22 Feb 2018  

KBH: Let skyet, -2 °C

Forskere bliver udsat for politisk pres

Forskere bliver udsat for politisk pres

Der er en udbredt tendens til at forskere udsættes for politisk pres og bliver pålagt tavshedspligt, viser ny rundspørge.

FOTO: Københavns Universitet
1 af 1

Politiken Recearch har netop foretaget en rundspørge, hvor mere end 1200 forskere, som har udført forskningsbasseret service for ministerier og styrelser har svaret på spørgsmål om deres forskning.

I vores udvalg har vi selv set eksempler på sager, hvor myndigheder ændrer i resultaterne af forskningsrapporter.
Morten Rosenmeier, Juraprofessor

13 procent af forskerne angiver, at de har oplevet at opgaver er blevet stillet på måder, så det kun er muligt at nå til politisk opportune resultater, 7,8 procent angiver at ministerier eller styrelser har ændret i den endelige rapport og 13,8 procent har angivet, at de er blevet pålagt tavshedspligt i forbindelse med betjening af ministerier eller styrelser.

Undersøgelsen er foretaget efter den seneste tids polimik om, hvorvidt forskere ved Århus Universitet har haft mundkurve på, da de arbejde med landbrugspakken, som blev vedtaget i februar 2016 og blandt andet indeholdt tilladelse til anvendelse af mere gødning og en ny, mere individuel miljøregulering for landbruget.

Ændrede konklussioner

I den faglige hovedorganisation Akademikerne (AC) er udvalgsformand Morten Rosenmeier fra udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde ikke overrasket over, at forskere har oplevet den slags indgreb.

– I vores udvalg har vi selv set eksempler på sager, hvor myndigheder ændrer i resultaterne af forskningsrapporter. I et eksempel ændrede man konklusionen fra at være skidt til god, siger Morten Rosenmeier, der er i øvrigt er juraprofessor ved Københavns Universitet til politiken.

Rasmus Willig, som er sociolog og forsker ved Roskilde Universitet er fortørnet over undersøgelsens resultat:

– Der bør slet ikke være nogen forskere, der kan svare ja til de spørgsmål. At ændre i væsentlige oplysninger er slet og ret censur. Og det er som bekendt i strid med selve grundloven. Derfor er det her meget principielt, siger han til politiken og tilføjer:

– I sidste ende taber alle, hvis der kan sås tvivl om forskningens kvalitet, fordi den er afgørende for den offentlige debat og rationelle beslutninger i det politiske system.

Et ledelsesansvar

Også formanden for Rektorkollegiet under Danske Universiteter, Anders Overgaard Bjarklev fra DTU, mener at svarene er opsigtsvækkende:

– De her procenter gør afgjort indtryk på mig. Selv om det ikke er flertallet, så er det ret mange ud af 1200 forskere, siger Anders Overgaard Bjarklev til politiken. Han oplyser, at han er i dialog med blandt andre departementschefer om problemstillingen.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) fortæller til Politiken at han mener, at de lovgivningsmæssige rammer for at sikre forskningsfriheden er "på plads".

– Jeg synes, det er noget, ledelsen på vores forskningsinstitutioner, det vil sige universiteterne, skal være opmærksom på, siger han til Politiken og opfordrer i øvrigt forskerne til at "stå frem med deres historier".

– Vi har sådan set brug for, at folk siger den slags ting, hvis det er, at vi skal gøre tingene bedre, tilføjer han.

06. feb. 2018 - 11:46   06. feb. 2018 - 11:43

forskning

bs@arbejderen.dk