25 Jun 2018  

KBH: Spredte skyer, 22 °C

Nej til afstemning om bankunion

Klar til at give EU mere magt

Nej til afstemning om bankunion

Et stort flertal i Folketinget holder en dør på klem for at indlemme Danmark i EU's bankunion og dermed give Den Europæiske Centralbank ret til at lukke danske banker.

Står det til Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, skal danskerne ikke spørges, før Danmark bliver en del af EU's bankunion.
FOTO: Jan Stjerne
1 af 1

Danskerne bliver sandsynligvis ikke spurgt, om det er en god ide at slutte Danmark til EU's bankunion.

I går efter redaktionens deadline debatterede Folketinget et forslag om, at Danmark kun kan meldes ind i EU's bankunion, hvis danskerne godkender det ved en folkeafstemning. Men intet tyder på, at et flertal vil bakke op.

Det er et stort skridt at tage, at melde sig ind i EU's bankunion. Derfor skal befolkningen selvfølgelig spørges først.
Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti

Det er Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, der har taget initiativ til forslaget.

– Det er et stort skridt at tage, at melde sig ind i EU's bankunion. Derfor skal befolkningen selvfølgelig spørges først. Hvis vi bliver en del af EU's bankunion, overlader vi det til et overnationalt organ, som vi ikke selv er en del af, at beslutte, om der skal lukkes ned for store danske banker, siger Kenneth Kristensen Berth til Arbejderen.

– Jeg har svært ved at se, hvordan det ikke skulle være afgivelse af suverænitet at overlade den slags vigtige beslutninger til en styrelse under Den Europæiske Centralbank. 

Også Folkebevægelsen mod EU anbefaler en folkeafstemning:

– Vi skal selvfølgelig altid spørge befolkningen, før vi overlader mere magt til EU. Det skal vi også i det her tilfælde, hvor man vil overlade vigtige beslutninger om kontrollen med de danske banker og det danske bankvæsen til EU, siger medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari til Arbejderen. 

Enhedslisten ønsker også at få en folkeafstemning.

LÆS OGSÅ: Ikke en millimeter mere dansk suverænitet til EU!

Tager stilling i 2019

Regeringen vil senest til efteråret 2019 tage stilling til, om Danmark skal meldes ind i bankunionen. 

Hvis Danmark bliver en del af EU's bankunion, får det magtfulde Styrelsesråd i Den Europæiske Centralbank (ECB) ret til at lukke danske banker. Danmark er ikke selv repræsenteret i Styrelsesrådet. 

ECB overtager også tilsynet med danske banker og får eksempelvis ret til at tvinge danske banker til at polstre sig bedre.

Også økonomisk kan bankunionen blive en dyr fornøjelse for danskerne.  EU overvejer nemlig at oprette en indskyder garantifond.

Afviser folkeafstemning

Venstre afviser en folkeafstemning. 

– Vi er imod en folkeafstemning. Justitsministeriets jurister er nået frem til, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse. Derfor er vi ikke forpligtet til at sende det til folkeafstemning. Vi politikere skal ikke overrule de juridiske vurderinger, vi får. Vi har spurgt dem, der har forstand på den slags, og vi må følge deres vurdering, siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen til Arbejderen.

Også SF, Radikale og Konservative er imod at sende spørgsmålet til folkeafstemning.

Socialdemokratiet stemmer også imod forslaget.

– Det er ikke fordi, vi er imod en afstemning om bankunionen. Men vi kender endnu ikke det omfanget af bankunionen. Vi ved eksempelvis ikke, om Danmark skal hæfte for banker i andre lande, og om den danske realkreditmodel er sikret  i bankunionen. Derfor er det for tidligt at tage stilling til, om der er tale om suverænitetsafgivelse – og dermed er det også for tidligt, at tage stilling til spørgsmålet om suverænitetsafgivelse, siger Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard til Arbejderen.

Også Alternativet stemmer imod. De vil afvente udmeldingen fra regeringens udvalg. 

23. maj. 2018 - 10:24   23. maj. 2018 - 13:32

Bankunion

ml@arbejderen.dk
EU's bankunion

En kommende EU-bankunion skal bygge på:

  • fælles bankregler i EU. Er allerede vedtaget i EU’s ministerråd via et direktiv og en forordning, som også Danmark skal følge, uanset deltagelse i en kommende bankunion. De nye EU-love rummer fælles, men fleksible, krav til, hvor store reserver bankerne skal have - og det er stadigvæk bankerne selv, der skal bedømme, hvor risikable deres udlån er.
  • et enkelt EU-banktilsyn, der fører direkte tilsyn med alle eurozonens banker og - ved dansk deltagelse - med de danske banker, der er aktive i eurolande.
  • fælles regler for at forebygge, at banker går under, og gribe ind, når banker får økonomiske problemer. Bankerne skal selv betale til ordningen - men i sidste ende ender regningen hos kunderne.
  • en enkelt ordning for indskudsgaranti, der beskytter indskyderne, uanset hvor i EU de har deres opsparing eller investeringer.