18 Aug 2017  

KBH: Let skyet, dis, 16 °C

EU spænder ben for velfærd

Krav om nyliberal kurs

EU spænder ben for velfærd

De konstante nedskæringer i den offentlige sektor og reformerne af for eksempel dagpenge, efterløn, førtidspension og fleksjob har en direkte sammenhæng med EU's skrappe krav til de offentlige budgetter.

FOTO: Didier Bauweraer / European Parliament
1 af 1

Det kollektive, universelle danske velfærdssystem har på væsentlige områder været udsat for en kraftig nedbrydning gennem de sidste årtier.

De europæiske virksomheder kan ikke konkurrere med velfærdsstaten som en lænke om anklen. 
Jacques Delors, EU-kommissionen 1993

Det sociale sikkerhedsnet har fået nogle store huller, ydelserne er blevet sat ned, pensionsalderen er sat op, efterløn og dagpenge er kraftigt forringet, mange syge kan ikke få førtidspension, og der er sket markante nedskæringer og forringelser overalt i den offentlige sektor.

En lignende udvikling ses i stort set alle andre EU-lande. Det er ikke en tilfældighed, understreger Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og følger velfærdsudviklingen på tætteste hold.

Helt tilbage i 1993 erklærede daværende formand for EU-kommissionen Jacques Delors, at: “De europæiske virksomheder kan ikke konkurrere med velfærdsstaten som en lænke om anklen.”

Samme udvikling i alle EU-lande

Siden da har EU arbejdet på at få medlemslandene til at skære ned på deres velfærdsordninger, konstaterer Folkebevægelsen. 

Danmark har meget snævre rammer for, hvilken økonomisk politik vi kan føre.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

– EU spiller en helt central rolle i de nedskæringer, vi oplever på velfærden i Danmark og i andre EU-lande. I alle lande presser EU den samme nedskæringspolitik igennem. Et væsentligt redskab til at sikre det, er den såkaldte Stabilitets- og Vækstpagt, der blev vedtaget i 1997, siger Rina Ronja Kari.

Stabilitets- og Vækstpagten blev indført i forbindelse med, at en række EU-landet i 1999 fik den fælles mønt euroen. Formålet med pagten er at ensrette eurolandenes økonomier, herunder sikre at de har balance på de offentlige budgetter. Pagten indeholder helt konkrete krav.

EU's medlemslande må ikke have et underskud i den offentlige sektor på mere end tre procent af bruttonationalproduktet (BNP). Samtidig må landets offentlige bruttogæld ikke være højere end 60 procent af BNP.

– Det betyder, at der i Danmark er meget snævre rammer for, hvilken økonomisk politik vi kan føre. Vi kan for eksempel ikke vælge at føre en ekspansiv finanspolitik, hvor vi investerer noget ekstra for at skabe bedre velfærd og nye jobs, forklarer Rina Ronja Kari.

Er det ikke fornuftigt nok at sætte nogle grænser for, hvor stort underskuddet og gælden må være?

– Nogle gange kan det være fornuftigt. Men i andre situationer kan der være mest fornuft i at føre en anden økonomisk politik. Jeg ser det som et demokratisk problem, at vores folkevalgte politikere ikke selv kan bestemme hvilken økonomisk politik, der skal føres, og for eksempel beslutte at investere flere penge i uddannelse, end vi har her og nu.

Hvis landene ikke overholder kravene i Stabilitets- og Vækstpagten, kan de blive straffet økonomisk. De lande, der er med i euroen, kan få bøder, mens lande som Danmark, der står udenfor euroen, kan miste dele af støtten fra EU's fonde.

Finanspagt og Budgetlov

I 2011 vedtog EU-toppen som en reaktion på finanskrisen en opstramning af Stabilitets- og Vækstpakken – den såkaldte Finanspagt. 

EU's Finanspagt binder reelt landene til en økonomisk nedskæringspolitik som det eneste svar på krisen.
Paul Krugman, økonom 2012

Finanspagten indfører en regel om, at de offentlige budgetter ikke må have et strukturelt underskud på mere end 0,5 procent af BNP.

Det strukturelle underskud er en konstrueret størrelse, der forsøger at tage højde for, om landet befinder sig i en økonomisk krise eller stagnation.

