19 Jun 2013  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Red de arbejdsløse

Indland
22. sep. 2012 - 13:35 Opdateret:  24. sep. 2012 - 15:22
Socialdemokratisk bagland:

Red de arbejdsløse

pn
Over 1000 deltager i disse dage i Socialdemokraternes kongres i Aalborg Kongres Center.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Helle Thorning-Schmidt fastholder, at dagpengeperioden ikke bliver forlænget. Mange delegerede på Socialdemokraternes kongres efterlyser handling.

S-kongres
ur@arbejderen.dk

Det er ikke socialdemokratisk politik at lade tusindvis af mennesker falde ud af dagpengesystemet.

Sådan lyder den klare melding til statsminister Helle Thorning-Schmidt fra de delegerede på Socialdemokraternes kongres, som finder sted i denne weekend i Aalborg.

Den ene delegerede efter den anden efterlyser fra talerstolen en løsning på dagpengeproblemet.

- For et år siden, da regeringsgrundlaget blev lavet, tegnede det til, at 2000 ville falde ud af dagpengesystemet til næste år. I dag ser det ud til, at det drejer sig om 16.000. Det må vi gøre noget ved. Vi kan ikke leve med en massakre, siger John O'Brien Kirk fra Viborg.

Lige efter ham kommer Ikram Sarwar, der er praktiserende læge i København, og møder mange bekymrede arbejdsløse blandt sine patienter.

- Jeg forstår ikke, at når man kan hjælpe bankerne, hvorfor man så ikke kan hjælpe de her mennesker. Det er ikke realistisk, at de får et arbejde inden den 1. januar. Vi skal være det parti, der ikke svigter vælgerne, siger han.

Lene Krabbe Dahl fra Aalborg Østkreds retter en indtrængende bøn til Helle Thorning.

- Sammen må vi slå ring om de her mennesker og holde hånden under dem. Vi må sørger for, at de ikke falder ud af dagpengesystemet. Jeg beder så mindeligt om en løsning. Lige nu mangler der arbejdspladser, siger hun.

Samme appel kommer fra en række andre delegerede. Helle Thorning-Schmidt understreger i sin slutreplik i beretningsdebatten, at hun har lyttet til bekymringerne. Men hun slår samtidig fast, at der ikke kommer flere forlængelser af dagpengeperioden eller ændring af genoptjeningsreglerne.

- Det er ikke en mulighed at forlænge dagpengeperioden. Flertallet til at gøre det er der ikke. Det er pengene i øvrigt heller ikke. Regeringen står ved sine aftaler, sådan er det. Men derfor skal vi ikke give op. Dem, som kommer i klemme, skal selvfølgelig have en hjælpende hånd, siger statsministeren.

Hun henviser til regeringens arbejde med at skabe nye arbejdspladser i de kommende år og akutpakken, hvor regeringen afsætter 300 millioner kroner til at hjælpe de arbejdsløse, som står til at miste dagpengeretten.

- Vi gør alt, hvad vi kan, siger Helle Thorning-Schmidt.

Kongressen fortsætter i morgen søndag, hvor der er debat og vedtagelse af oplægget "Danmark herfra til 2032" om fremtidens velfærdspolitik.

Læs mere om kongressen i Arbejderen tirsdag og onsdag.

 

Nyeste: Indland

Indland
18. jun. 2013 - 15:30
Midlertidig stilling i stedet for seniorjobMens alle andre kommuner slås med forpligtelsen til at tilbyde langtidsarbejdsløse et seniorjob, så holder Mariagerfjord Kommune status quo. Syv personer er for tiden i seniorjob.
18. junMidlertidig stilling i stedet for sen...
Indland
18. jun. 2013 - 10:49
Ny kvinde i spidsen for Mellemfolkeligt Samvirke En af Danmarks største udviklingsorganisationer får seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Helle Munk Ravnborg, som ny frontfigur i kampen mod fattigdom.
18. junNy kvinde i spidsen for Mellemfolkeli...
Indland
17. jun. 2013 - 17:01
Den anden frontKRIG ER FRED, lyder et slogan fra George Orwells dystopiske roman "1984". Ligeså anakronistisk er det, når Forsvaret sælger sine krige under paroler om fred og demokrati. Som en ny front for såkaldte "PSYOPS" vendes propagandaen ikke mod fjenden men mod befolkningen. Den yderste konsekvens er katstrofer som operation Green Desert.
17. junDen anden front
Indland
16. jun. 2013 - 07:34
Det er på tide, at jeg betaler min prisDa den øverstbefalende for de danske styrker i Irak, John Dalby, får overtalt efterretningsofficer Anders Kærgaard til at tie om videoen, der viser civile irakere blive mishandlet, går der noget i stykker inde i ham. For at få fred i sjælen offentliggør Kærgaard sidste år videoen. Men han betaler en høj pris.
16. junDet er på tide, at jeg betaler min pr...
Indland
14. jun. 2013 - 16:37
Trine Mach er klar til nye opgaverI denne weekend får Mellemfolkeligt Samvirke en ny formand. Trine Pertou Mach går af efter seks travle år som formand for en af Danmarks største og ældste ngo'er.
14. junTrine Mach er klar til nye opgaver
Indland
13. jun. 2013 - 15:35
Råder regering til private fængslerRegeringens Råd for Offentlig-Privat Samarbejde anbefaler politikerne at privatisere en stor del af fængselsvæsenet.
13. junRåder regering til private fængsler
Indland
13. jun. 2013 - 14:59
Regeringen vinder vælgereRegeringspartierne står i ny måling til at gå syv mandater frem i forhold til den sidste måling for fjorten dage siden.
13. junRegeringen vinder vælgere