21 Nov 2017  

KBH: Overskyet, 1 °C

Mordet ingen blev dømt for

Terrordrab

Mordet ingen blev dømt for

Trods flere indicier mod højrefløjen blev mordet på Henrik Christensen aldrig opklaret. I stedet blev mindst 30 medlemmer af IS registreret af PET.

Den 29-årige Henrik Christensen, som her ses sammen med sønnen Alexander, blev dræbt af en brevbombe den 16. marts 1992.
FOTO: Privat
1 af 1

På fredag er det tyve år siden, at en brevbombe dræbte den 29-årige Henrik Christensen fra Internationale Socialister i IS’ kontor i Søllerødgade i København.

Selvom en række indicier pegede på, hvor gerningsmændene skulle findes, er mordet aldrig blevet opklaret. Mange af Henrik Christensens kammerater føler i dag, at mordet aldrig er blevet ordentligt efterforsket.

Politiet tog ikke alle de indicier, der pegede mod højrefløjen alvorligt. For os var der ingen tvivl om, hvem der stod bag den dræbende bombe.
Jørgen Lund, IS

– Politiet tog ikke alle de indicier, der pegede mod højrefløjen alvorligt. Selvom vi befandt os i en tid, hvor højrefløjen terroriserede gaderne og udførte voldelige angreb politiske modstandere. For os var der ingen tvivl om, hvem der stod bag den dræbende bombe, siger Jørgen Lund til Arbejderen.

Han er medlem af IS,og var den sidste, der så Henrik Christensen i live.

Tilståelse i brev

Dagen efter mordet modtog politiet et tilståelsesbrev fra den højreradikale gruppe K12:

Det fremgår blandt andet af dokumentarfilmen "Bombemordet i Søllerødgade", som havde premiere i lørdags.

"Vi kan meddele, at det var os, der anbragte bomben i Søllerødgade. Vi anser disse venstresnoede elementer for landsforrædere overfor det danske folk. Derfor denne aktion, flere vil følge. Hilsen Frit Danmark K12".

K12 kan være en henvisning til den svenske krigerkonge, Karl den 12, som nazister hvert år mindes.

I tiden op til bombemordet modtog fem navngivne danskere lignende trusselsbreve fra K12.

Og dagen før mordet blev PET advaret om, at AlbertLarsen fra Partiet De Nationale ville ramme IS med en bombe.

Registrering af IS

I dagene efter mordet afhørte politiet flere aktive på højrefløjen.

Men efterforskningskræfterne blev for alvor sat ind mod venstrefløjen.

Politiet arbejdede ud fra teorier om, at bomben enten kunne være fremstillet af højrefløjen, som et internt opgør på venstrefløjen eller at det var IS selv, der havde været i gang med at fabrikere en bombe.

Få timer efter bomben var sprunget, begyndte PET – uden dommerkendelse – at aflytte telefonen i IS’ lokaler i Aarhus.

Under afhøringerne af IS’ medlemmer og aktive fra det antiracistiske miljø, var der også fokus på venstrefløjen.

– Det virkede som om, at de havde mere travlt med at efterforske venstrefløjen end  højrefløjen. Jeg blev vist en masse fotos fra en antifascistisk demonstration i Lund, Sverige i november 1991. Afhøringslederen udspurgte mig om, hvem der var på billederne, fortæller Jørgen Lund, der blev afhørt tre gange.

Idag ved vi, at PETbrugte sin efterforskning af bombemordet til at identificere og registrere mindst 30 nye og gamle medlemmer af IS.

Det fremgår af PET-kommissionens rapport fra juni 2009 om PET’s overvågning under den kolde krig.

PET var advaret

Dagen før attentatet mod Søllerødgade blev Politiets Efterretningstjeneste (PET) advaret om, at et bombeangreb kunne være på vej.

Det siger Frede Farmand, der overvågede i 1980’erne både venstre- og højrefløjen, og videregav sine oplysninger til PET.

– Dagen før bomben sprang i Søllerødgade, havde jeg en samtale med Albert Larsen, formand for det højreradikale parti De Nationale. Han fortalte – med uhyggelig nøjagtighed – om, hvordan bomben skulle konstrueres. Hans beskrivelse var meget detaljeret. Det var tydeligt, at han præcis vidste, hvordan en bombe skulle konstrueres, hvordan sprængstof skulle behandles. Han fortalte, at han ville lægge sprængstoffet i en kuvert, som skulle afleveres til IS, fortæller Frede Farmand til Arbejderen.

Udover at være formand for Partiet De Nationale var Albert Larsen uddannet sprængstofekspert i hæren.

– Jeg var ikke i tvivl om, at det var en hastesag. Derfor gav jeg PET båndet halvanden time efter, jeg havde talt med Albert. PET burde have taget min henvendelse alvorligt, og advaret IS om ikke at åbne deres post og holde sig væk fra deres kontor, mener Frede Farmand.

Først næste dag – en halv time efter bomben var sprunget – fik Frede Farmand besøg af tre PET-folk.

– De sagde, at jeg skulle tie stille. Jeg måtte ikke røbe min kontakt til PET, og jeg skulle overlade efterforskningen til Københavns Politis drabsafdeling, siger Frede Farmand.

Dengang tænkte han ikke nærmere over PET’s krav om tavshed. Først senere begyndte Frede Farmand at undre sig:

– Jeg skulle holde min kæft, fordi PETville dække over sig selv. Det måtte ikke komme frem, at PETvar advaret om bombemordet. Derfor beholdt de båndet. De ville feje deres viden ind under gulvtæppet, mener han.

PET nægter at have modtaget det vigtige bånd, hvor Albert Larsen – dagen før bombemordet – indrømmer at være i gang med at fremstille en bombe.

14. mar. 2012 - 12:20   17. mar. 2017 - 13:44

Højreekstreme

ml@arbejderen.dk
Mordet i Søllerødgade
  • Den 16. marts 1992 blev den 29-årige Henrik Christensen dræbt af en brevbombe.

  • Brevbomben var sendt til Internationale Socialisters kontor, som lå i Søllerødgade 33, København.

  • Henrik Christensen, som var aktiv i det antiracistiske miljø, blev dræbt på stedet, da han klokken cirka 11.30 åbnede brevet.

  • Politiets efterforskning har gennem årene vakt voldsom kritik. Politiet arbejdede ud fra teorier om, at bomben enten kom fra højrefløjen, var en del af et internt opgør på venstrefløjen, eller at det var Henrik selv, der var i gang med at fabrikere den. Den sidste teori medførte, at politiet ransagede hos flere af Henriks partikammerater.

  • Meget tyder dog på, at det var højreekstremister, som stod bag bomben, men mordet er aldrig blevet opklaret.

  • Læs alle Arbejderens artikler om mordet i Søllerødgade her.