Alle eurolandene er automatisk med i Finanspagten, mens andre EU-lande kan vælge at være med.

Under Thorning-regeringen besluttede et flertal i Folketinget i 2012 at slutte Danmark til Finanspagten. Det skete uden at gennemføre en folkeafstemning og på trods af, at et flertal af danskerne i 2000 stemte nej til, at Danmark skulle være med i euroen.

– Tilslutningen til finanspagten betyder, at Danmark kun kan føre en form for økonomisk politik, en nyliberalistisk nedskæringspolitik, siger Rina Ronja Kari.

Hun understreger, at der er en direkte forbindelse mellem tilslutningen til Finanspagten og de nedskæringer, danskerne oplever i ældreplejen, folkeskolen, på sygehusene og mange andre steder.

– Jeg siger ikke, at det hele er EU's skyld. Det danske Folketing og de danske politikere bærer en stor del af ansvaret for den her udvikling. De kunne have ladet være med at tilslutte Danmark til Finanspagten, siger EU-parlamentarikeren.

Finanspagten møder også kritik fra flere eksperter.

Den amerikanske økonom Paul Krugman, der vandt nobelprisen i 2008, konstaterede i en kommentar i New York Times i april 2012, at EU's Finanspagt "reelt binder landene til en økonomisk nedskæringspolitik som det eneste svar på krisen".

"Med finanspagten afgiver vi endegyldigt muligheden for at føre selvstændig dansk finanspolitik", skrev den danske professor og doktor i statskundskab, Palle Svensson, i Ræson i marts 2012.

Finanspagten blev en del af dansk lovgivning gennem vedtagelse af Budgetloven i 2012. Med budgetloven fastlægger Folketinget hvert år lofterne for kommunernes, regionernes og statens udgifter fire år frem i tiden.

Sparemekanisme

I forbindelsen med vedtagelsen af Budgetloven udtalte daværende finansminister Bjarne Corydon, at loven var historisk og varslede nye tider for den økonomiske ansvarlighed i stat, regioner og kommuner.

Budgetloven er opskriften på en fremskyndet nedsmeltning af velfærd og selvstyre i kommunerne
Jan Hoby, Velfærdsalliancen

"Voldsom gældsættelse i det offentlige udfordrer de finansielle markeders tillid til økonomien", sagde Bjarne Corydon.

De årlige økonomiforhandlinger, som regeringen fører med kommunerne og regionerne, er efter vedtagelse af Budgetloven stort set reduceret til lidt flytten rundt med de enkelte poster indenfor den ramme, der allerede er politisk vedtaget.

Overtræder kommunerne eller regionerne regeringens økonomiske rammer, bliver de straffet økonomisk ved året efter at få mindre i bloktilskud. Straffen rammer både de kommuner, der har overtrådt rammen, og alle de øvrige.

Af frygt for sanktioner bruger kommunerne hvert år færre penge end tilladt. I perioden fra 2012 til 2016 har de 98 kommuner brugt næsten 17 milliarder kroner mindre, end hvad de selv har budgetteret med. 

 – Straffen er hård, og den falder, bare der er brugt én krone for meget, men ikke hvis der er brugt 100 kroner for lidt. Det betyder, at kommuner og regioner bruger endnu færre penge, end de må. Den mekanisme går hårdt ud over velfærden, siger Rina Ronja Kari.

 Velfærdsalliancen, der kæmper mod nedskæringer i kommuner og regioner, retter også en skarp kritik af Budgetloven.

 – Budgetloven er opskriften på en fremskyndet nedsmeltning af velfærd og selvstyre i kommunerne, sagde Jan Hoby, talsmand for Velfærdsalliancen, på et stormøde for københavnske tillidsfolk i marts.

Artiklen fortsætter under grafikken

Pres for reformer

Udover at holde de offentlige budgetter indenfor meget stramme rammer er EU også udfarende i forhold til at lægge pres på medlemslandene for at gennemføre reformer på det sociale område.

Hvert år kontrollerer EU om det enkelte medlemsland overholder reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten. Kontrollen kaldes for Det Europæiske Semester.  

