13 Dec 2017  

KBH: Overskyet, let regn, 1 °C

Postkort fra Rød sommerlejr #5

Politisk sommer

Postkort fra Rød sommerlejr #5

Sidste postkort fra årets Rød sommerlejr i Svendborg er skrevet af Zakarias fra Esbjerg. Han har hørt oplæg om Fake News og deltaget i en aktion mod Maersk's miljøsvineri.

FOTO: Arbejderen
1 af 1

Kære læser

Rød sommerlejr er et ideelt sted for børn, unge samt voksne, fordi lejrens aktiviteter er tilpasset til alle aldersgrupper.

Børn eller barnlige sjæle kan opholde sig i en ”børnelejr”, hvor årets tema er Hekse. Her bliver der leget, fortalt historier og ikke mindst kæmpet med sværd, som Michael (én af lederne af børnelejren, red.) efterhånden er professionel til at lave. - Det var tider da man selv var der...

Pionerer er for de lidt større børn, hvor de bliver introduceret i lidt politik og selvfølgelig må man ikke glemme matematik med Klaus Fink. Og Asger Jeppesen der står klar med en god sang om årets lejr.

”Natteløb” er altid ugens højdepunkt men desværre er det jo aflyst i år…. Eller, det var det så ikke alligevel.

Ungelejren er for dem, som er for gamle til at være pionerer og dem, der ikke har en optrænet ølvom. Det er for dem, der interesserer sig for at sove længe, som synes politik er spændende,  og som godt kan være med til de voksnes foredrag.

I år har vi hørt spændende oplæg om Fake News og Working Poor. Derudover har vi i år aktioneret imod Maersk og deres kemikalieudslip. Der er to, der leder ungelejren: Emil bidrager med sin gode håndsskrift, tavlekurser og usædvanlige egenskaber i forhold til at blande kort. Morten sørger for at introducere oplæg, og har dyre strips og andet med, så der kan laves aktioner.

Til sidst er der de gamle - dem skal der jo også være plads til, og her er der rigeligt med politik, møder, øl og mere øl, røde sange, kaffe, mere  politik osv.

Lejren holdes i live af den fantastiske mad, som køkkenholdet står bag, og vi dyrker også sport - hvor der altid er en uretfærdig dommerduo til fodbold og rundbold.

Rød sommerlejr er derfor en sjov og lærerig uge for alle.

Zakarias

LÆS OGSÅ: Mikkel Nonboes postkort fra Rød Sommerlejr

21. jul. 2017 - 11:52   23. jul. 2017 - 14:21

Postkort fra Svendborg

Zakarias - deltager i ungelejren