26 May 2018  

KBH: Let skyet, 19 °C

Industri og ngo'er advarer mod individuelle løsninger

Regeringens energiplan i modvind

Industri og ngo'er advarer mod individuelle løsninger

Regeringens energiplan får hårde ord med på vejen fra både erhvervsliv og miljøorganisationer. Elafgiften skal sænkes med milliarder, og udbygningen af vedvarende energi skal drives af markedet.

Regeringen vil bygge én vindmøllepark. Men det er ikke nok, hvis Danmark skal nå temperaturmålene i Paris-aftalen, advarer miljøorganisationer.
FOTO: Henning Bagger/Scanpix
1 af 1

"Energi til et grønt Danmark", hedder det energiudspil, som regeringen fremlagde i sidste uge. Formålet er angiveligt, at gøre Danmark til en "grøn vindernation og inspirere resten af verden med en ambitiøs grøn omstilling".

Jeg synes, at energipolitik skal skabe rammerne for den grønne omstilling og ikke finansiere skattelettelser.
Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme

Men spørger man hos miljøorganisationerne, er planen "utilstrækkelig" og "uambitiøs".

Regeringen vil bygge en vindmøllepark. Men først og fremmest skal udbygningen af vedvarende energi drives af markedet. Elafgiften skal sænkes med milliarder, og fremtidens energiomstilling skal baseres på individuelle løsninger – fremfor kollektive løsninger, som eksempelvis fjernvarme.

Opgør med fjernvarme

Regeringen skriver i sit udspil direkte, at fjernvarmeværker risikerer at lukke: "Regeringen ønsker, at der tages hånd om de varmekunder, der ikke længere kan få kollektiv varmeforsyning, og om de fjernvarmeværker, der fx ikke kan konkurrere med de individuelle løsninger, og derfor måtte ende med at lukke med tab".

Regeringen lægger op til, at fjernvarmeselskaber rundt om i Danmark skal vinke farvel til to meget grundlæggende "pligter" – nemlig forbrugernes pligt til at tilslutte sig fjernvarmenettet og den medfølgende pligt til at forblive tilsluttede.

– Det er uholdbart. Resultatet risikerer at blive, at enhver er sig selv nærmest. Kunderne siver, og sidste hus står tilbage og skal betale alle varmeværkets faste omkostninger og den tilbageværende gæld. Friheden for den enkelte kunde er på bekostning af naboens, der står med øgede varmeudgifter. Derfor må regeringen analysere dette forslag grundigt, før man træffer vidtgående beslutninger, siger Kim Mortensen, direktøren i Dansk Fjernvarme, til Arbejderen.

Han undrer sig også over forslaget om, at sænke elafgiften med 3,5 milliarder fra år 2025.

– Det vil stimulere nogle af de mest ineffektive måder at opvarme vores boliger på. Derfor må det forslag handle om noget andet – nemlig at imødekomme kravet om skattelettelser. Men energipolitik er ikke et område at drive skattepolitik på. Jeg synes, at energipolitik skal skabe rammerne for den grønne omstilling og ikke finansiere skattelettelser, lyder det fra Kim Mortensen.

På markedsvilkår

Klima- og energipolitisk rådgiver hos Greenpeace, Tarjei Haaland, mener, at det vil være katastrofalt for elforbruget, hvis regeringen får indført en generel sænkning af afgiften for el og elvarme. 

– Det vil uundgåeligt sende elforbruget til vejrs og friste danskerne til at bruge direkte elvarme, som sluger fire gange så meget strøm som en varmepumpe, forklarer Tarjei Haaland.

Regeringens plan om at bygge én vindmøllepark på 800 megawatt, der skal stå klar i 2024-27, vurderer han er helt utilstrækkeligt:

 – Det rækker slet ikke til, at regeringen kan nå sit eget uambitiøse mål om 50 procent vedvarende energi 2030 – og slet ikke til at nå temperaturmålene i Paris-aftalen, siger Tarjei Haaland.

I sit udspil slår regeringen fast, at målet er "… udbygning med vedvarende energi, der fungerer fuldt ud på markedsvilkår uden offentlige støttekroner" og at "…udbygningen med vedvarende energi skal drives af markedet".

Regeringen vil afsætte 4,2 milliarder kroner til udbud af sol- og vindenergi samt bølge- og vandkraft, som skal "konkurrere mod hinanden om at levere grøn strøm billigst muligt".

– Det skaber usikkerhed for den grønne omstilling og vindmølleindustrien, at regeringen vil overlade udbygningen af vind til markedskræfterne, mener Tarjei Haaland.

Regeringen vil også fjerne støtten til vedvarende energi, så det bliver investorerne, der alene bærer hele risikoen ved at investere i vindmøller og solenergi.

– Regeringen kan være fristet af at mindske sin egen risiko og dermed gøre hverdagens budgetlægning nemmere for Finansministeriet, men det betyder, at man gør vindenergien dyrere, og at vi som land får mindre vedvarende energi for pengene, siger Jan Hylleberg fra vindmølleindustriens brancheorganisation.

Elbiler?

30 procent af den danske CO2-udledning udledninger kommer fra transport. Danmarks Naturfredningsforening undrer sig over, at regeringen vil booste forbruget af den grønne strøm ved at sænke afgifterne – men samtidig fører en politik, der stort set har stoppet salget af el-biler i Danmark, der ellers ville kunne bruge den grønne strøm.

– Transportsektoren hænger uløseligt sammen med elsektoren. Derfor er det mærkeligt, at man overser de muligheder, flere elbiler giver. Sidste år lempede man skatten for olieindustrien med 16,3 milliarder, så der bør også være midler til at prioritere el-biler, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

03. maj. 2018 - 20:00   03. maj. 2018 - 20:10

Energi

ml@arbejderen.dk
Fakta: Regeringens energiudspil

Den 26. april 2018 præsenterede regeringen sit energiudspil: "Energi til et grønt Danmark". Udspillet lægger op til, at:

  • Skære støtten til energieffektivisering ned til under en tredjedel (fra 1,5 til 0,4 milliarder kroner årligt)
  • Sænke afgiften på el og elvarme med 0,6 milliarder kroner i 2019 stigende til 3,5 milliarder kroner i 2025

  • Afskaffe forbrugernes pligt til at tilslutte sig fjernvarmenettet og den medfølgende pligt til at forblive tilsluttede på nettet

  • Bygge en ny havvindmøllepark

  • Det skal være markedet, der er drivkraften i energiomlægningen.  I sit udspil slår regeringen fast, at målet er "… udbygning med vedvarende energi, der fungerer fuldt ud på markedsvilkår uden offentlige støttekroner" og at "…udbygningen med vedvarende energi skal drives af markedet".

  • Afsætte 4,2 milliarder kroner til udbud af sol- og vindenergi samt bølge- og vandkraft, som skal "konkurrere mod hinanden om at levere grøn strøm billigst muligt"

  • Afsætte fire milliarder kroner over 20 år til udbygning med biogas