Da regeringen gennemførte reformerne ef efterløn, førtidspension og fleksjob, skete det også på baggrund af henstillinger fra EU.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU 

På baggrund af kontrollen kommer EU-toppen efterfølgende med en række henstillinger til hvert enkelt land om, hvilke reformer de skal gennemføre for at leve op til kravet om budgetbalance.

I maj 2010 fik Danmark for eksempel gennem Det Europæiske Semester besked om, at underskuddet på de offentlige budgetter var for stort. Danmark blev pålagt at spare 24 milliarder kroner. 

På den baggrund vedtog den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti den såkaldte genopretningspakke i 2010, som dagpengereformen var en del af. 

– Da regeringen i 2011 og 2012 gennemførte reformerne af efterløn, fleksjob og førtidspension, skete det også på baggrund af henstillinger fra EU, siger Rina Ronja Kari. 
 
– Det er jo ikke sådan, at EU går ind og beskriver detaljeret, hvad indholdet af reformerne skal være. Men de siger, at reformerne skal øge udbuddet af arbejdskraft, få folk til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet og nedsætte antallet, der får førtidspension, tilføjer hun.
 
EU's Ministerråd kommer i et dokument fra 2011 med henstillinger til Danmark om at "tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft med henblik på at styrke beskæftigelsen og de offentlige finansers holdbarhed, ved at implementere den nyligt besluttede reform af efterlønsordningen, ved at gennemføre en reform af førtidspensionen og ved i højere grad at målrette tilskudsordninger (som fleksjobordningen) mod de mest sårbare grupper".
 
Efterfølgende blev efterlønsreformen gennemført, der blev lavet en reform af førtidspensionen, som gør det stort set umuligt for syge og handicappede under 40 år at få førtidspension, og fleksjobordningen blev drastisk forringet. 
 
Når det gælder henstillinger fra EU om at gennemføre reformer, er det ikke sådan, at Danmark kan tvinges til at rette sig efter dem. 
 
– Fordi vi ikke er et euroland, kan vi ikke få straf for ikke at efterkomme en henstilling. Men vi har jo forpligtet os til at gøre det, ved at være med i EU og sige ja til Lissabon-traktaten. En henstilling skal ikke opfattes som et forslag til noget, vi kan gøre, hvis vi har lyst til det. Henstilling er et pænere måde at sige på, at det her skal I altså gøre, siger Rina Ronja Kari. 
 
Hun konstaterer tørt, at de danske politikere da også har vist sig yderst villige til at følge signalerne fra Bruxelles.

Demokratisk problem

Uanset om regeringen ledes af Venstre eller Socialdemokratiet er der enighed om at føre den økonomiske politik, som er fastlagt i EU. Det er et kæmpestort demokratisk problem, mener Rina Ronja Kari.
 
– Det gør det svært at vælge et politisk flertal, der reelt vil føre en anden økonomisk politik. Det fører til opgivenhed og politikerlede blandt de mange, der er frustrerede over udviklingen. Det er svært at se, hvor kritikken skal rettes hen, siger hun.
 
– Vores demokrati lider under, at EU blander sig så meget i vores velfærd. Det er dybt bekymrende.
 
Folkebevægelsen mod EU opfordrer til forstærket kamp mod Finanspagten og Budgetloven. 
 
– Begge dele burde afskaffes. Vi kan godt melde os ud af Finanspagten, så længe den endnu ikke er skrevet ind i EU-traktaten, oplyser Rina Ronja Kari. 

13. jun. 2017 - 08:33   17. jul. 2017 - 11:50

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Velfærd i skred
  • Skiftende regeringer erklærer deres støtte til velfærden, samtidig med at de forringer den.
  • Det sociale sikkerhedsnet gennemhulles, uligheden øges, og der bliver flere fattige.
  • Der skæres konstant ned på handicappede, ældrepleje, børnepasning, uddannelse og sygehuse. Velfærden er på vej mod det laveste niveau i 50 år.
  • I en artikelserie tager Arbejderen pulsen på den aktuelle situation for det kollektive, universelle, danske velfærdssystem, kaster et blik tilbage på udviklingen gennem de sidste årtier og rejser debatten om, hvad der skal til for at styrke velfærdskampen.