23 Sep 2017  

KBH: Overskyet, 16 °C

Krisecentre er under pres

Tendens i hele Norden

Krisecentre er under pres

Myndighederne skærer ned på bevillingerne til kvindekrisecentre i Norden samtidig med, at det fra officielt hold ignoreres, at kvinder er særligt udsat for vold i parforhold.

FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Da netværket "Nordiske Kvinder mod Vold" blev dannet for 19 år siden som et samarbejde mellem de nordiske kvindekrisecentre, havde man en ambition om, at i 2014 skulle alle krisecentre være lukket, fordi der ikke længere var brug for dem. 

Den fremtidsvision har ikke holdt stik. Der er i høj grad brug for at have tilflugtssteder for kvinder der er udsat for vold. 

Alene i Danmark vurderer paraplyorganisationen for landets krisecentre, LOKK, at 29.000 kvinder hvert år er udsat for partnervold enten psykisk, fysisk eller seksuelt.

Vi er hele tiden udfordret på økonomien. 
Birgit Søderberg, LOKK

Vold mod kvinder er en centralt tema på kvindekonferencen Nordisk Forum, der i disse dage finder sted i Malmø. Her er omkring 15.000 kvinder fra de nordiske lande samlet.

Blandt de mange hundrede forskellige debatter og workshops inviterede "Nordiske Kvinder mod Vold" i dag til debat om de udfordringer kvindekrisecentrene i de nordiske lande står overfor.

I takt med at der skæres ned på de offentlige udgifter og sker en øget markedsgørelse bliver der færre penge til krisecentrene.

- Vi er hele tiden udfordret på økonomien. Det er jo sådan, at kvinderne frit kan henvende sig på krisecentrene, hvis de har behov for hjælp. Men det betyder jo, at der er tale om en udgift, som er svær at styre, kommunerne kan ikke styre det. Det er en diskussion, som vi må tage igen og igen med kommunerne, siger Birgit Søderberg, formand for LOKK i Danmark.

Mangler boliger

Norge fik i 2010 en Krisecenterlov. Her fik kommunerne det økonomiske ansvar for at sikre tilbud til ofre for vold. Det har ført til nedskæringer, fortæller Tove Smaadahl, daglig leder af Krisecentersekretariatet i Norge.

- Da loven blev vedtaget, var der 51 krisecentre. I dag er seks krisecentre blevet nedlagt og der er blevet skåret ind til benet mange steder. Andre centre er truet af lukning nu, siger Tove Smaadahl. 

Det er også et generelt problem, at kvinderne ofte må blive på krisecentrene, fordi der ikke findes boliger de kan betale.

- Vi mangler virkelig udslusningslejligheder, for eksempel er der ikke mange af kvinderne hos os, der har råd til de dyre lejligheder i Stockholm. En løsning af boligspørgsmålet er meget vigtigt, siger Zandra Kanakaris fra SKR (Sveriges Rigsforbund for kvinder og piger).

En udfordring, der går igen fra land til land, er, at politikerne og myndighederne er stoppet med at tale om mænds vold mod kvinder i parforholdet. Nu tales der om vold i nære relationer og der stilles krav om at krisecentrene også har tilbud til mænd, der udsættes for vold i parforholdet. 

Det er ikke fordi de deltagende repræsentanter fra krisecentre er imod, at mænd, som er udsat for vold, skal have hjælp. Men de ser det som helt afgørende, at der fastholdes fokus på, at kvinder er i en særlig udsat position, og at volden mod kvinder i parforhold hænger sammen med ulighed og manglende ligestilling.

Krisecentrene frygter, at manglende fokus på mænds vold mod kvinder vil gøre det langt sværere at gøre noget ved årsagerne til volden. 

- Skal vi handle, kræver det, at vi kalder tingene ved deres rette navn, erklærer Zandra Kanakaris fra Sverige.

Mens 29.000 kvinder i Danmark hvert år er udsat for vold i parforholdet gælder det samme ifølge LOKK for 8000 mænd. Her er voldsudøveren dog ofte en anden mand.

En ting er deltagerne i debatten enige om. De voldsramte mænd skal hjælpes andre steder end på kvindekrisecentrene. Det har vist sig som afgørende for, at kvinder kommer videre efter at have været udsat for vold, at de i en periode får et frirum uden mænd. 

Derfor ser "Nordiske Kvinder mod vold" med bekymring på, at mænd flere steder bliver tilbudt hjælp på kvindekrisecentrene. 

Ydmyget af politiet

De ansatte på krisecentrene oplever alt for ofte, at politi og retsvæsen ikke tror på kvinderne, pålægger dem skyld for det skete og ydmyger dem.

- Vi kom i kontakt med en ung kvinde, der havde været udsat for seksuel vold. Hun var blevet tvunget til at sutte den af på en mand, mens hun lå på knæ. Da hun gik til politiet, måtte hun lægge sig på knæ foran betjenten, der havde samme højde som voldsmanden, fordi han ellers ikke troede på, at hun kunne nå derop med munden. Det er helt uacceptabelt, at vi skal opleve den slags i 2014, siger Karin Svensson fra foreningen ROKS i Sverige. ROKS arbejder med vold mod kvinder.

Nordiske Kvinder mod Vold arbejder med at tackle de nye udfordringer og inspirere hinanden i arbejdet. Hvert år holder de fælles seminar. I år er det Danmark, som lægger land til, når der er seminar til oktober. Temaet er "vold mod kvinder i et livsperspektiv".

14. jun. 2014 - 18:03   16. jun. 2014 - 08:38

Nordisk Forum

ur@arbejderen.dk