17 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, 1 °C

"Jeg overlever kun i kraft af mit netværk og private fonde"

Et år med kontanthjælpsloftet

"Jeg overlever kun i kraft af mit netværk og private fonde"

Regeringen fremhæver, at 225-timers-regel og kontanthjælpsloft har fået flere til at tage småjob. Men langt hovedparten af de ramte er bare blevet fattigere.

Astrid mister 1935 kroner hver måned på grund af kontanthjælpsloftet. Modelfoto.
FOTO: Carl-Aage Jensen
1 af 1

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag åbner Folketinget, kan han samtidig fejre et-årsdagen for indførelsen af kontanthjælpsloft og 225-timers-regel.

Man føler sådan en magtesløshed og håbløshed over de her vilkår.
Astrid, kontanthjælpsmodtager

De penge, der er sparet på at beskære indtægten for over 40.000 af de fattigste danskere, vil regeringen nu bruge på at sænke bilafgifterne for især den rigeste del af befolkningen. 

De nyeste tal for, hvor mange der er ramt af kontanthjælpsloftet, er fra maj. Her fik over 27.000 kontanthjælpsmodtagere beskåret deres indtægt på grund af loftet. 

En af dem er Astrid fra Fyn, der er enlig mor til en dreng på seks år. Navnet er opdigtet, fordi Astrid ønsker at være anonym. Hun vil ikke gøre sig selv og sit barn til skydeskive i den hårde offentlige debat omkring kontanthjælpsmodtagere. Arbejderen kender hendes rigtige navn.

Sikkerhedsnettet er væk

Det sidste år har været hårdt for Astrid og hendes søn. Hun mister hvert måned 1935 kroner på grund af kontanthjælpsloftet. Det kan mærkes i et budget, der i forvejen var meget stramt.

– Det er penge fra private fonde og støtte fra familie og mit øvrige netværk, der holder mig oppe økonomisk set, konstaterer Astrid.

Hun er rystet over, at det sociale sikkerhedsnet er udhulet i den grad, som det er.

– Jeg er glad for at, jeg stadig har mine forældre, som ind imellem giver os en pose frikadeller og som jeg kan låne penge af, når det kniber. Jeg er glad for, at jeg selv kan klippe mit barn, at jeg ikke ryger, er god til at få billig datomad til at række to dage, kan finde brugt tøj og har mulighed for at søge private fonde for op til højest 10.000 kroner om året i støtte.

>> LÆS ASTRIDS HISTORIE: "Kontanthjælpsloft er vold i praksis"

Regeringen betegner kontanthjælpsloft og 225-timers-regel som succesfulde og peger på, at flere kontanthjælpsmodtagere i dag arbejder nogle få timer om ugen i såkaldte småjob, end før stramningerne trådte i kraft.

Tal fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at blandt de kontanthjælpsmodtagere, der er ramt af 225-timers-reglen, steg antallet der havde ordinære arbejdstimer fra godt fire procent i januar 2016 til knap 12 procent i december 2016, hvor stramningerne var trådt i kraft.

For gruppen, der er ramt af kontanthjælpsloftet, er stigningen mindre, fra godt to procent i januar til omkring fem procent i december.

Meget få får småjob

Men stadig er det jo langt de færreste af dem, der er ramt af 225-timers-regel og kontanthjælpsloft, som har formået at få småjob, understreger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

– Man kan ikke tilskrive den her lille stigning, de politiske vedtagelser. Det kan skyldes andre ting som de forbedrede konjunkturer, siger Henning Jørgensen.

Mange kontanthjælpsmodtagere er syge og ude af stand til at arbejde, påpeger Rasmus Balslev, formand for Dansk Socialrådgiverforening Region Øst.

– Syv ud af ti kontanthjælpsmodtagere har problemer ud over ledighed. Af den gruppe har ni ud af ti sundhedsmæssige problemer. Dertil kommer ofte sociale problemer, intet eller ringe netværk og få faglige kompetencer, siger han.

>> LÆS OGSÅ: Kontanthjælpsloft presser psykisk syge

Mens kontanthjælpsmodtagere, der er syge, kan fritages fra 225-timers-reglen, gælder det samme ikke i forhold til kontanthjælpsloftet. Det rammer, uanset om man er i stand til at arbejde eller ej.

– Der har været en mikroskopisk bevægelse i retning af, at lidt flere har fået nogle småjob. Men det store flertal er bare blevet mere pressede og har fået endnu sværere ved at få hverdagen til at hænge sammen, konstaterer Rasmus Balslev.

Permanente stressskader

En af dem er Astrid. Tidligere arbejdede hun som SOSU-assistent, men et voldsomt stressnedbrud for godt 10 år siden, skubbede hende ud af arbejdsmarkedet. 

Astrid har nedsat koncentrationsevne og arbejdstempo. Hun kan ikke tåle støj og har svært ved at klare lyset fra computerskærme. For meget pres giver straks tilbagefald. Oveni er kommet to diskusprolapser i nakken, der giver lammelser ud i den ene arm.

– Jeg er nødt til at gå til både kiropraktor og få massage, for at kunne fungere. Det er mange penge hver måned, som jeg selv skal betale. Det er svært at få det helt basale hverdagsliv til at hænge sammen med så få penge. Man føler sådan en magtesløshed og håbløshed over de her vilkår, forklarer hun.

Astrid håber efter over 10 år i systemet snart at blive godkendt til et fleksjob på op til 12 timer om ugen.

03. okt. 2017 - 08:05   03. okt. 2017 - 08:10

Kontanthjælp

ur@arbejderen.dk
Lave ydelser
  • Kontanthjælpsloft: Der er en øvre grænse for hvor meget modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp kan modtage i boligstøtte og særlig støtte til høj husleje. For eksempel får en enlig mor med to børn og en husleje på 6138 kroner på grund af loftet 2900 kroner mindre i rådighedsbeløb om måneden.
  • 225-timers-regel: Modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse skal have 225 timers ustøttet arbejde om året for at bevare retten til fuld hjælp. Opfyldes kravet ikke, beskæres hjælpen med 500 eller 1000 kroner om måneden. Et ægtepar over 30 år, hvor begge får kontanthjælp, mister den ene af de to indtægter. Syge kan undtages fra reglen.