19 Sep 2017  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

Regeringen vil støtte militær EU-forskning

På trods af forsvarsforbehold

Regeringen vil støtte militær EU-forskning

Den danske regering åbner op for at bruge 75 millioner årligt på at deltage det militære forskningsprogram, som EU-kommissionen har foreslået. Programmet er en central del af opbygningen af EU's fælles militær. Det er i strid med forsvarsforbeholdet, mener Folkebevægelsen mod EU.

Det er godt nyt for EU's våbenfirmaer - som eksempelvis BAE Systems - at EU vil afsætte milliarder til et militært forskningsprogram.
FOTO: BAE Systems
1 af 1

Regeringen vil have Danmark med i det militære forskningsprogram, som EU er i gang med at vedtage.

Det fremgår af et såkaldt samlenotat fra december. Ifølge notatet vil regeringen fra sag til sag tage stilling til, om dansk deltagelse i forskningsprogrammet er i strid med det danske forsvarsforbehold, som betyder, at Danmark ikke deltager i det militære- og sikkerhedspolitiske samarbejde i EU.

 Danmark har med vores forsvarsforbehold i EU sagt nej til at være en del af EU's militarisering.
Lave Knud Broch

Folkebevægelsen mod EU er dog ikke i tvivl:

– Danmark har med vores forsvarsforbehold i EU sagt nej til at være en del af EU's militarisering. Det er et nej til EU's kampgrupper, et nej til EU's forsvarsagentur og naturligvis må det også være et nej til EU's støtte til forskning i udvikling af våben, siger Folkebevægelsens førstesuppleant til EU-parlamentet, Lave Knud Broch, til Arbejderen.

– Jeg har ingen respekt for fiflerier med Danmarks forbehold. Enten må regeringen meddele EU, at vi ikke kan bruge danske skattekroner på at bidrage til EU's støtte til forskning i våben, eller også må regeringen tage en folkeafstemning. Vi er klar. Vi fik et nej til euroen. Vi fik et nej til den overstatslige retspolitik, og jeg er sikker på, at vi også skal vinde en folkeafstemning om EU-militæret.

EU-kommissionen lægger op til fra år 2020 hvert år afsætte 3,75 milliarder kroner til EU's militære forskningsprogram. Heraf åbner den danske regering op for at bidrage med 75 millioner kroner årligt.

Forbehold under pres

Socialdemokraterne mener ikke, at dansk deltagelse i det militære forskningssamarbejde giver anledning til problemer.

– Vi skal ikke fifle med forbeholdet, men vi skal kunne deltage dér, hvor det giver mening. Jeg har tillid til, at regeringen og de øvrige partier, der står bag forbeholdene, kan forvalte forbeholdet – ellers har de adgang til juridiske eksperter. Hvem skulle ellers foretage den tolkning af forbeholdet, siger Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, til Arbejderen.

Heller ikke Alternativet mener, at det er problematisk at deltage i forskningssamarbejdet:

– Det giver god mening at se på øget koordinering mellem EU-landene, også når det kommer til forsvar. Men vi skal selvfølgelig hele tiden vurdere, om det strider mod forsvarsforbeholdet, siger Alternativets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist.

Alternativet har endnu ikke taget stilling til, om forsvarsforbeholdet skal afskaffes. Både SF, Socialdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative og Venstre vil af med forsvarsforbeholdet. Dermed er det kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der ønsker at bevare det.

Venstres EU-ordfører sagde for nylig - efter en meningsmåling i Børsen - at det var "fristende" at tage et opgør med forsvarsforbeholdet eksempelvis i forbindelse med kommunalvalget. Han understregede dog samtidig, at han ikke har lyst til at samle på nederlag.

Forskning central for EU-militær

EU's våbenforskningsprogram er en central del af opbygningen af EU's fælles militær. Våbenforskningsprogrammet skal fokusere på "nøgleforskningsprojekter relateret til forsvarskapaciteter, som prioriteret af medlemsstaterne".

EU-kommissionens formand lægger da heller ikke skjul på, at EU's militære forskningssamarbejde er helt cental i udviklingen af EU's militær.

– Et stærkt europæisk forsvar forudsætter, at den europæiske forsvarsindustri innoverer. Derfor vil vi inden årets udgang fremsætte forslag om en europæisk forsvarsfond for at sætte skub i forskning og innovation, lød det fra EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i hans tale om Unionens tilstand i september.

>> LÆS OGSÅ: EU afsætter milliarder til våbenforskning

I sidste uge tog EU's forsvars- og udenrigsministre et stort skridt nærmere et fælles EU-forsvar ved at oprette en enhed for fælles opgaver, herunder operationer i udlandet. 

Den nye enhed, som får navnet Den Militære Planlægnings- og Udførselsenhed (MPCC), skal gøre det lettere at sende soldater fra EU-lande ud på fælles missioner og skal planlægge og koordinere nuværende og fremtidige operationer.

15. mar. 2017 - 07:30   15. mar. 2017 - 11:52

EU-militær

ml@arbejderen.dk
Danmarks fire forbehold

Da et flertal af befolkningen stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, forhandlede de danske politikere efterfølgende en aftale på plads, som betød, at Danmark skulle stå uden for traktaten på fire områder:

  • Rets- og politisamarbejdet: Danmark deltager ikke i det overstatslige samarbejde på rets- og politiområdet.

  • Forsvarssamarbejde: Danmark deltager ikke i det militære- og sikkerhedspolitiske samarbejde i EU.

  • Euroen: Danmark deltager ikke i den tredje fase af EU's Økonomiske Monetære Union og er dermed ikke med i euroen.

  • Unionsstatsborgerskabet erstatter ikke dansk statsborgerskab, men "supplerer" det. Dette gælder dog i dag for alle lande.

Aftalen om Danmarks fire forbehold blev vedtaget af EU's stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råds møde i Edingburgh den 11. -12. december 1992 og efterfølgende godkendt ved en folkeafstemning i Danmark i maj 1993.