23 Apr 2017  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Sværere for udlændinge at få permanent ophold

Finansloven er vedtaget

Sværere for udlændinge at få permanent ophold

En ny blå finanslov er vedtaget og endnu en lang række tiltag på asyl- og udlændingeområdet bliver fra 2017 en realitet. Det bliver langt sværere at få permanent opholdstilladelse.

"Danmark skal være være åbent for dem, der kan og vil, men dørene skal lukkes for dem, som ikke vil", hedder det i aftaleteksten om finansloven.
FOTO: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix
1 af 1

I sidste uge vedtog regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og Konservative endeligt aftalen om finansloven for 2017 sammen med Dansk Folkeparti. Dermed blev der også vedtaget en lang række nye stramninger på asyl- og udlændingeområdet.

For at få permanent ophold skal en udlænding fremover have opholdt sig lovligt i Danmark i otte år mod i dag seks år. 

Stramningerne gør det sværere at leve og få opholdstilladelse i Danmark. Men aftaleparterne lægger også op til at indføre en "nødbremse", som betyder at flygtninge kan afvises ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation.

I dag kan politiet ikke afvise udlændinge ved grænsen, da Danmark efter Dublinforordningen er forpligtet til at give asylansøgere adgang til landet. Partierne bag finansloven vil nu indføre en lovhjemmel til at suspendere denne procedure i særlige situationer, hvor regeringen vurderer, at Dublinsamarbejdet reelt er brudt sammen.

Udover Dublinforordningen vil regeringen også se kritisk på Den Europæiske Mernneskerettighedskonvention. Regeringen vil arbejde for, at "de oprindelige beskyttelseshensyn kommer tilbage i centrum", står der i aftalen om finansloven. Det vil blandt andet være i fokus under det kommende danske formandskab for Europarådet.

Permanent ophold – markant strammere

I starten af 2016 gjorde regeringen det væsentlig sværere for flygtninge og indvandrere at opnå permanent ophold i Danmark. Disse regler strammes nu endnu engang i den nye finanlov.

"Danmark skal være være åbent for dem, der kan og vil, men dørene skal lukkes for dem, som ikke vil", hedder det i aftaleteksten.

Fremover skal en udlænding have opholdt sig lovligt i Danmark i otte år for at få permanent ophold, mod i dag seks år. Udlændinge må ikke have været på offentlig forsørgelse i fire år op til, at de ansøger om permanent ophold. I dag er det tre år. 

Ligeledes hæves beskæftigelseskravet. Fremover kræves det, at en udlænding har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år og seks måneder inden for de sidste fire år. I dag er kravet to år og seks måneder inden for de sidste tre år. 

Udlændinge, der er idømt en straf på mindst seks måneders ubetinget fængsel, udelukkes fra permanent opholdstilladelse. I dag er kravet et år. Karenstiden ved betinget fængselsstraf forlænges til seks år mod i dag fire år og seks måneder, og karenstiden ved ubetinget frihedsstraf over 60 dage, men under seks måneder, forlænges til 15 år mod i dag 12 år.

>> LÆS OGSÅ Frygter nye stramninger på udlændinge-området

Flere skal sendes hjem

Aftalepartierne vil have flere afviste asylansøgere til at rejse hjem igen. Det skal blandt andet ske gennem at udpege en dansk ambassadør med særligt ansvar for dette område.

Ligeledes skal flere tilskyndes til frivillig hjemrejse. Det skal blandt andet ske gennem at hæve det tilskud, som udlændinge får med sig hjem. Og kommunerne vil modtage et "resultattilskud" på 25.000 kroner for hver udlænding, "der repatrierer med støtte efter repatrieringsloven".

Endelig skal der indføres mere kontrol i behandlingen af asylansøgninger. Både Politiets Efterretningstjenestes og Forsvarets Efterretningstjenestes skal fremover have elektronisk adgang til udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer. Og myndighederne skal have bedre muligheder for at registrere, opbevare og anvende biometriske data om udlændinge.

Regeringen vil sikre "ro og orden" omkring asylcentrene. Det skal blandt andet ske gennem en øget politiindsats påKærshovedgård, hvor blandt andet udlændinge på tålt ophold skal være.

Samtidig skærpes reglerne for uledsagede mindreårige asylbørn på centrene. Det bliver blandt andet muligt at skære i børnenes økonomiske ydelser, hvis de ikke overholder de husordensregler, som der ifølge aftalen skal udarbejdes. Aftalen vil også give personalet mulighed for mere magtanvendelse på børnecentrene.

>> LÆS OGSÅ Mere magt-anvendelse overfor flygtningebørn

Regeringen har allerede i sit første leveår gennemført 38 stramninger på udlændingeområdet, her i blandt den omdiskuterede smykkelov og integrationsydelsen.

22. dec. 2016 - 07:30   05. jan. 2017 - 16:43

Udlændinge

kkp@arbejderen.dk
Udlændingestramninger 2017

Finansloven for 2017 indeholder en række stramninger på udlændingeområdet:

  • Mulighed for at afvise asylansøgere ved grænsen. 

  • Mere politi ved asylcentrene. Adgang til at anvende magt i forhold til uledsagede børn og unge under 18 år på børneasylcentrene. 

  • Strammere regler for permanent ophold. Fremover kræves lovligt ophold  i Danmark i otte år. Udlændinge skal fremover have været i arbejde i mindst tre år og seks måneder inden for de sidste fire år. Udlændinge, der er idømt en straf på mindst seks måneders ubetinget fængsel, udelukkes fra permanent opholdstilladelse. 

  • Flere skal sendes hjem. Øget samarbejde med hjemlandene og øget fokus på frivillig hjemrejse. En særlig dansk ambassadør skal have ansvar for udsendelsesområdet.

  • Styrket kontrolindsats på udlændingeområdet. Politiets Efterretningstjenestes og Forsvarets Efterretningstjenestes skal have elektronisk adgang til udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer. Myndighederne skal have bedre muligheder for at registrere, opbevare og anvende biometriske data om udlændinge.

  • Partierne er enige om at drøfte skærpede optjeningsprincipper for velfærdsydelser og se kritisk på fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Kilde: Aftaleteksten for finansloven.