24 May 2013  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Kurdisk kulturcenter ransaget

Indland
19. sep. 2012 - 07:53 Opdateret:  19. sep. 2012 - 10:48
Fik brudt pengeskab op og beslaglagt medlemslister

Kurdisk kulturcenter ransaget

Fatih Baran
1
2
3
Det første som Fatih Baran, formand for Dansk-Kurdisk Kulturcenter, gjorde da politiet lukkede ham ind i lokalerne var at tage billeder af politiets ødelæggelser: Døre var sparket ind og et pengeskab med medlemslister brudt op og computere beslaglagt.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon
RELATEREDE ARTIKLER

Formand for kurdisk venskabsforening er chokeret efter at politiet i går slog dørene ind og stormede deres lokaler.

Uden at vise en dommerkendelse smadrede en større politistyrke i går klokken ti døren til Dansk-Kurdisk Kulturcenter i Viktoriagade i København, hvor blandt andre Dansk-Kurdisk Venskabsforening og Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark, Fey-Kurd holder til.

Ransagningen kom samtidig med at politiet anholdt otte personer, der er mistænkt for at have samlet penge ind til den kurdiske oprørsbevægelse PKK.

Politiet bankede ikke på, og gav ikke en chance den unge kurder der allerede var i lokalerne en chance for at åbne op. I stedet slog de døren ind og stormede lokalerne.

Indenfor ødelagde politiet døre, et skab, puder og foreningens loft i deres jagt på beviser.

Politiet ransagede foreningen i syv timer, indtil klokken 17.

Rystet formand

Klokken 14 ankom Villo Sigurdsson, der er formand for Dansk-Kurdisk Venskabsforening, der holder til lokalerne.

- Politiet havde afspærret området, og vi fik ikke lov til at komme ind. Jeg spurgte straks betjentene fremvise en ransagningskendelse. Betjentene forsikrede  mig om, at de skam havde en kendelse - den lå bare på stationen, så kunne jeg ikke få at se, fortæller Villo Sigurdsson til Arbejderen.

Han er rystet over politiets optræden:

- Det er vanvittigt, at ransage et kulturcenter og en venskabsforening på den måde. Jeg tror politiet er på fisketur efter beviser, som de kan bruge i sagen mod Roj TV, som snart starter op i Østre Landsret.

Heller ikke formanden for Kulturcentret måtte få en dommerkendelse at se:

- Fra klokken 10-17 måtte vi ikke komme ind i vores lokaler. Cirka ti politibiler afspærrede os vejen. Vi kunne bare se til, mens politiet ransagede og ødelagde vores ting uden at de ville vise en dommerkendelse, fortæller Fatih Baran til Arbejderen. Han er formand for kulturcentret, og arbejder til daglig som skolelærer. 

- Vi er en kulturforening med over 700 medlemmer. Vi laver kulturelle aktiviteter og underviser i kurdisk folkedans, modersmålsundervisning og musik. Vi arrangerer debatarrangementer. Det er meget ubehageligt, at vi med den her ransagning bliver kriminaliseret og forsøgt mistænkeliggjort.

Skar pengeskabet op

Foreningens pengeskab blev skåret op med en vinkelsliber. Politiet konfiskerede en masse ringbind, fem stationære computere med harddiske, en bærbar computer, musikcd'er.

Pengeskabet bliver ikke brugt til at skjule terror-hemmeligheder, forklarer formanden.

- Pengeskabet bliver brugt til at opbevare vores medlemslister. Mange af vores medlemmer frygter, at deres familie i Tyrkiet vil blive udsat for repressalier fra de tyrkiske myndigheder, hvis de finder ud af, at de er medlem af vores kurdiske kulturcenter.

Herudover lå der kvitteringer og referater fra bestyrelsesmøderne i huset.

Regnskaberne for de penge venskabsforeningen har samlet ind igennem årene er godkendt af statsautoriserede revisorer, forklarer Villo Sigurdsson overfor Arbejderen.

Nyeste: Indland

Indland
24. maj. 2013 - 09:30
Derfor sparer kommunerne mere end de skalAf angst for kollektive straffe, der rammer alle kommuner, sparer kommunerne langt mere end krævet. Med budgetloven er de hårde økonomiske sanktioner blevet lovfæstet.
24. majDerfor sparer kommunerne mere end de...
Indland
23. maj. 2013 - 13:09
Irak-optagelser skete på ordre fra DalbyDanske soldater filmede overgreb mod civile irakerepå ordre fra den daværende bataljonchef i Irak, siger tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, som havde kommandoen over kameraholdet.
23. majIrak-optagelser skete på ordre fra Da...
Indland
23. maj. 2013 - 11:55
Våbenindustriens omsætning skal øgesForsvarsminister Nick Hækkerup stiller militærfolk i uniformer og 11 forsvarsattachéer til rådighed for dansk våbenindustri i håbet om større omsætning og flere arbejdspladser.
23. majVåbenindustriens omsætning skal øges
Indland
23. maj. 2013 - 11:36
Kommuner kan frit skære nedDom i Højesteret åbner for, at kommunerne kan reducere hjemmehjælpen til næsten ingenting, mener Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup.
23. majKommuner kan frit skære ned
Indland
23. maj. 2013 - 10:15
Torturofre forhindres adgang til retssagI årsrapporten fra Amnesty International kritiseres Danmark for ikke at sikre irakiske torturofre adgang til retfærdighed. De er blevet nægtet fri proces og skal hver stille med 40.000 kroner for at få en retssag.
23. majTorturofre forhindres adgang til rets...
Indland
23. maj. 2013 - 10:15
Danmark kritiseres for anonymt politiManglende id-numre på betjente er en af årsagerne til, at Danmark - for syvende år i træk - er at finde i Amnesty Internationals årsrapport.
23. majDanmark kritiseres for anonymt politi
Indland
23. maj. 2013 - 08:15
Vigtigt element ud af folkeskolereformEn afgørende hjørnesten i regeringens forslag til folkeskolereform bliver nu droppet efter pres fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
23. majVigtigt element ud af folkeskolerefor...