20 Oct 2017  

KBH: Overskyet, let regn, dis, 12 °C

Kammeradvokats udtalelser chokerer sagsøgere

Grundlovssag om kontanthjælp

Kammeradvokats udtalelser chokerer sagsøgere

Kammeradvokat Sune Fugleholm mener, at det er helt i orden, at det offentlige for at spare penge overdrager sin forsørgerpligt til familiemedlemmer.

Kammeradvokat Sune Fugleholm.
FOTO: Kammeradvokaten
1 af 1

Grundloven er alene retningsgivende. Det er op til Folketinget at fortolke den. Og hvis samfundet mangler penge, er det ikke i strid med grundloven at pålægge voksne børn at forsørge deres forældre.

De siger, at vi har demokrati i Danmark, men ifølge kammeradvokaten kan politikerne gøre, hvad de vil, uanset grundloven.
Ewa F. Møller, sagsøger

Det erklærede kammeradvokat Sune Fugleholm, der repræsenterede Beskæftigelsesministeriet, da der onsdag var retsmøde i grundlovssagen om gensidig forsørgelsespligt.

Tre par har anlagt sag mod Beskæftigelsesministeriet og deres hjemkommuner for at overtræde grundloven, da der 1. januar 2014 blev indført gensidig forsørgerpligt for samlevende ugifte par, hvor den ene var på kontanthjælp.

De tre par mener, at forsørgelseskravet er i strid med grundlovens paragraf 75, der slår fast, at den der ikke kan forsørge sig selv har ret til forsørgelse fra det offentlige.

Sagsøgerne er rystede over kammeradvokatens udtalelser.

– Det er chokerende. De siger, at vi har demokrati i Danmark, men ifølge kammeradvokaten kan politikerne gøre, hvad de vil, uanset grundloven, siger Ewa F. Møller, der er en af sagsøgerne.

Kammeradvokaten henviste også til, at formålet med loven var at få kontanthjælpsmodtagere ud i beskæftigelse, og at Ewa F. Møller er et eksempel på, at det er lykkedes, fordi hun i dag er i fleksjob.

 – Men jeg var i afklaring til fleksjob, længe inden loven trådte i kraft. Det har intet med den gensidige forsørgerpligt at gøre, siger Ewa F. Møller.

Der falder dom i sagen senest den 9. januar.

10. nov. 2016 - 11:49   10. nov. 2016 - 12:19

Retssag

ur@arbejderen.dk
Baggrund for sagen
  • Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Den indførte gensidig forsørgerpligt for samlevende par, hvoraf den ene var på kontanthjælp. For mange par betød det, at de i 2014 og 2015 mistede halvdelen af den enes kontanthjælp.
  • Kommunerne begik så mange fejl i sagsbehandlingen, at de har måtte tilbagebetale mindst 50 millioner af de sparede penge.
  • Bag reformen stod Socialdemokraterne, Radikale, SF, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.
  • I forbindelse med aftalen om finansloven for 2015 fik Enhedslisten og SF presset regeringen til at afskaffe reglerne om gensidig forsørgerpligt fra 1. januar 2016.