25 Nov 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 1 °C

Reformramte går efter at vælte borgmester

Fortsætter protester

Reformramte går efter at vælte borgmester

Aktivisterne i Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne fortsætter protesterne mod sagsbehandlingen på Jobcentret Lærkevej i København.

Demonstrationen tirsdag samlede 200-300.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Kommunalvalget skal bruges til at vælte den københavnske radikale beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev.

Sådan lød det klare signal fra de 200-300 reformramte kontanthjælpsmodtagere, der tirsdag demonstrerede på Københavns Rådhusplads.

Vi kræver reelle løsninger og mener, at Anna Mee Allerslev skal hives ned fra skamlen.
Kim Madsen, Jobcentrets Ofre

– Anna Mee Allerslev er personligt ansvarlig for at have ødelagt livet for mange mennesker og for en hverdag på jobcentret, hvor ulovlige afgørelser er mere reglen end undtagelsen. Hendes tid som borgmester skal være slut nu, sagde Jan Hoby, næstformand i LFS, i sin tale til demonstranterne.

Tilråbene fra pladsen lod ingen tvivl tilbage om, at de dagsorden støttes af alle. De mange skilte med teksten "Anna Ansvarsløs" vidnede også klart om vreden mod borgmesteren. 

Øger presset

– Med den her demonstration vil vi øge presset på politikerne fra alle partier. Vi kræver reelle løsninger og mener, at Anna Mee Allerslev skal hives ned fra skamlen, siger Kim Madsen, talsmand for Jobcentrets Ofre til Arbejderen.

Han giver ikke meget for det netop indgåede budgetforlig, der afsætter 10 millioner kroner til et pilotprojekt på Jobcentret Lærkevej. Pengene skal bruges til, at et enkelt team får nedsat sagsantallet til 50 per sagsbehandler. I dag har hver enkelt sagsbehandler op til 220 sager.

Til næste år skal det så vurderes, om projektet har haft nogen effekt. 

– Det er alt for få penge, det batter ikke noget. Det kommer kun til at berøre et enkelt team på Lærkevej, mens mange stadig må vente alt for længe, siger Kim Madsen.

Hvis alle sagsbehandlere på Lærkevej skulle ned på 50 sager, ville det koste 67 millioner kroner ekstra, viser beregninger. 

Vreden blandt demonstranter blev ikke mindre af, at det netop var kommet frem, at Anna Mee Allerslev gratis har brugt Rådhushallen til sin personlige bryllupsfest, mens det normalt koster 65.000 kroner at leje salen. Borgmesteren henholder sig til, at hun har overholdt reglerne. 

Ny protest på tirsdag

Tirsdagens demonstration var kun en blandt mange protester gennem de seneste måneder mod sagsbehandlingen på Lærkevej. Her venter mange syge kontanthjælpsmodtagere i både 10 og 20 år på at få en afklaring på deres sag. Jobcentret er berygtet for at trække sagerne i langdrag og for at tolke loven ekstremt stramt.

Københavns Kommune bevilger langt færre fleksjob og førtidspensioner end landets andre større byer. 

Sidste år fik 322 tilkendt førtidspension i Københavns Kommune. Til sammenligning fik 386 førtidspension i Odense og 370 i Aarhus, selvom de to byer kun har henholdsvis en tredjedel og godt halvt så mange indbyggere som København.

Samme billede ses i forhold til fleksjob. I 2019 blev 190 københavnere godkendt til fleksjob. Det er færre end i både Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg.

Det er den praksis, som bevægelserne Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne kræver ændret. Det er de to organisationer, der stod bag tirsdagens demonstration og bag de mange andre protester i løbet af sommeren.

Og kampen fortsætter, erklærede demonstranterne på Rådhuspladsen. Den næste demonstration er allerede nu på tirsdag den 19. september klokken 11-12 foran Jobcentret på Lærkevej. 

Her skal en 45-årig kvinde, der lider af en hjernesvulst, som ikke kan opereres, samt en række andre sygdomme, til møde på jobcentret. 

– Hun er svært syg og lider blandt andet af svimmelhed. Men jobcentret mener, at hendes svimmelhed kan trænes væk, så nu skal hun til et sengemøde den 19. september om det videre forløb, fortalte bisidder Bitten Vivi Jensen i sin tale på Rådhuspladsen.

– Systemet var rigelig slemt, inden vi fik førtidspensionsreformen i 2013. Men nu er det helt forfærdeligt, tilføjede hun. 

13. sep. 2017 - 13:29   28. sep. 2017 - 08:49

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Reform af førtidspension
  • Reformen af førtidspension blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013. 

  • Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.

  • Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.

  • Evaluering af reformen går i gang nu og skal være afsluttet i starten af 2018.