16 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, -2 °C

LO, FTF og AC vil ændre reform

Krav fra samlet fagbevægelse

LO, FTF og AC vil ændre reform

Der er et voksende pres på regeringen i forhold til at gennemføre markante ændringer af førtidspension- og fleksjobreformen.

Fra en af de mange protester i København i år mod behandlingen af syge kontanthjælpsmodtagere.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

De tre faglige hovedorganisationer LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation (AC) går nu sammen i kampen for at få ændret reformen af førtidspension og fleksjob.

Som samfund kan vi simpelthen ikke være det her bekendt over for vores syge kolleger.
Ejner Holst, LO

– Reformen fungerer ikke efter hensigten. For få tilkendes førtidspension og for mange drives rundt i meningsløse ressourceforløb. Som samfund kan vi simpelthen ikke være det bekendt over for vores syge kolleger, siger Ejner Holst, næstformand for LO.

Regeringen har bebudet, at en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob vil være klar i starten af det nye år. De tre hovedorganisationer håber at kunne påvirke beslutningsprocessen med deres ændringsforslag.

Pres på partierne

– Vi har sendt vores forslag til samtlige arbejdsmarkedsordførere, og vi holder møde med ordførerne fra de partier, der står bag reformen, siger Ejner Holst.

Reformen trådte i kraft den 1. januar 2013 og blev vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Konkret lægger LO, FTF og AC op til, at det skal være lettere at få tilkendt førtidspension, og at arbejdsprøvninger og ressourceforløb kun skal bruges, når der er realistiske udsigter til, at borgeren rent faktisk kan komme i arbejde. 

Og så skal et ressourceforløb højest kunne vare fem år. Har kommunen ikke kunne afklare borgeren i løbet af de fem år, skal han eller hun selv kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. 

>> LÆS OGSÅ: Kommunen nægter kronisk syge Heidi et fleksjob

LO, FTF og AC vil også have fjernet reglen om, at en syg eller arbejdsskadet person først kan blive blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads efter et års ustøttet ansættelse på arbejdspladsen under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. 

Protester spreder sig

Kravene fra de tre hovedorganisationer er stort set identiske med de seks krav, som 62 fagforbund, sociale organisationer og patientforeninger tidligere har rejst. Mange af de 62 organisationer har da også deltaget i arbejdet med hovedorganisationernes udspil.

>> LÆS OGSÅ: 62 organisationer kræver ændring af reform

Men kravene fra LO, FTF og AC er lidt mere udbyggede. For eksempel foreslår de, at der indføres en minimumsgrænse for antallet af timer om ugen i en arbejdsprøvning og vil have en regel om, at arbejdsprøvninger ikke må forøge risikoen for yderligere tab af erhvervsevne. 

Et enkelt af de seks krav fra de 62 organisationer, har hovedorganisationerne ikke med. Det drejer sig om det krav, der slår fast, at den ydelse man får i ressourceforløb, skal hæves fra kontanthjælpsniveau til at være på højde med sygedagpengene. 

– Vi har valgt at koncentrere vores indspark på de områder, hvor chancerne for indflydelse er størst, forklarer Ejner Holst.

– Men først og fremmest synes jeg, at vi skal glæde os over, at en enig fagbevægelse nu står samlet om en række forslag til forbedring af førtidspension- og fleksjobordningerne, tilføjer han.

En række Facebook-baserede sociale netværk har længe kæmpet for at få ændret reformen af førtidspension og fleksjob og har efterlyst fagbevægelsens engagement. Det seneste år er der afholdt talrige demonstrationer mange steder i landet. 

>> LÆS OGSÅ: Kommunens sagsbehandling har gjort Charlotte mere syg

29. nov. 2017 - 08:07   29. nov. 2017 - 08:10

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Krav fra LO, FTF og AC

De tre faglige hovedorganisationer har blandt andet følgende krav til ændring af reformen af førtidspension og fleksjob:

  • Kriterierne for at få tilkendt førtidspension skal præciseres og lempes.
  • Ressourceforløb og arbejdsprøvninger skal kun bruges, hvis der er realistiske udsigter til, at borgeren rent faktisk kan komme i arbejde.
  • Ressourceforløb skal maksimalt have en samlet periode på fem år. Hvis kommunen ikke har kunne afklare borgeren i den periode, skal han eller hun kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
  • Modregning i ressourceforløbsydelsen ved løbende udbetaling for tab af erhvervsevne skal afskaffes. 
  • Der skal indføres en minimumsgrænse for antallet af timer om ugen i en arbejdsprøvning. Arbejdsprøvning under ressourceforløb må ikke forøge risikoen for yderligere tab af erhvervsevne. 
  • Kommunerne må ikke sætte tilbud i værk, hvis en speciallæge har frarådet det af helbredsmæssige årsager.
  • Kravet om 12 måneders forudgående ustøttet ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår for at få fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads skal afskaffes.
  • Løn og arbejdsforhold i fleksjob skal minimum svare til de overenskomstmæssige vilkår på det pågældende område. Den relevante faglige organisation skal høres inden etablering af et fleksjob.
Reform af førtidspension
  • Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013. 

  • Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.

  • Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.

  • Reformen skal give en besparelse på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.

  • Evaluering af reformen skal være afsluttet i starten af 2018.