15 Dec 2017  

KBH: Overskyet, dis, 1 °C

Justitsminister sætter hårdt ind med opholdsforbud

Dømte kan udelukkes fra kommune i ti år

Justitsminister sætter hårdt ind med opholdsforbud

Det handler ikke om at resocialisere kriminelle, men om at sætte "hårdt ind", mener justitsminister om ny stramning, der skal udelukke dømte fra deres hjemby i op til ti år.

Justitsminister Søren Pape mener, at det skal have "vidtrækkende og omfattende" konsekvenser at vende fællesskabet ryggen.
FOTO: Liselotte Sabroe/Scanpix
1 af 1

Det gælder om at sætte "hårdt ind" mod banderne.

Sådan begrunder justitsminister Søren Pape Poulsen begrunder sin seneste lovstramning, der åbner op for, at personer, som bliver dømt for banderelateret kriminalitet, kan forbydes at færdes og opholde sig i en eller flere kommuner i fra ét år og helt op til ti år.

Med lovforslaget markerer vi, at vi som samfund ikke vil stå model til bandernes hensynsløse hærgen.
Søren Pape Poulsen, justitsminister

– Med lovforslaget markerer vi, at vi som samfund ikke vil stå model til bandernes hensynsløse hærgen. Den nye lov er blot det seneste af en lang liste af initiativer, hvor vi og politiet har styrket indsatsen mod banderne, og vi fortsætter trykket, lyder det fra Søren Pape.

Lovstramningen er en del af regeringens, Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis tredje bandepakke, som blev aftalt i marts 2017. 

>> LÆS OGSÅ: Flygtningebørn bliver gidsler i ny bandepakke

Opholdsforbuddet er en ekstra straf, som de dømte får udover deres fængselsstraf. Først efter tre år kan en dømt forsøge at anke forbuddet. Hvis forbuddet overtrædes, kan det koste op til to års fængsel.

Justitsministeren skriver i sine bemærkninger til loven, at formålet er, at "… det skal være de lovlydige borgere, der sætter dagsordenen i et boligkvarter, ikke rockere og bander".

Kan modvirke resocialisering

Lovforslaget, som nu er blevet vedtaget, er blevet mødt af en række kritiske høringssvar fra blandt andre Det Kriminalpræventive Råd, Institut for Menneskerettigheder og Foreningen Socialchefer i Danmark, der organiserer de kommunale chefer på social- og arbejdsmarkedsområdet.

"... der er risiko for forringelser af de dømtes muligheder for resocialisering efter endt afsoning, hvis de som led i dommen, ikke må opholde sig i de områder, hvor de har eventuel familie og den del af netværket, som kan støtte dem i en fremtid udenfor det kriminelle miljø", skriver socialcheferne blandt andet i deres høringssvar.

>> LÆS OGSÅ: Ny lov gør det sværere at komme ud af kriminalitet

Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre, har læst de kritiske høringssvar, men...

– Ja, ja, ja… Det har jeg læst… Det er fint nok at tage hensyn til de kriminelle. Men vi skal altså også tage hensyn til ofrene, siger han til Arbejderen.

– Jeg kan ikke udelukke, at man risikerer at modvirke en resocialisering. Men på den ene side har vi hensynet til ofrene, og på den anden side har vi hensynet til den kriminelles resocialisering. Det kan da godt være, at den enkelte kunne resocialiseres bedre.

Men har ofrene ikke en interesse i, at de kriminelle kommer ud af kriminalitet?

– Ved du hvad… Det er ikke en diskusionsklub det her. Hej, hej du…, slutter Preben Bang Henriksen samtalen af og lægger på.

S er tavse

Arbejderen har i to dage også forsøgt at få en udtalelse fra den socialdemoratiske retsordfører Trine Bramsen. Vi ville gerne spørge ind til advarslerne om, at opholdsforbuddet modvirker resocialisering og er på kanten med menneskerettighederne.

Men Trine Bramsen ønsker ikke at stille op til interview.

– Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Formålet med lovændringen står beskrevet i lovteksten, siger hun til Arbejderen.

05. dec. 2017 - 09:00   05. dec. 2017 - 10:33

Bandepakke

ml@arbejderen.dk
Bandepakke III

Justitsminister Søren Pape fremlagde i marts 2017 bandepakke III, der:

  • Ansætter 25 ekstra digitale overvågnings-specialister i politiet

  • Ansætter 25 ekstra i politiet til forebyggende arbejde i udsatte områder

  • Beder rigspolitichefen og forsvarschefen skal komme med bud på, hvordan militæret udføre politiarbejde som eksempelvis bevogtning

  • Styrker indsatsen mod bander i fængsler

  • Opretter en mobil nærpolitistation på Nørrebro i København

  • Skærper straffen for trusler mod vidner og hærværk mod overvågningskameraer

  • Øger brugen af anonyme vidner og vidneforklaringer via videolink

  • Giver mere overvågningsudstyr til politiet, som droner, kameraer og overvågningskøretøjer. Herudover oprettes en pulje til indkøb af overvågningsteknologi

  • Kriminaliserer brug af skudsikre veste i det offentlige rum

  • Undersøger muligheden for at opløse Loyal to Familia

  • Undersøger mulighederne for at udvise rocker- og bandemedlemmer

Opholdsforbud
  • En person, som bliver dømt for banderelateret kriminalitet, skal – oveni i sin fængselsstraf – også kunne forbydes at færdes og opholde sig i en eller flere kommuner i fra ét år og op til ti år.

  • Den nye stramning er en del af regeringens bandepakke III, der indeholder en række tiltag der skal sætte ind mod bandekriminalitet.

  • En stor del af pengene, der skal finansiere bandepakken, hentes hos en af samfundets allemest udsatte grupper, nemlig flygtningebørnene.

  • I dag optjener en flygtningefamilie ret til fuld børnecheck efter to års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste ti år i Danmark. Men fra den 1. januar 2018 skal forældre have boet eller arbejdet i Danmark i seks ud af de seneste ti år for at opnå den fulde ret til ydelserne. På den måde vil regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet spare 77 millioner, der kan bruges på den nye bandepakke.