14 Dec 2017  

KBH: Overskyet, 3 °C

Feminister samler og styrker sig

Kvindekamp i fremgang

Feminister samler og styrker sig

Efter mange års stilstand er der øget interesse for ligestillingskampen. I fredags inviterede Kvinderådet til debat om, hvordan kvindebevægelsen kan blive mere synlig og slagkraftig. Det var der mange konkrete bud på blandt de 150 deltagere.

Det er ikke normalen, at 150 samles til debat om fremtidens feminisme. Men sådan var det i LiteraturHaus på Nørrebro i fredags.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Lokalet er propfuldt. Her er kvinder i alle aldre og også enkelte mænd. Arrangørerne har travlt med at hente flere stole. Omkring 150 er mødt frem.

Det hele er blevet til et personligt ansvar. Uligelønnen skal vi selv gøre noget ved gennem individuelle lønforhandlinger og så videre. Nu handler det om, at vi skal tage strukturerne tilbage. Vi skal gøre noget ved årsagerne.
Charlotte Lund, Kvinde Kend din Krop

Det er fredag eftermiddag i LiteraturHaus på Nørrebro i København. Kvinderådet har under overskriften "Hvad vil nutidens feminister?" inviteret til debat om, hvordan kvindebevægelsen kan styrke sit arbejde. 

Optur efter stilstand

Der er ny interesse for ligestillingskampen efter en årrække med stilstand. Nye initiativer dukker op, bevægelsen sprudler, og flere unge kvinder kommer til. Det er i høj grad ligestillingskonferencen Nordisk Forum i Malmø sidste sommer, der har været med til at give nyt liv til kvindebevægelsen.

- I Malmø oplevede vi en ny energi. Det hele boblede derovre, siger Hanne Fokdal fra Kvinderådets styrelse i sin velkomst på mødet. 

Hun opfordrer alle til at bruge den lange række af konkrete krav, som blev vedtaget med slutdokumentet på Nordisk Forum, i deres arbejde. Kvinderådet har fået dokumentet optrykt i en lille bog i lommeformat, som bliver delt ud på mødet.

- Dokumentet er blevet overrakt til ligestillingsministrene i Norden. Men de gør ikke noget ved det, før vi skubber til dem. Vi skal blive mere synlige og styrke vores sammenhold, lyder opfordringen fra Hanne Fokdal.

Dansk Kvindesamfund er landets ældste kvindeorganisation, der blev stiftet helt tilbage i 1871. De seneste år har organisationen arbejdet med at forny sig og inddrage nye grupper af kvinder omkring de mange problemer med manglende ligestilling, som stadig eksisterer i Danmark. 

Blandt Dansk Kvindesamfunds mærkesager er blandt andet ligeløn, fødselspolitik og barselsorlov samt vold mod kvinder. 

De sidste år har organisationen arbejdet målrettet med at bruge de sociale medier, fortæller Ulla Tornemand, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund og oplægsholder på mødet.

- Det har været med til at forandre Dansk Kvindesamfunds image udadtil og gøre organisationen mindre "støvet". Vi har opnået en større synlighed og fået vores synspunkter ud til nye grupper, understreger Ulla Tornemand.

- Vi har også arbejdet med at give folk en mulighed for at handle, som for eksempel ved protesten mod annoncerne for salg af nye bryster, tilføjer hun.

Dansk Kvindesamfund står også bag Facebookgruppen "Stop Sexisme", der har 1100 medlemmer, som deler deres oplevelser af sexisme og overgreb i dagligdagen. 

- Med den slags initiativer synliggør og italesætter vi de problemer, som kvinder har. Det rykker mennesker og er med til at skabe forandring, fastslår Ulla Tornemand. 

Negativ individualisme

Et helt grundlæggende problem i kampen for ligestilling er, at vi i Danmark har bevæget os væk fra at se den manglende ligestilling som et problem, der hænger sammen med samfundets strukturer, til at se det som et individuelt problem, mener Charlotte Lund, der er redaktør for Kvinde Kend din Krop, og oplægsholder på mødet.

- Det hele er blevet til et personligt ansvar. Uligelønnen skal vi selv gøre noget ved gennem individuelle lønforhandlinger og så videre. Det handler om, at vi nu skal tage strukturerne tilbage, vi skal gøre noget ved årsagerne, siger Charlotte Lund. 

- Ligestilling fylder meget lidt i dansk politik. Der er meget få sejre i nyere tid. Ligestillingsminister Manu Sareen er ligefrem blevet kaldt i samråd for at forklare, hvorfor han ikke har foretaget sig noget omkring ligestilling. På andre politikområder kunne man ikke slippe afsted med at argumentere med, at i andre lande har de det værre, sådan som Manu Sareen har gjort flere gange ved at sammenligne Danmark og Indien på ligestillingsområdet, erklærer Charlotte Lund.

Det er vigtigt, at vi bruge den her situation til at handle og sætte os selv i front
Gertrud Åström, Sveriges Kvindelobby

Den sidste oplægsholder, Gertrud Åström, er forkvinde for Sveriges Kvindelobby og har været aktiv i kvindekampen gennem 40 år. Hun glæder sig over det vendepunkt, der er nu i kvindebevægelsen efter mange år med stilstand. 

- Jeg mener, at vi står meget stærkt. Bevægelsen vokser og er spændende. Jeg var i New York til samlingen i FN's Kvindekommission. Det var fantastisk. Så mange stærke kvindeorganisationer fra hele verden. Det er vigtigt, at vi bruge den her situation til at handle og sætte os selv i front, siger hun. 

Hvordan inkluderes flere?

Efter de tre oplæg er der debat i mindre grupper om en række spørgsmål, som deltagerne selv har fastlagt, blandt andet: Hvordan opnår vi ligeløn? Hvordan får vi stoppet, at voldtægtsofre bliver påduttet egen skyld for overgrebet? Hvorfor bliver feminisme opfattet negativt? Hvordan får vi familiepolitik ind i valgkampen? 

Den næste halve times tid summer snakken ved alle bordene. Det er en broget deltagerskare.

Her er en gruppe unge kvinder, der har lavet en feministgruppe på deres gymnasium, side om side med kvinder i 60'erne og 70'erne, der har været aktive i kvindebevægelsen i hele deres liv. Her er kvinder fra initiativet Stop Sexisme, det nystiftede Feministisk Forandring, Selskab for Ligestilling, Kvinfo, Kvindehuset, Dansk Kvindesamfund, LivaRehab, Enhedslistens Kvindeudvalg og andre organisationer.

Grupperne vælger selv, hvilke emner de vil koncentrere sig om. Der debatteres på livet løs. Kun den lille gruppe af mænd virker lidt hjemløse og samler sig i en gruppe ved baren uden at deltage i diskussionen. 

Debatterne i grupperne er meget forskellige. En gruppe kommer med konkrete forslag som at oprettet et sted på nettet, hvor der er en oversigt over alle de feministiske grupper, som eksisterer, og få lavet en idebank på nettet, som kan videreformidle gode ideer til aktiviteter. Andre fordyber sig i politiske problemstillinger.

Flere grupper peger i den efterfølgende plenumdebat på behovet for at komme ud til bredere lag. At få inddraget også ufaglærte kvinder og kvinder med kortere uddannelser, samt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Dem er der kun få af på mødet. Der bliver også nævnt behovet for at kæde ligestillingskampen sammen med kritikken af det kapitalistiske samfund. 

En række grupper lægger vægt på nødvendigheden af at få mænd med i ligestillingskampen. Her bliver det sagt fra flere sider, at det virker mere inkluderende at kalde sig feminister end at tale om en kvindebevægelse. 

Forslag til handling

Mødet er tydeligvis med til at skabe gejst og optimisme blandt deltagerne. Kvinderådet tilbyder, at arrangere et nyt møde til september. Men holdningen er klar: Der skal ske noget inden da. 

Der lyder en opfordring til, at alle deltager i det store optog, Dansk Kvindesamfund arrangerer grundlovsdag i anledning af 100 året for kvindernes valgret. Og at alle forpligter sig til at bringe ligestilling ind i den kommende folketingsvalgkamp. 

Andre opfordrer til at lave henvendelser til Folketingets Ligestillingsudvalg og ligestillingsminister Manu Sareen om aktuelle problemer med ligestilling. 

Debatterne fortsætter over den fælles buffet, som deltagerne har medbragt bidrag til. 

25. mar. 2015 - 06:57   25. mar. 2015 - 12:06

Reportage

ur@arbejderen.dk
Asta Maja Boisen
Med i feministgruppe på sit gymnasium

- Vi stiftede feministgruppen "Gin & Gender" for tre uger siden på Gl. Hellerup Gymnasium, hvor jeg går.

- Indtil nu har vi meget diskuteret hverdagssexisme. Om hvor ubehageligt det er, at blive berørt over det hele, når man er ude at danse til en fest, eller at få et klask i numsen i en undervisningstime. Det er fint at opdage, at man ikke er den eneste, der har det på den måde. 

- Spørgsmål som ligeløn og ligestilling på arbejdsmarkedet er også meget vigtige.

Lise Lotte Hansen
Medstifter af Feministisk Forandring

- Feministisk Forandring er en ny politisk, aktivistisk bevægelse. 

- For mig er det vigtigt, at vi arbejder med at generobre den økonomiske politik og sætte fokus på omfordeling. Der sker i øjeblikket en demontering af velfærdssamfundet. Men velfærdssamfundet har i høj grad skabt ligestilling. Vi skal rejse en diskussion af, hvad det er for et samfund, vi vil have.

- Debatten på vores opstartsmøde viste også tydeligt, at familiepolitikken er et vigtigt spørgsmål.

Lone Sæderup
Aktiv i initiativet Stop Sexisme

- Dansk Kvindesamfund har taget initiativ til Facebookgruppen Stop Sexisme, der har 1100 medlemmer.

- Det er lykkedes at skabe et forum, hvor folk kan dele historier lige fra hverdagssexisme, som et klap i røven i bussen, til overgreb som voldtægt, pædofoli og incest. Her føler folk sig trygge og tør fortælle deres historie, fordi de møder støtte og opbakning. 

- Initiativet har betydet meget for mange kvinder.

Kvinderådet
  • Kvinderådet blev oprettet i 1899 med det formål at koordinere de kvindepolitiske krav og påvirke den kønspolitiske udvikling nationalt og internationalt.
  • Rådet arbejder i dag for at fremme ligestilling og fremme kvinders menneskerettigheder herunder forebygge vold mod kvinder, fjerne ulige løn og anden form for diskrimination på arbejdsmarkedet og sikre kvinder indflydelse i samfundets magtcentre.
  • 43 organisationer er medlemmer af Kvinderådet. Det er blandt andet fagforbund, politiske partiers kvindeudvalg og humanitære foreninger.