25 May 2013  

KBH: Spredte skyer, 19 °C

Mac Manus-prisen skal ære oprøret

Indland
05. sep. 2012 - 12:00 Opdateret:  05. sep. 2012 - 12:00
Et løfte er indfriet:

Mac Manus-prisen skal ære oprøret

Niels Sigaard
Det var en stolt og bevæget Bjørn Elmquist, der på Arbejderens 30 års jubilæumsfest i Nørrebrohallen som den første fik overrakt Mac Manus-prisen.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon
RELATEREDE ARTIKLER
De forsvarsløses forsvarer

På Arbejderens 30 års jubilæum blev en ny tradition indstiftet: En mindepris, som skal ære forfatteren og aktivisten Patrick Mac Manus.

Patrick Mac Manus

Patrick Mac Manus blev født i Irland i 1944 og døde i København den 12. august 2011.

Han var forfatter og revolutionær, og har udgivet flere bøger på forlaget Arbejderen.

Patrick Mac Manus var talsmand for foreningen Oprør og blev den 15. marts 2010 idømt et halvt års betinget fængsel efter at have opfordret til at støtte befrielsesbevægelserne PFLP og FARC.

Mac Manus-prisen 2012

Her er den fulde tekst på Patrick Mac Manus Mindepris 2012:

"I mindet om og respekt for oprøreren, internationalisten, aktivisten, debattøren og forfatteren Patrick Mac Manus (1944 – 2011) og i anledning af Arbejderens 30 års jubilæum, hædres

Bjørn Elmquist

For sin utrættelige kamp for demokratiet og ytringsfriheden. Som formand for Retspolitisk Forening, talsmand for PET-komitéen og aktiv forsvarsadvokat i en række principielle sager taler Bjørn Elmquist magtens vilkårlighed midt imod og medvirker til at rejse den nødvendige debat om terrorlovenes konsekvenser for de demokratiske rettigheder. Han modtager derfor Patrick Mac Manus Mindepris på 5000 kroner."

Et højtideligt løfte blev indfriet, da Arbejderen i lørdags fejrede jubilæum og relancering i Nørrebrohallen.

Da forfatteren og aktivisten Patrick Mac Manus blev alvorligt syg, testamenterede han sin arv til Arbejderen som et bidrag til udviklingen af den sociale og internationale solidaritet. Til gengæld lovede Arbejderen at sikre avisen et løft og at holde en stor fest i Arbejderens regi, hvor nogle af Mac Manus' tekster skulle læses højt.

Lørdag blev løftet indfriet, da Arbejderen på sit 30 års jubilæum relancerede med helt nyt design og mere indhold ved en stor fest i Nørrebrohallen.

Her læste skuespiller Pernille Grumme fra Kunstnere for Fred op fra de bøger, som Patrick Mac Manus fik udgivet på Arbejderens forlag.

Samtidig blev en ny tradition indstiftet: Patrick Mac Manus Mindepris.

- For at skabe et varigt minde om Patricks liv og kamp besluttede vi at indstifte Mac Manus-prisen. Den skal uddeles til organisationer eller personer, som kæmper i Patricks ånd mod undertrykkelsen og for frihed og demokrati, siger redaktør Birthe Sørensen.

Kampfæller

Patrick Mac Manus kom i 1970 til Danmark, hvor han startede sit politiske arbejde i Landskomiteen Sydafrika-Aktion, der kæmpede mod Apartheidregimet i Sydafrika. Han var formand for foreningen fra 1986 til 1990.

Siden terrorlovenes indførelse i 2002 har Patrick Mac Manus og Arbejderen kæmpet tæt sammen for retten til oprør og ytringsfrihed.

Da Patrick Mac Manus i 2005 blev sigtet for at opfordre til at støtte terrorisme var Arbejderen det medie, der skrev mest intensivt og vedholdende om sagen. Mac Manus blev anholdt og hans hjem og arbejdsplads ransaget af politiet, efter at han i TV-avisen havde læst højt af Foreningen Oprørs internationale appel, som opfordrer organisationer i Europa til at støtte frihedsbevægelser, som kæmper for sekulære, demokratiske og humanistiske mål.

Foreningen var året forinden stiftet og appellen udsendt for at udfordre terrorlovenes kriminalisering af solidaritetsarbejdet for befrielsesbevægelser.

