15 Dec 2017  

KBH: Overskyet, dis, 1 °C

Ny lov gør det sværere at komme ud af kriminalitet

Opholdsforbud i op til ti år

Ny lov gør det sværere at komme ud af kriminalitet

Hvis bandemedlemmer nægtes adgang til deres kommune, hvor de har familie, netværk og bolig, vil det gå ud over mulighederne for at få dem ud af kriminalitet, påpeger flere organisationer.

Hvis et menneske skal ud af kriminalitet, skal man tage udgangspunkt i de positive elementer på den anden side af hegnet, mener Det Kriminalpræventive Råd.
FOTO: Malene Anthony Nielsen/Scanpix
1 af 1

En person, som bliver dømt for banderelateret kriminalitet, skal – oveni i sin fængselsstraf – også kunne forbydes at færdes og opholde sig i en eller flere kommuner i minimum et år og op til ti år. Det vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i sidste uge som en del af den såkaldte bandepakke.

>> LÆS OGSÅ: Justitsminister vil sætte hårdt ind med opholdsforbud

Hvis man forbyder folk at vende tilbage, så afskærerer man dem fra deres netværk og familie, som kan have en positiv virkning i forhold til at bryde med deres kriminelle fortid.
Erik Kaastrup-Hansen, socialchef, Aarhus 

Konsekvensen er, at det bliver sværere at komme ud af kriminalitet, mener blandt andre Det Kriminalpræventive Råd, som er en af flere organisationer, der har afgivet kritiske høringssvar.

–  Det gør ikke noget positivt for resocialiseringen at blive skilt fra din familie og dem du elsker, siger specialkonsulent hos Det Kriminalpræventive Råd, Anders Rasmussen til Arbejderen.

– Hvis en løsladt har eksempelvis børn, familie, arbejde og en lokal fritidsklub eller en god mentor i komunen, så er det vigtigt at bygge videre på alle disse positive ting. Det er det lokale netværk, der er alternativet til det kriminelle netværk, 

Kompleks virkelighed

Også Foreningen Socialchefer i Danmark advarer mod loven:

– Vi er bekymrede for, at hvis man forbyder folk at vende tilbage, så afskærerer man dem fra deres netværk og familie, som kan have en positiv virkning i forhold til at bryde med deres kriminelle fortid. Vi risikerer at fastholde folk i et kriminelt netværk, fordi det er det, der er, hvis vi afskærer folk fra en præventiv, resocialiserende indsats, siger Erik Kaastrup-Hansen til Arbejderen.

Han er chef i Aarhus Kommunes social- og beskæftigelsesforvaltning og formand for temagruppen Børn og Unge i Foreningen Socialchefer i Danmark.

– Jeg frygter, at logikken bag det her lovforslag er, at man "bare" kan melde sig ud. Sådan er det ikke. Virkeligheden er mere kompleks. Der skal en lang og sej indsats til, der handler om at sikre et alternativt netværk og job, uddyber Erik Kaastrup-Hansen.

Ret til familieliv

Institut for Menneskerettigheder understreger, at opholdsforbuddet kolliderer med retten til bevægelsesfrihed. Både Den Europæiske Menneskeretskonventiong og FN's konvention om borgerlige og politiske friheder slår fast, at personer, der opholder sig lovligt på en stats område, har ret til at færdes frit inden for dette og til frit at vælge sit opholdssted.

– Det er et meget indgribende forslag, der både berører retten til bevægelsesfrihed og retten til et familieliv, siger monitoreringschef Christoffer Badse til Arbejderen.

– Hvis man i vid udstrækning vil gribe ind i folks bevægelsesfrihed, så skal det i denne sammenhæng være for at afværge en konkret fare. Men hvis en person har siddet i fængsel i flere år, så kan være det svært at få øje på, at han skulle udgøre en konkret fare. Derfor risikerer indgrebet at gå videre, end hvad der er nødvendigt, og det er derfor, at  løbende domstolskontrol er særlig vigtigt her.

– Et opholdsforbud er i virkeligheden en hård, ekstra straf. Hvis du får en dom på ti år, som du først afsoner, og efterfølgende får et opholdsforbud i en eller flere kommuner på ti år, så når du op på i alt tyve år, hvor du ikke kan færdes i dit område, hvor du måske har familie og bolig.

Justitsministeren lægger op til, at forbuddet skal håndhæves meget restriktivt. Der kan gives dispensation til begravelser – men ikke til børnefødselsdag eller jul.

– Det er svært at få øje på, hvordan myndighederne vil administrere denne praksis, og samtidig leve op til de internationale forpligtelser om retten til fri bevægelse og retten til et familieliv, hvis en dømt eksempelvis ikke kan hente sit barn i børnehaven hver uge og ikke kan komme til fødselsdag, siger Christoffer Badse.

05. dec. 2017 - 09:00   05. dec. 2017 - 09:22

Straf

ml@arbejderen.dk
Bandepakke III

Justitsminister Søren Pape fremlagde i marts 2017 bandepakke III, der:

  • Ansætter 25 ekstra digitale overvågnings-specialister i politiet

  • Ansætter 25 ekstra i politiet til forebyggende arbejde i udsatte områder

  • Beder rigspolitichefen og forsvarschefen skal komme med bud på, hvordan militæret udføre politiarbejde som eksempelvis bevogtning

  • Styrker indsatsen mod bander i fængsler

  • Opretter en mobil nærpolitistation på Nørrebro i København

  • Skærper straffen for trusler mod vidner og hærværk mod overvågningskameraer

  • Øger brugen af anonyme vidner og vidneforklaringer via videolink

  • Giver mere overvågningsudstyr til politiet, som droner, kameraer og overvågningskøretøjer. Herudover oprettes en pulje til indkøb af overvågningsteknologi

  • Kriminaliserer brug af skudsikre veste i det offentlige rum

  • Undersøger muligheden for at opløse Loyal to Familia

  • Undersøger mulighederne for at udvise rocker- og bandemedlemmer

Opholdsforbud
  • En person, som bliver dømt for banderelateret kriminalitet, skal – oveni i sin fængselsstraf – også kunne forbydes at færdes og opholde sig i en eller flere kommuner i fra ét år og op til ti år.

  • Den nye stramning er en del af regeringens bandepakke III, der indeholder en række tiltag der skal sætte ind mod bandekriminalitet.

  • En stor del af pengene, der skal finansiere bandepakken, hentes hos en af samfundets allemest udsatte grupper, nemlig flygtningebørnene.

  • I dag optjener en flygtningefamilie ret til fuld børnecheck efter to års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste ti år i Danmark. Men fra den 1. januar 2018 skal forældre have boet eller arbejdet i Danmark i seks ud af de seneste ti år for at opnå den fulde ret til ydelserne. På den måde vil regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet spare 77 millioner, der kan bruges på den nye bandepakke.