25 Jun 2018  

KBH: Spredte skyer, 22 °C

Justitsminister fortsætter logning trods EU-dom

Danskere masseovervåges stadig

Justitsminister fortsætter logning trods EU-dom

EU-domstolen har kendt masselogning af samtlige borgeres telefoni og færden ulovlig. Men i Danmark trodser justitsministeren dommen og holder fast i den danske logningsbekendtgørelse og masseovervågningen.

Hvér gang du sender en sms eller foretager et opkald, gemmes oplysninger om afsender, og modtager og hvor du befinder dig.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Det får ikke umiddelbart nogen konsekvenser i Danmark, at EU-domstolen har kendt masseovervågning af borgerne for ulovlig.

Herhjemme vil justitsminister Søren Paper fortsætte med at overvåge borgernes færden og gemme oplysninger om opkald og sms'er og geografisk position. Og modsat andre EU-lande er de danske it- og teleselskaber fortsat pålagt at gemme oplysningerne.

Den hidtidige registrering, som bygger på en hovedløs, automatisk masselogning, går ikke. Det er i strid med retten til et privatliv. 
Søren Sandfeld Jakobsen, professor

Kort før jul gav EU-domstolen ellers et svensk teleselskab ret i, at de svenske myndigheders krav om systematisk overvågning af teletrafikken er ulovlig.

Dommen fik de svenske teleselskaber til straks at suspendere logningen. Herudover har nationale domstole i Østrig, Holland, Belgien, Rumænien og Slovenien erklæret deres logningsregler for ugyldige.

Bevarer logning

Men herhjemme vil justitsministeren ikke droppe den danske masseovervågning. Den er nemlig vigtig for politiet. Ministeren vil dog overveje dommen, når der i løbet af det næste halve år bliver fremsat forslag til en ny logningsbekendtgørelse.

– Det siger sig selv, at Danmark – ligesom de andre EU-lande – hurtigst muligt skal tage stilling til, hvilke konsekvenser dommen bør have for indretningen af de nationale regler om logning. Vi vil dog ikke ophæve de gældende regler – og dermed fratage politiet et centralt værktøj til bekæmpelse af grov kriminalitet – før vi har et nyt system på plads, siger justitsminister Søren Pape.

Han uddyber:

– Dansk politi skal have de redskaber, der skal til for at sikre vores tryghed og sikkerhed. Logning er et centralt efterforskningsredskab for politiet i kampen mod blandt andet bande- og narkokriminalitet, drabsmænd og terrorister. Lige før jul afsagde EU-domstolen en dom, der giver anledning til at overveje indretningen af de gældende regler om logning. Som det fremgår af lovprogrammet, vil regeringen i første halvdel af året fremsætte et lovforslag om revision af reglerne om logning.

Retten til privatliv

Professor i informationsret på Aalborg Universitet, Søren Sandfeld Jakobsen er ikke i tvivl om, at de danske logningsregler skal laves om.

– Vi bliver nødt til at lave de danske logningsregler om. Den hidtidige registrering, som bygger på en hovedløs, automatisk masselogning, går ikke. Det er i strid med retten til et privatliv. Der skal være en konkret mistanke, før folk kan blive overvåget og registreret. Man kan ikke bare logge en hel befolkning døgnet rundt. Der skal ske en begrænsning i, hvem der bliver logget, hvor og hvornår ud fra om politiet har en konkret mistanke, siger Søren Sandfeld Jakobsen til Arbejderen.

Men det er ikke kun omfanget af logningsbekendtgørelsen, der er ulovlig ifølge EU-dommen. Den danske praksis, der giver politiet adgang til oplysninger er også ulovlig.

– EU-dommen siger også noget om, hvornår politiet kan få adgang til de data, der indsamles. EU-dommen slår fast, at det kun kan ske i sager om terrorsager eller sager om alvorlig kriminalitet, eksempelvis bandekriminalitet. Det skaber problemer i Danmark, fordi her har politiet adgang til logningsoplysninger i sager om helt almindelig kriminalitet. Derfor bliver justitsministeren også nødt til at ændre denne del af den danske logningsbekendtgørelse, konstaterer Søren Sandfeld Jakobsen.

Den 28. februar skal justitsminister Søren Pape på et samråd i Folketinget redegøre for, hvordan regeringen vil forholde sig til EU-dommen – herunder om han vil suspendere den danske logning, så lovgivningen ikke er i strid med grundlæggende menneskerettigheder.

26. jan. 2017 - 07:24   26. jan. 2017 - 07:30

Overvågning

ml@arbejderen.dk
Logning
  • Logningsreglerne blev vedtaget som led i den danske terrorpakke II fra 2006, og trådte i kraft i 15. september 2007.

  • Logningsbekendtgørelsen pålagde alle internet- og teleudbydere at gemme oplysninger om alle borgeres kommunikation via telefon og internet i ét år. 

  • I juni 2014 besluttede daværende justitsminister Karen Hækkerup at rulle en del af overvågningen tilbage og stoppe den omfattende logning af danskernes færden på internettet. It- og teleselskaberne fik en frist til 22. december til at slette de data, de ellers var blevet pålagt at gemme i ét år.

  • Beslutningen kom efter langvarig kritik af, at overvågningen i praksis var ubrugelig til efterforskning af alvorlige forbrydelser. Og kritik af, at logningen ikke var proportional og overtrådte menneskerettighederne.

  • I dag logges fortsat oplysninger om afsender og modtager af telefonopkald, sms'er og mails samt hvor mobiltelefonen har befundet sig.