Og da politiet i 2006 uden dommerkendelse censurerede Arbejderens hjemmeside, var det netop ved at true netudbyderen til at fjerne Oprørs appel. Da jurister meddelte at politiets censur ikke var lovlig, understegede statsministeren og justitsministeren på et pressemøde at terrorlovgivningen overtrumfer medieansvarsloven.

Siden blev Mac Manus idømt et halvt års betinget fængsel for som talsmand for Oprør at have støttet befrielsesbevægelserne PFLP i Palæstina og FARC i Colombia.

Patrick Mac Manus udgav også flere bøger på forlaget Arbejderen.

- Han så vigtigheden af at have en avis som Arbejderen og han forstod hvilken rolle den kan spille i forhold til de sociale kampe i Danmark og den internationale solidaritet med befrielsesbevægelser ude i verden. Det var hans begrundelse for at testamentere sin arv til Arbejderen som et bidrag til udviklingen af den sociale og internationale solidaritet. Derfor er vi også utrolig glade for, at hans storslåede gestus bliver omsat i et løft af avisen, som vil kunne mærkes ind i eftertiden, siger Birthe Sørensen.

En ære at modtage prisen

På festen i Nørrebrohallen blev Patrick Mac Manus mindepris på 5000 kroner overrakt for første gang.

Den gik til advokat Bjørn Elmquist for hans utrættelige kamp for de demokratiske rettigheder og mod de terrorlove, som Patrick Mac Manus selv dedikerede de seneste år af sit liv til at rejse debatten om.

- Jeg er meget stolt og beæret over at modtage prisen. Mac Manus afprøvede grænserne for terrorlovene for at påvise, hvor langt ud vi er nået: Nemlig dertil, hvor støtte til en colombiansk radiostations ytringsfrihed er en støtte til terrorisme. Han var en menneskerettighedsaktivist og forkæmper for demokratiet. Den ånd vil jeg tage med mig i mit daglige arbejde, lover Bjørn Elmquist i et portrætinterview i Arbejderen i dag.

Nyeste: Indland

Indland
25. maj. 2013 - 10:15
20 år i tjeneste for verdens flygtninge og såredeLæger Uden Grænser hjælper både mennesker i nød her og nu - men indsamler også dokumentation for overtrædelser af menneskerettighederne, og forsøger at gøre noget ved årsagerne til at mennesker lider.
25. maj20 år i tjeneste for verdens flygtnin...
Indland
25. maj. 2013 - 10:00
Veteran-sager skal måske gå omOp mod 100 danske sager om arbejdsskadeerstatning til krigsveteraner skal måske genoptages, fordi der er fejl i den danske vejledning, advarer advokatfirma.
25. majVeteran-sager skal måske gå om
Indland
25. maj. 2013 - 09:04
VKO stiller fælles krav til folkeskolereformVKO er blevet enige om ti fælles krav - blandt andet karakterer fra 4. klasse - til den nye folkeskolereform, som er ved at blive forhandlet på plads hos børne- og undervisningsministeren.
25. majVKO stiller fælles krav til folkeskol...
Indland
25. maj. 2013 - 09:01
Lettere at blive dansk statsborgerFremover bliver det lettere for udlændinge at få dansk statsborgerskab. Blandt andet lempes kravene til selvforsørgelse.
25. majLettere at blive dansk statsborger
Indland
24. maj. 2013 - 09:30
Derfor sparer kommunerne mere end de skalAf angst for kollektive straffe, der rammer alle kommuner, sparer kommunerne langt mere end krævet. Med budgetloven er de hårde økonomiske sanktioner blevet lovfæstet.
24. majDerfor sparer kommunerne mere end de...
Indland
23. maj. 2013 - 13:09
Irak-optagelser skete på ordre fra DalbyDanske soldater filmede overgreb mod civile irakerepå ordre fra den daværende bataljonchef i Irak, siger tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, som havde kommandoen over kameraholdet.
23. majIrak-optagelser skete på ordre fra Da...
Indland
23. maj. 2013 - 11:55
Våbenindustriens omsætning skal øgesForsvarsminister Nick Hækkerup stiller militærfolk i uniformer og 11 forsvarsattachéer til rådighed for dansk våbenindustri i håbet om større omsætning og flere arbejdspladser.
23. majVåbenindustriens omsætning skal øges