Justitsministeriet er netop nu igang med at lægge sidste hånd på et lovforslag, der skal sætte rammerne for fremtidens kontrol med PET - spørgsmålet er hvor meget. En række retssikkerhedsorganisationer har afgivet kritiske høringssvar, og holder vejret.
Justitsministeriets embedsfolk er netop nu igang med at udarbejde et nyt lovforslag om fremtidens kontrol med Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Forslaget ventes at være en del af det lovkatalog, som regeringen fremlægger til oktober, oplyser Justitsministeriet til Arbejderen.
Justitsministeren sidder lige nu og overvejer det såkaldte Wendler Pedersen-udvalgs udkast til en ny lov - og de mange høringssvar fra i alt 39 myndigheder og organisationer.
Udvalget blev nedsat af den daværende justitsminister i 1998 - få uger efter afsløringen af, at PET ulovligt havde overvåget og registreret lovligt politisk arbejde i slutningen af den kolde krig. Udvalget fik til opgave at komme med et forslag til, hvordan kontrollen med efterretningstjenesterne kunne styrkes efter.
Bag lyset
Kontrollen med PET’s registreringer er i dag begrænset til det såkaldte Wamberg-udvalg, der mødes hver anden måned hos PET, og tjekker om betingelserne for registreringen er opfyldt. Udvalget er udpeget af justitsministeren - der samtidig er øverste ansvarlige for PET. Derfor er udvalget ikke uafhængigt og har ikke tænder nok til reelt at kontrollere PET, lyder kritikken.
PET-kommissionen, som blev nedsat for at kuglegrave den ulovlige overvågning under den kolde krig, afslørede i 2009 at PET flere gange har ført Wamberg-udvalget bag lyset, og givet udvalget urigtige oplysninger for at skjule ulovlig overvågning.
Lovudkastet fra Wendler-Pedersen udvalget foreslår blandt andet, at der bliver oprettet et nyt kontrolorgan, der skal ledes af en landsdommer. Tilsynet skal gennemføre uanmeldte besøg hos PET og kunne forlange indsigt i al materiale om tjenestens behandling af personfølsomme oplysninger.
Men der er lang vej til en reel kontrol med efterretningstjenesterne, advarer flere retseksperter.
Kritik
Kritikerne af det foreløbige lovudkast fra Wendler-Pedersen udvalget advarer om at det kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Udkastet indeholder nemlig nogle meget vide formuleringer for, at PET og FE skal kunne overvåge, aflytte og ransage sig til enhver oplysning, der kan "have betydning" for tjenesterne. Desuden er tjenesternes opgaver og virkemidler kan meget løst beskrevet i udkastet.
Men ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal indgreb i borgernes privatliv og bolig hvile på et "klart og sikkert" lovgrundlag. Men hvis loven bliver for upræcis, skaber den ikke klarhed og sætter grænser for efterretningstjenesterne, advarer Retssikkerhedsfonden i sit høringssvar.
Advokatrådet konstaterer i sit høringssvar, at andre lande har en væsentlig bedre kontrol, og beklager at det foreløbige lovudkast ikke er "gået langt videre i retning af at etablere en mere åben og transparant kontrol".
I lande vi normalt sammenligner os med - eksempelvis Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien - får borgerne at vide, hvad kontrollen med deres efterretningstjeneste afdækker. Det er eksempelvis oplysninger om, hvor mange der står registreret hos de hemmelige tjenester. Hvor mange klager der har været. Og ikke mindst: Når tjenesterne bryder loven.
Og står det til Wendler-Pedersen udvalget skal det nye kontrolorgan ikke have lov til at afhøre PET's ansatte. Kontrolorganet skal heller ikke komme med påbud og forbud, hvis tjenesterne overtræder deres beføjelser. Dermed bliver der lagt op til, at det nye tilsyn ikke får reel gennemslagskraft, fordi det ikke kan træffe beslutninger.
