18 Oct 2017  

KBH: Overskyet, let regn, 12 °C

EU-militær boostes frem mod år 2025

Vil have større militære muskler

EU-militær boostes frem mod år 2025

EU opretter fond på 41 milliarder kroner årligt, der skal styrke forskning i våben og militært udstyr. Samtidig fremlægger EU-kommissionen et idekatalog med forslag til, hvordan EU's militær kan blive styrket frem mod år 2025.

EU-kommissionen slår fast, at EU's militær også skal kunne handle udenom NATO.
FOTO: Fischer Maximilian/European Defence Agency
1 af 1

EU´s militære opbygning skal styrkes med mere fælles træning, flere fælles missioner og flere penge til fælles indkøb. Og den europæiske våbenindustris forskning i våben og militærteknologi skal boostes.

>> Læs EU-kommissionens udspil om fremtidens EU-militær

Sådan lyder et par af forslagene i EU-kommissionens idekatalog over, hvordan EU bør udvikle sig militært frem mod år 2025.

EU-kommissionens forslag vil ikke føre til fred og sikkerhed. De vil kun øge våbenindustriens profitter og accelere det globale våbenkapløb.
Wendela de Vries, Stop Wapenhandel

Idekataloget kommer samtidig med, at EU onsdag oprettede en fond på 41 milliarder kroner årligt, der skal styrke forskning i våben og militært udstyr og fælles EU-indkøb i våben, teknologi og andet militært materiel.

– Fonden skal være katalysator for en stærk europæisk forsvarsindustri, siger EU-kommissionens vicepræsident for job, vækst, Investeringer og konkurrenceevne, Jyrki Katainen.

Ifølge EU-kommissionen er Unionens militær for ineffektivt, fordi størstedelen af indkøb af våben og udstyr samt forskning og udvikling i militært udstyr foregår nationalt.

>> Læs om EU's nye militære forskningsfond

Bekymret fredsbevægelse

Forslaget bliver mødt af bekymring hos europæiske fredsgrupper i fredsnetværket European Network Against Arms Trade (ENAAT), der frygter, at EU's opprioritering af våbenindustrien vil udløse et globalt våbenkapløb.

– EU-kommissionens forslag vil ikke føre til fred og sikkerhed. De vil kun øge våbenindustriens profitter og accelere det globale våbenkapløb, siger Wendela de Vries fra ngo'en Stop Wapenhandel, der er en del af ENAAT-netværket.

– Det er dybt bekymrende, at EU vil overføre ubrugte forskningspenge til våbenindustrien, i stedet for at forbedre allerede eksisterende forskningsprogrammer indenfor eksempelvis menneskerettigheder og forebyggelse og fredelig løsning af konflikter, der blot modtager nogle få millioner euro årligt, siger Ann Feltham fra fredsngo'en CAAT-UK.

Den danske regering er klar til at bruge 75 millioner årligt på at deltage i EU's militære forskningsprogram.

De nationale bidrag til den nye militære forskningsfond er undtaget fra EU's Vækst- og Stabilitetspagt, der stiller krav om at landenes underskud på de offentlige budgetter maksimalt må være tre procent.

– EU-borgere betaler prisen for den økonomiske krise i form af nedskæringer på de offentlige udgifter. Offentlige investeringer i våbenteknologi får særbehandling, mens uddannelse, sundhed og sociale tiltag bliver set som en byrde, siger Francesco Vignarca fra fredsngo'en Rete per il disarmo.

Mere EU-militær

EU skal også have bedre mulighed for at handle militært. EU-kommissionen slår fast, at EU's militær også skal kunne handle udenom NATO.

Det skal ske ved, at medlemslandenes militære styrker i højere grad bliver integreret i EU. Der skal oprettes stående militære styrker, der skal kunne udstationeres med kort varsel på vegne af EU. Der skal afholdes flere fælles militære EU-øvelser, og endnu flere soldater skal trænes på EU's forsvarskollegier.

EU arbejder med tre forskellige scenarier for fremtidens militær i EU. I et af de mere vidtgående forslag lægger EU-kommissionen op til, at medlemslandenes militære planlægning bliver fuldstændig synkroniseret med EU's prioriteteter. Det kan i sidste ende føre til, at de enkelte medlemslandes militær bliver integreret i EU eller specialiserer sig i de forskellige opgaver, som EU tildeler dem.

12. jun. 2017 - 08:08   12. jun. 2017 - 09:23

EU-militær

ml@arbejderen.dk