Velhavende ældre skal selv betale for hjemmehjælp og de skal have mindre i folkepensionens grundbeløb. Og de højest lønnede skal have en mindre børnecheck.

Det er nogle af de konkrete forslag, socialminister Karen Hækkerup har til prioritering af velfærdsydelserne i fremtidens Danmark. De rige skal have mindre del i velfærdskronerne, så der kan blive mere til de mest udsatte, mener ministeren.

Prioritering af velfærd er en debat, som kommer til at kræve noget modning.

Karen Hækkerup

Prioritering af velfærden er en vigtig brik i regeringens samlede socialreform, som Karen Hækkerup for første gang har løftet sløret for overfor ugebrevet Mandag Morgen. 

- Jeg kan se narkomaner, der ikke får ordentlig hjælp. Jeg kan se hjemløse, som jeg gerne vil gøre noget mere for. Men de tider er forbi, hvor man bare kan ringe til Finansministeriet og sige, at nu er den gal igen, send nogle flere penge. Hvis jeg gerne vil have flere penge, må jeg også selv tage ansvar og se, om der er nogle ting i mit eget hus, som man ville kunne bruge til folk med større behov, siger Karen Hækkerup til Mandag Morgen.

Hun glæder sig over, at børnechecken er bliver beskåret for de højest lønnede med skattereformen. Et forslag om at skære i folkepensionens grundbeløb for de rigeste kom ikke med i reformen. Ministeren har ikke opgivet at gennemføre det, men hun erkender, at debatten om prioritering kræver "noget modning".

Skuffelse over reform

Karen Hækkerup ser sin socialreform som en række enkeltstående pakker indenfor forskellige områder. Nogle er allerede fremlagt, resten vil komme i løbet af de næste par år.

Der har været store forventninger i de socialpolitiske bevægelser til regeringens socialreform. Endelig skulle socialpolitikken tilbage på sin rette plads efter 10 års borgerlig degradering. Men det fremlagte udspil lever ikke op til forventningerne, lyder den klare melding fra tre centrale personer på den socialpolitiske arena.

Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, er bekymret for, at ministeren med sin prioritering af velfærden vil forrykke den vigtige balance i det danske velfærdssamfund, som i stor udstrækning er bygget op omkring universelle ydelser. Universalisme betyder, at velfærden er betalt over skatten, hvor de rigeste betaler mest, mens alle har ret til den samme hjælp den dag, de har behov for det. 

- Hvis dem, som betaler mest i skat, oplever, at de ikke har ret til velfærdsydelserne, risikerer vi, at de ikke længere vil betale, men begynder at kræve forsikringsordninger i stedet for. Vi skal passe rigtig meget på, at tømmerflåden ikke tipper, siger Bettina Post til Arbejderen. 

Hun er skuffet over, at socialreformen ikke tager fat omkring det allerstørste problem indenfor socialpolitikken i dag. Nemlig at hjælpen til det enkelte menneske i den enkelte kommune er spredt ud på mange forskellige sektorer, som ikke samarbejder, dermed opstår den såkaldte silotænkning. 

- Der er brug for en rehabiliterende tilgang og en sammenhængende plan, når vi står overfor et menneske med sociale problemer. Der er brug for en enkelt sagsbehandler, der kan samle trådene, i stedet for fem fra forskellige forvaltninger, som ikke kan finde ud af i hvilket regi, indsatens skal ske, og hvem, som skal betale, forklarer Bettina Post. 

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte er enig.

- Det er et kæmpe problem, at der ikke er tilstrækkelig koordination og sammenhæng i indsatsen overfor den enkelte i dag. Det ville næsten være en revolution, hvis vi kunne ændre på det, siger han til Arbejderen. 

Hvad med de hjemløse?

Jann Sjursen undrer sig i øvrigt over, at indsatsen overfor de hjemløse ikke er en konkret del af socialreformen. Ministeren bebuder særskilte initiativer i forhold til narkomaner, men siger intet om, hvad der skal ske, når den nuværende hjemløsestrategi udløber til næste år.

Rådsformanden gør sig også tanker om de økonomiske rammer for socialreformen.

- Det ser ikke ud til, at der kommer flere penge til området. Man kan ligefrem frygte, at der bliver færre penge end i dag. Vi så jo med reformen af førtidspension og fleksjob, at den skal bruges til at levere penge til regeringens 2020-plan, siger Jann Sjursen. 

Med sin socialreform lægger Karen Hækkerup også op til, at kommunerne skal bruge mere frivillig arbejdskraft. Hun er parat til at nedbryde tidligere grænser for brug af frivillige til at løse velfærdens kerneopgaver. 

- Frivillige skal ikke bare være et supplement. De har en stor værdi, vi ikke må underkende, siger Karen Hækkerup til Mandag Morgen. 

Både Bettina Post, Jann Sjursen og Robert Olsen, formand for Socialpolitisk Forening er positive overfor brug af frivillige, men de understreger, at man ikke kan forpligte frivillige til at gå ind og løse lovbundne opgaver.

- Det ligger i det at være frivillig, at man til enhver tid kan falde fra, fordi man får travlt med andre ting eller af en anden grund, siger Bettina Post.

Robert Olsen kan se gode grunde til at ministeren vælger at fokusere på netop de otte delområder, som er indeholdt i socialreformen.

- Men der mangler nogle nye, langsigtede og visionære initiativer. Med den her plan kan man frygte, at der ikke bliver tale om helhedsorienterede løsninger, siger han.