12 Dec 2017  

KBH: Overskyet, 1 °C

Protester og massivt pres fik fjernet to-procentskrav

Glæde på sygehuse

Protester og massivt pres fik fjernet to-procentskrav

En vedholdende kamp fra ansatte og deres faglige organisationer har fjernet forhadt produktivitetskrav. Men det kan blive erstattet af noget endnu værre.

FOTO: Henning Bagger/Scanpix
1 af 1

Mange års indædt kamp har givet resultat. I sidste uge bøjede regeringen sig efter massivt pres og indgik en aftale med Dansk Folkeparti om at afskaffe kravet om to procents årlige produktivitetsstigninger på sygehusene.

Den nye styringsmodel kan vise sig at blive endnu skrappere end det nuværende to-procentskrav.

I årevis har de sygehusansatte og deres faglige organisationer protesteret over to-procentskravet.

I løbet af de sidste par års tid er protesterne taget til i styrke. Arbejdsforholdene på mange sygehusafdelinger er nu så pressede, at det går ud over behandlingen af patienterne, har advarslerne lydt fra både plejepersonale, læger og andre faggrupper.

Op til aftalen om regionernes økonomi i juni blev der gennemført demonstrationer og kampagner mod to-procentskravet. Og i Region Hovedstaden gennemførte alle partier på nær Venstre en happening sammen med repræsentanter fra alle faggrupper på sygehusene. Enhedslisten og SF sikrede forespørgselsdebatter i Folketinget, og alle partier i Danske Regioner var enige om at forlange to-procentskravet afskaffet.

>> LÆS OGSÅ: Ansatte kræver stop for krav om øget produktivitet

Men regeringen stod fast. Man ville ikke afskaffe produktivitetskravet, før der var lavet en anden styringsmodel for sygehusenes økonomi. Og det synspunkt blev støttet af Socialdemokratiet, også efter at Dansk Folkeparti havde meldt ud, at partiet nu gik ind for en afskaffelse af kravet allerede fra 2018.

Trodser regeringen

Det betød, at regionerne i juni blev påtvunget en økonomiaftale, hvor to-procentskravet var fastholdt. 

Flere regioner har valgt at trodse regeringen og på eget ansvar droppe to-procentskravet. Region Sjælland har afskaffet kravet både i år og til næste år, Region Syddanmark har droppet kravet på en tredjedel af sygehusområdet i år og til næste år, mens Region Nordjylland har afskaffet kravet fra 2018 på alle sygehuse og Region Hovedstaden har gjort det samme på en del af de medicinske afdelinger.

Og selvom regionsaftalen var en realitet, fortsatte presset om at få kravet afskaffet på landsplan allerede i 2018 både blandt regionspolitikerne og de ansatte.

Nødråd fra chefer

I august vakte det opsigt, da 100 klinikchefer og oversygeplejersker på Rigshospitalet sagde fra overfor flere nedskæringer og effektiviseringer. Deres kritik fik straks støtte fra overlæger, jordemødre, sygeplejersker og andre faggrupper i Region Hovedstaden.

>> LÆS OGSÅ: Chefer på Rigshospitalet afviser nye sparekrav

I september kom der så en fælles opfordring til straks at afskaffe to-procentskravet fra samtlige personalegrupper i alle landets fem regioner.

Men inden da havde Socialdemokratiet bøjet sig og skiftet holdning. Stik imod tidligere udmeldinger mente partiet nu, at det godt kunne lade sig gøre at få afskaffet kravet allerede fra 2018. 

Dermed var regeringen i mindretal og kravet om afskaffelse af to-procentskravet blev en del af spillet omkring finansloven. Det resulterede så i sidste uge i aftalen mellem regeringen og DF om at afskaffe produktivitetskravet allerede fra næste år. Samtidig fortsætter arbejdet med at lave en ny styringsmodel for sygehusenes økonomi. Den forventes at være klar i 2019.

Advarsler mod ny model

Fra flere sider advares de ansatte på sygehusene mod at glæde sig for tidligt.

Regeringen og DF understreger i deres aftale, "at den fremadrettede styring på sundhedsområdet stadig skal indeholde et incitament til at effektivisere ude på sygehusene for at få mest mulig sundhed for pengene", påpeger Dansk Sygeplejeråd på sin hjemmeside.

Kristian Lund, der er redaktør på Medicinsk Tidsskrift, mener, at den nye styringsmodel ligefrem kan vise sig at blive endnu skrappere end det nuværende to-procentskrav.

"Det er nemlig helt tydeligt, at Folketinget ønsker at holde regionerne i en skruestik", skriver Kristian Lund i en kommentar til aftalen.

På Rigshospitalet understreger de utilfredse klinikchefer, at problemerne ikke er løst med en afskaffelse af to-procentskravet.

– Aftalen betyder desværre ikke, at forholdene bliver forbedret, for den ser ikke ud til at tilføre ressourcer til sundhedsvæsenet, som kan kompensere for de mange års besparelser, vi har været igennem, siger Søren Ziebe, klinikchef på Rigshospitalets Fertilitetsklinik til DR.

De ansattes erfaringer, der hvor to-procentskravet er afskaffet, viser også, at der fortsat er et meget stort arbejdspres. Der er stadig et stigende antal patienter, en stram økonomi, samt en række centralt fastsatte krav til tidsfrister og behandlinger.

>> LÆS OGSÅ: Løber stærkt selvom to-procentskrav er væk

10. okt. 2017 - 08:16   10. okt. 2017 - 08:20

Analyse

ur@arbejderen.dk
To-procentskravet
  • Siden 2002 har sygehusene været underlagt et krav om hvert år at skulle øge produktiviteten. Frem til 2006 var produktivitetskravet på 1,5 procent om året. Siden har det været på to procent.
  • Hvis en region ikke øger produktiviteten med to procent, straffes den økonomisk.
  • Sygehusene har effektiviseret mere end forlangt. I perioden 2003-2014 har sygehusene leveret en produktivitetsstigning på 30 procent. Det svarer til en årlig gennemsnitlig stigning på 2,4 procent. I samme periode har den private markedsøkonomi præsteret en produktivitetsstigning på 10 procent, svarende til 0,8 procent om året.

Kilde: Danske Regioner og Velfærdsalliancen