24 Nov 2017  

KBH: Let skyet, 7 °C

Så er det årstid for sociale julemænd

Slagsmål om satspuljen

Så er det årstid for sociale julemænd

Om kort tid vil partierne bag satspuljen træde frem som de rene julemænd, der fordeler gaver til socialt udsatte. Men det er de udsatte selv, der betaler for initiativer, der burde være på finansloven.

Kristian Thulesen Dahl og Kristian Jensen er klar til at fordele "gavmilde gaver" til blandt andet ældreområdet og psykiatrien.
FOTO: Jens Astrup/Scanpix
1 af 1

Forhandlingerne om årets satspuljeaftale er i gang. Alle partier på nær Enhedslisten kæmper om at få penge til deres kæpheste og fremstå som gavmilde julemænd, der fordeler penge til udsatte grupper.

Regering og Folketing må holde op med at tro, at de kan dæmme op for vores alvorligste folkesygdom med små lokale puljefinansierede projekter.
Thorstein Theilgaard, Bedre Psykiatri

I år skal partierne fordele 3,1 milliard kroner over de næste fire år. Ifølge loven om satspuljen skal pengene gå til initiativer, der er til gavn for "mennesker på overførselsindkomst og svage grupper".

Det er nemlig alle på overførselsindkomst, der siden 1990 har betalt penge ind til satspuljen. Konkret sker det ved, at dagpenge, kontanthjælp, folkepension og andre overførselsindkomster hvert år stiger 0,3 procent mindre, end de egentlig skulle.

De 0,3 procent ryger ind i satspuljen, mens alle på overførselsindkomster samtidig kommer til at halte mere og mere efter den almindelige lønudvikling i samfundet.

Den asociale finansiering af satspuljen er årsagen til, at Enhedslisten som det eneste parti i Folketinget ikke er med i satspuljekredsen.

Regeringens plan

Regeringen kom tidligere på måneden med et udspil til, hvordan pengene i satspuljen skal fordeles i år. Regeringspartierne vil blandt andet finansiere deres nye plan for bekæmpelse af hjemløshed med penge fra satspuljen. Blandt andre elementer i udspillet er en styrket indsats for at få svage kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet samt initiativer, der skal få flygtninge og indvandrere i arbejde.

Regeringens udspil blev mødt med kritik fra både Dansk Folkeparti  og Socialdemokratiet. Førstnævnte ville have flere penge til ældre og færre penge til flygtninge og indvandrere, mens socialdemokraterne ville have flere penge til psykisk sårbare unge.

På baggrund af kritikken har finansminister Kristian Jensen nu lavet en ny fordeling af de godt tre milliarder.

1,1 milliard går til socialområdet, 1,2 milliard til beskæftigelses- og udlændingeområdet, knap en halv milliard til psykiatrien og andre sundhedstiltag samt knap 300 millioner til ældreområdet.

Skarp kritik

Brugerorganisationer på det sociale og sundhedsmæssige område er enige om, at der er mange gode initiativer i udspillet. Men der rettes en skarp kritik af, at det er de udsatte selv, der skal betale for initiativer, der burde være på finansloven.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, er for eksempel stærkt utilfreds med, at mens regeringen kan finde 23 milliarder kroner til sin plan om skattelettelser, er det de socialt udsatte, der via satspuljen selv skal betale de 120 millioner kroner, det koster at indføre et socialt frikort. Frikortet giver udsatte mennesker mulighed for at tage småjob og tjene 20.000 kroner ekstra skattefrit om året.

Et sådant initiativ hører hjemme på finansloven, mener Jann Sjursen. Samme holdning har han til en lang række af de andre indsatser, der får penge fra satspuljen.

>> LÆS OGSÅ: Satspuljen bør ændres eller nedlægges

Patientforeninger på psykiatriområdet har i årevis kritiseret, at store dele af psykiatrien finansieres af satspuljen. 

"Regeringen og Folketinget må holde op med at tro, at de kan dæmme op for vores alvorligste folkesygdom med små lokale puljefinansierede forsøgsprojekter", skriver Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri, i en kommentar på Altinget.

Samtidig med, at der nu igangsættes nye projekter indenfor psykiatrien, er der en række succesfulde projekter blandt andet omkring nedbringelse af tvang, der må lukke ned, fordi bevillingerne er tidsbestemte. Det gælder for en lang række af satspuljeprojekterne indenfor alle områder.

>> LÆS OGSÅ: Velfærdssamfund på vej ind i dødsspiral

20. okt. 2017 - 08:10   20. okt. 2017 - 08:11

Analyse

ur@arbejderen.dk
Satspuljen
  • Satspuljen er en pulje penge, der hvert år fordeles til initiativer på socialområdet, beskæftigelsesområdet og indenfor sundhed. Ifølge loven skal initiativerne være til gavn for "mennesker på overførselsindkomst og svage grupper".
  • Bag fordelingen står alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, der er imod finansieringen af satspuljen.
  • Hvert år bliver størrelsen på overførselsindkomsterne reguleret, så de følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Men de år, hvor lønudviklingen er større end to procent, snupper staten 0,3 procent af stigningen og putter dem over i satspuljen. Det er altså mennesker på overførselsindkomst, der selv betaler for satspuljens initiativer.