16 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, -1 °C

København giver langt færre førtidspension end andre byer

Jobcenter i modvind

København giver langt færre førtidspension end andre byer

Syge kontanthjælpsmodtagere kæmper mod tilstandene i Jobcentret på Lærkevej i København. Socialrådgiver med 17 års erfaring, der arbejder som frivillig bisidder, giver dem ret i, at noget er helt galt.

Fra demonstration i sidste uge.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I dag er der igen demonstration foran Jobcentret på Lærkevej i København. Det er kun en af mange protester gennem det sidste år. Bag demonstrationerne står Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne.

Mange sagsbehandlere kender ikke loven ordentligt.
Puk Sabber, socialrådgiver 

De syge kontanthjælpsmodtagere, der har været længe i systemet, er samlet i Jobcentret på Lærkevej.

– På Lærkevej ser vi meget syge mennesker, der trækkes gennem langvarige forløb, mens de er på kontanthjælp. Nogle har været i kontanthjælpssystemet helt op til 25 år, siger socialrådgiver Pub Sabber.

Hun blev uddannet som socialrådgiver i år 2000 og har siden arbejdet indenfor blandt andet kommune og stat. I dag er hun privat socialrådgiver og er derudover frivillig bisidder for kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i klemme i systemet. 

Kritikerne af Lærkevej henviser til, at der i København bevilges langt færre førtidspensioner og fleksjob end i landets andre større byer.

Sidste år fik 322 tilkendt førtidspension i Københavns Kommune. Til sammenligning fik 386 førtidspension i Odense og 370 i Aarhus selvom de to byer kun har henholdsvis en tredjedel og godt halvt så mange indbyggere som København.

Samme billede ses i forhold til fleksjob. I 2019 blev 190 københavnere godkendt til fleksjob. Det er færre end i både Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg.

Svigtet af systemet

En af de kontanthjælpsmodtagere, der er blevet nægtet førtidspension af Jobcentret på Lærkevej, er en mand sidst i 40'erne, som Puk Sabber er bisidder for.

Han har haft en traumatisk opvækst, hvor han er blevet seksuelt misbrugt og har været på børnehjem. Han har levet på gaden, er tidligere narkoman og har ingen skolegang eller uddannelse.

Det er aldrig lykkedes ham at komme ind på arbejdsmarkedet udover en kort periode, hvor han forsøgte at starte op som selvstændig. Det blev ødelagt, da han kom ud for en trafikulykke og fik ryggen smadret. De sidste 10-15 år har han været i kontanthjælpssystemet.

– Han har i dag posttraumatisk stresssyndrom PTSD, er afhængig af store morfindoser på grund af smerter og er derudover alkoholmisbruger. Han har været arbejdsprøvet flere gange, men der er ingen arbejdsevne tilbage. Det samme siger lægerne. Men kommunen bliver ved med at finde på nye tiltag i stedet for at bevilge førtidspension, fortæller Puk Sabber.

– Hver gang, han bliver indkaldt til samtale, er der en ny sagsbehandler, der ikke har læst sagen, og så starter det hele forfra. Sagsbehandlingen er så langsommelig, og der er hele tiden papirer, som bliver forældede. Nu vil de tilbyde ham et ressourceforløb, som han slet ikke kan se nogen mening med, tilføjer hun.

Manden føler sig totalt svigtet af hele systemet.

Puk Sabber ser det som et problem, at meget få af sagsbehandlerne på Lærkevej har en socialfaglig uddannelse. 

– Mange af dem kender ikke loven ordentligt, og så sidder de med op mod 225 af de her meget komplekse sociale sager. Den enkelte sagsbehandler har ikke bemyndigelse til at træffe beslutninger, men skal spørger fagkoordinatorerne, der typisk er jurister uden erfaring i arbejdet med mennesker, forklarer Puk Sabber.

Stram lov

Hun oplevede, at det blev rigtig svært efter førtidspensionsreformen i 2013.

– Med den blev der indført ressourceforløb, der nu bruges som en syltekrukke i forhold til mennesker, der er berettigede til en førtidspension. Loven omkring førtidspension er meget stram. Dokumentationskravet til, hvornår alt er afprøvet i forhold til at udvikle den sidste rest af arbejdsevne, er ekstremt. Men Københavns Kommune vælger også at tolke loven meget stramt, siger Puk Sabber. 

– Det er ikke ulovligt at bevilge førtidspension, når lægelige udtalelser og arbejdsprøvninger påviser, at der ingen arbejdsevne er tilbage, og at der ikke er mulighed, for at udvikle en arbejdsevne. Men det er en svær opgave at dokumentere det. Det magter en sagsbehandler uden uddannelse og med ansvar for op til 225 sager ikke, konstaterer hun.

Efter de mange protester har beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev nu fundet 16 millioner kroner, som hun vil bruge på en øget indsats overfor syge kontanthjælpsmodtagere. Men der skal helt anderledes tiltag til, hvis problemerne skal løses, understreger Puk Sabber.

– Der er behov for en total oprydning på Lærkevej. Hele kulturen skal ændres, og det sker kun ved at starte i toppen. Embedsmændene skal enten fyres eller på et omstillingskursus. Og så skal der ansættes sagsbehandlere med en socialfaglig uddannelse, som har langt færre sager end i dag, erklærer hun.

Puk Sabber understreger, at der er lignende problemer i mange andre kommuner. Hun mener, at det hænger sammen med kommunalreformen fra 2007.

– Dengang blev det meste af socialpolitikken lagt over til beskæftigelsesområdet. Der skete et dogmeskift indenfor socialt arbejde. Nu skulle sagsbehandlerne på jobcentrene tage sig af mennesker med komplekse sociale sager, og det hele kom til at dreje sig om, at de bare skulle ud og arbejde, forklarer hun.

11. aug. 2017 - 14:42   14. aug. 2017 - 13:43

Kontanthjælp

ur@arbejderen.dk
Fakta om de største byer

Tilgang til førtidspension i 2016:

København: 322, Aarhus: 370,  Aalborg: 249, Odense: 386, Esbjerg: 178, Randers: 254.

Tilgang til fleksjob i 2016:

København: 190, Aarhus: 422,  Aalborg: 221, Odense: 312, Esbjerg: 197, Randers: 143.

Indbyggertal 2016:

København: 591.481, Aarhus: 330.639, Aalborg: 210.316, Odense: 198.972, Esbjerg: 115.748, Randers: 97.520.

Kilder: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk