Fagforeninger og sociale organisationer kritiserer skarpt, at syge, handicappede og nedslidte i årevis kan risikere at skulle leve af kontanthjælp.
- Regeringen lavede den 30. juni i år en aftale om reform af førtidspension og fleksjob med Venstre, Liberal Alliance og Konservative.
- Reformen ligner meget det udspil, som VK-regeringen lagde frem i 2010. Dengang havde SF, Socialdemokraterne og Radikale flere kritikpunkter - de er nu droppet.
- Den 4. september blev det lovforslag, som udmønter reformen, sendt i høring. Høringsfristen udløb den 24. september. Loven forventes endeligt vedtaget i Folketinget i november eller december og skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2013.
- Planen er, at der skal spares 1,9 milliarder kroner årligt på førtidspension og fleksjob fra 2020.
Regeringens lovforslag omkring en reform af førtidspensionen lægger op til, at sårbare mennesker i årevis skal leve i økonomisk usikkerhed på en indtægt svarende til kontanthjælpen.
Det er simpelthen ikke acceptabelt. Sådan lyder meldingen fra en stribe af de organisationer, der har lavet høringssvar til lovforslaget.
"Den lave ydelse er et udtryk for en manglende forståelse fra regeringens side for, hvad der skal til for at få borgere, som er meget langt væk fra arbejdsmarkedet, i beskæftigelse", skriver Danske Handicaporganisationer i sit høringssvar til regeringens lovforslag omkring reformen.
Det kan betyde 22 år på en lav ydelse svarende til kontanthjælp.
Jann Sjursen, Rådet for Socialt Udsatte
Ifølge lovforslaget vil det fremover være nærmest umuligt for unge under 40 år at få en førtidspension. I stedet skal de igennem såkaldte ressourceforløb for at blive i stand til at få en plads på arbejdsmarkedet.
Ressourceforløbene skal vare fra et til fem år, og den enkelte person kan blive sendt i flere forløb. Lovforslaget har ingen øvre grænse for antallet af ressourceforløb for den enkelte.
For sen hjælp
Indtægten er den såkalde ressourceforløbydelse, som for langt de fleste vil svare til kontanthjælp. Ydelse vil ikke være afhængig af formue og en eventuel ægtefælles indkomst.
"Det kan betyde 22 år på en lav ydelse svarende til kontanthjælp. Men kontanthjælpen har altid været tænkt som en midlertidig ydelse, hvilket niveauer er afstemt efter", skriver Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte i sit høringssvar.
En lignende kritik kommer blandt andet fra Dansk Socialrådgiverforening, den faglige hovedorganisation FTF, landsorganisationen Sind og de hjemløses organisation SAND.
I stedet foreslår de en ydelse på niveau med dagpenge eller i det mindste som den såkaldte ledighedsydelse, der i dag er på 91 procent af den højeste dagpengesats.
Organisationer er også utilfredse med, at lovforslaget lægger op til, at syge og handicappede først kan få tilbudt er ressourceforløb, når alle andre muligheder er afprøvet.
- Det er jeg helt uenig i. Skal reformen resultere i, at færre havner på førtidspension, så skal ressourceforløb kunne bevilges, lige så snart "alarmklokkerne" begynder at ringe. Vi skal have fat på folk, inden de når til en langvarig udstødelse fra arbejdsmarkedet, siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Kritik af sanktioner
I lighed med de andre høringspartnere er hun positiv overfor ideen bag ressourceforløbene, hvor tværfaglige rehabiliteringsteam i kommunerne skal stå for forløbene - og hvor den enkelte borger er sikret kontakt til én gennemgående sagsbehandler.
Men der er en lang række konkrete kritikker af, hvordan regeringen vil udmønte reformen.
Organisationerne efterlyser en grænse for, hvor mange ressourceforløb den enkelte person kan blive sendt ud i. Lovforslaget mangler også en præcisering af, hvad et ressourceforløb kan indeholde og ikke mindst, hvem der skal betale for de forskellige dele af forløbet, mener for eksempel Bettina Post.
En række af høringspartnerne retter en skarp kritik af, at lovforslaget lægger op til økonomiske sanktioner overfor mennesker, som ikke overholder aftalerne omkring ressourceforløbet.
