26 Apr 2018  

KBH: Spredte skyer, lette byger, 8 °C

Massivt svigt af børn og unge på landets asylcentre

Dansk Flygtningehjælp dokumenterer:

Massivt svigt af børn og unge på landets asylcentre

Ny undersøgelse fra Dansk Flygtningehjælp dokumenterer massivt svigt af børn og unge, som mistrives på asylcentrene. Selve asylsystemet er på flere måder med til at skabe mistrivsel, lyder konklusionen.

FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Dansk Flygtningehjælp har lavet ny undersøgelse af forholdene for børn og unge på landets asylcentre. Socialkoordinatorerne fra alle landets asylcentre, hvor der bor børn, samt  de ansvarlige i kommunerne, hvor centrene ligger, har alle deltaget i undersøgelsen.

Konklusionen er, at mange børn og unge på de danske asylcentre mistrives og ikke får den hjælp, som de har krav på ifølge lovgivningen. Der er flere grunde til det, men selve lovgivningen på området samt meget lange sagsbehandlingsforløb, vurderes at være med til at skabe problemerne. Dansk flygtningehjælp beskriver det således i rapporten:

"Børn og unge på de danske asylcentre står midt i krydsfeltet mellem udlændingeloven og serviceloven. Det er et krydsfelt, som i praksis rummer en række dilemmaer, dynamikker og benspænd, der kan medføre at serviceloven nok gælder på papiret men kan være svær at gøre gældende fuldt ud for det enkelte barn i praksis, når der opstår bekymring for dets trivsel og udvikling." 

Vi har jo børn, som ikke kommer i skole fordi de er nervøse for at mor ville tage livet af sig mens de var i skole.
Anonym socialrådgiver 

Forældrene har ikke samme ret til hjælp

Børn og unge på Danmarks asylcentre har stort set alle via Serviceloven krav på samme hjælpemuligheder fra socialforvaltningen, som alle andre børn og unge i landet, men forældrene har ikke tilsvarende muligheder for at få hjælp.  Derfor er mange børn og unge på flygtningecentrene i en voldsom klemme og socialrådgiverne kan få svært ved at se "hvad man skal hive ned fra hylderne" af meningsfyldte støtteforanstaltninger, som en socialkoordinator udtrykker det i undersøgelsen. En socialrådgiver giver følgende eksempel:

– Vi har jo børn, som ikke kommer i skole fordi de er nervøse for at mor ville tage livet af sig mens de var i skole. Det er ikke børnene, der er noget galt med. Det er forældrene, der qua deres situation bliver mere og mere dårlige. Men jeg kan jo ikke få mor i traumebehandling med serviceloven i hånden.

En socialkoordinator fortæller, at der skal "virkelig meget til" for at man kan "koble meget dårlige forældre" til et barns mistrivsel. Hun fortsætter:

– Vi kan have en masse skriveri om mor, der har det sygt dårligt, men der er ikke nogen alarmklokker der ringer før jeg kan skrive, at nu vil barnet ikke spise eller lignende. Vi skal helt derud. Der er meget lidt forebyggelse. De forældre har jo indlysende en nedsat forældreevne lige nu. Der er nogle små poder sammen med de her mennesker.

Administrative flytninger er dagligdag

Rapporten fortæller om hvordan det sjældent indberettes, når børnene mistrives blandt andet på grund af manglende handlemuligheder i systemet, men også fordi det forventes, at familierne vil opholde sig kortvarigt på centrene og dermed også i samme kommune. Blandt andet lyder det i rapporten:

"Flytninger er et gennemgående vilkår i asylsystemet, og der sker administrative flytninger af børn og familier dagligt. Årsagerne til flytningerne er mange og skyldes nogle gange lukninger af centre, andre gange er det en praktisk løsning på centrets eller myndighedernes udfordringer, eller flytningen kan være politisk bestemt. I undersøgelsen har det vist sig, at flytninger fylder meget for både centerpersonale og myndigheder, og ikke mindst har flytningerne en stor negativ betydning for familiernes og børnenes trivsel."

Hjælpeforanstaltninger igangsættes nogle gange ikke, fordi socialforvaltningerne kan have forkerte forventninger om, hvor længe familierne opholder sig i et center i den pågældende kommune. Også konkrete politiske vedtagelser, som skal tilskynde forældre til at fraflytte landet påvirker børnenes og de unges trivsel og mulighed for at få hjælp.

Værst på udvisningscentre

Undersøgelsen fortæller om hvordan såvel forældrenes, som børnenes og de unges trivsel forværres mens de opholder sig på centrene. Særligt slemt står det til på udvisningscentret, hvor familier af mange forskellige grunde kan opholde sig i årevis, og hvor det fra politisk hold er påbudt, at forholdene skal tilskynde maksimalt til, at familierne forlader landet. Det hedder i rapporten:

"Pr. 15. november boede der 65 børn i Udrejsecentret Sjældsmark. En del af børnene på Sjældsmark har allerede opholdt sig som afviste asylsøgere i det danske asylsystem i en lang periode, og 21 af børnene er født i Danmark. Rigspolitiet vurderer, at 50 af børnene befinder sig i "en fastlåst udsendelsessituation," hvor det ikke som udgangspunkt er muligt at tvangsudvise familierne. Nogle af børnene er flyttet til Sjældsmark fra forskellige asylcentre mens andre børn har haft store dele af deres ophold i såkaldte udeboliger, hvor børnene har været en del af lokalmiljøets fritidstilbud, skole osv."

11. apr. 2018 - 10:22   18. apr. 2018 - 12:54

Asylcentre

bs@arbejderen.dk