13 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, let regn, 1 °C

Problematisk at sende soldater på gaden

Otte dages kursus er for lidt

Problematisk at sende soldater på gaden

I morgen sendes 160 soldater på gaden for at udføre politiopgaver efter otte dages kursus. Norsk politiadvokat advarer om, at det kan føre til fejl og ulovlig magtanvendelse.

Soldaterne skal hjælpe politiet med grænsekontrol, som Hjemmeværnet også har gjort.
FOTO: Claus Fisker/Scanpix
1 af 1

På fredag bliver 160 bevæbnede og uniformerede soldater indsat ved grænsen og ved seks forskellige bygninger i København.

Det er konsekvensen af den plan, som justitsminister Søren Pape fremlagde den 8. september, som betyder, at danske soldater skal aflaste politiet med bevogtningsopgaver.

Konsekvensen af manglende oplæring kan føre til fejl og ulovlig brug af magt.
Kai Spurkland, politiadvokat i Oslo

Soldaterne afsluttede i sidste uge et otte dages kursus på Høvelte Kaserne. 

Her har soldaterne fået et lynkursus i, at "arbejde, tænke og opføre sig som politibetjente", oplyser Rigspolitiet til Arbejderen. Soldaterne har fået undervisning i mødet med borgerne, samt hvilke regler politiet arbejder under - herunder regler for magtanvendelse.

Rigspolitiet ønsker dog ikke at oplyse, hvor mange timer soldaterne er blevet undervist i hvilke emner. 

Risikerer fejl og ulovlig magt

 Amnestys chefjurist, Claus Juul, mener ikke, at det er en positiv udvikling.

– Det kunne let ligne et skred i de principper, som vi har, om, at politiet er særligt uddannet til at anvende magt for at håndhæve loven, og at vi derfor helst ikke skal have andre grupper - politikadetter, hæren, hjemmeværnet og slet ikke private vagtværn - til at anvende magt over for borgerne, siger han Arbejderen.

I Norge udfører militæret i dag to politiopgaver: Kystvagt og grænsekontrol på grænsen mod Rusland

Politiadvokat i Oslo politidistrikt, Kai Spurkland, er er i gang med at skrive en ph.d. om militærets bistand til politiet. Han forudser en række udfordringer, når militæret skal løse civile politiopgaver.

– Militært mandskab har normalt ikke tilstrækkelig oplæring i civilt politiarbejde. Det gælder både brug af magt, håndtering af civile og efterforskningsmæssige færdigheder. Et kursus på otte dage er efter min mening helt utilstrækkeligt til at opnå den slags viden. Der er en grund til, at politiuddannelsen i Norden varer mellem to og tre år, siger Kai Spurkland til Arbejderen.

– Konsekvensen af manglende oplæring kan føre til fejl og ulovlig brug af magt. Politiet har strenge krav til brug af våben og anden magtudøvelse. Disse krav er beskrevet i den nationale lovgivning og i internationale forpligtelser - både i den Europæiske Menneskerettingshedskonvention og FN's "Principles on the use of force and firearms by law enforcement officials". Disse regler stiller krav til både oplæring og principper for brug af magt. Det vil være vanskelig at få tilstrækkelig viden og træning i overholdelse af disse krav med så kort oplæring som beskrevet.

Kai Spurkland undrer sig også over, hvorfor soldater skal indsættes ved grænsen og blandt andet skal bruges til at transportere asylansøgere.

– Jeg ved ikke, i hvilken grad mandskab fra Forsvaret vil være involveret i efterforskning, men min erfaring er, at grænsekontrol ret ofte indgår som et element i efterforskning af straffesager og eventuelle brud på udlændingeloven. Militære mandskaber er normalt ikke oplært i efterforskning – i modsætning til politibetjente. Det kan føre til, at der bliver begået faktiske fejl med hensyn til bevissikring eller processuelle fejl, som kan gå ud over retssikkerheden.

Soldatens kort

Arbejderen har søgt aktindsigt i militærets og politiets korrespondance om, hvordan danske soldater kan aflaste politiet. Heri fremgår det, at soldaterne vil blive udstyret med et "soldatens kort" – ligesom når de er på internationale misioner.

Men meget tyder på, at der ikke har været tid til i detaljer at gennemgå de pligter og opgaver, som soldaterne står overfor.

Chefjurist i Værnsfælles Forsvarskommandos operationsstab, Jes Rynkeby, forslår i et brev til Rigspolitiet, at soldatens kort bliver barberet ned fra de fire sider, som Rigspolitet har udarbejdet, til "et 1-2 siders soldatens kort, som soldaten kan have i sin lårlomme og læse lidt på, når han har et ledigt øjeblik".

Af et møde mellem fremgår det også, at regeringen overvejer at ændre Politilovens bestemmelser, så der kommer noget med om "Militærbevæbning i civilt terræn ifm. støtte til politiet".

28. sep. 2017 - 08:00   28. sep. 2017 - 08:10

Politi

ml@arbejderen.dk
Kai Spurkland

Politiadvokat i Oslo politidistrikt, Kai Spurkland, er i øjeblikket på Politihøjskolen i Oslo, hvor han er i gang med at skrive en ph.d. om militærets bistand til politiet.

Foto:  Lars Chr. Hoff