25 Mar 2017  

KBH: Overskyet, 4 °C

EU gør status efter Brexit

Uformelt topmøde i Bratislava

EU gør status efter Brexit

Hvilken vej skal EU gå uden Storbritannien? Statsministeren bakker op om mere overvågning, mere kontrol af de ydre grænser, mere indre marked og frihandelsaftaler forud for uformelt topmøde i dag.

EU bør koncentrere sig om at komme tilbage på vækstsporet, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen forud for det uformelle topmøde i dag.
FOTO: The European Union
1 af 1

I dag mødes samtlige EU's ledere – minus den britiske premierminister – til uformelt topmøde for at gøre status, kigge fremad og tage en debat af, hvor EU skal bevæge sig hen uden Storbritannien.

Fra Danmark deltager statsminister Lars Løkke Rasmussen. Han var tirsdag i Europaudvalget for at redegøre for, hvordan den danske regering mener, EU skal se ud efter det britiske exit.

Flere er kommet med forslag til en økonomisk regering for euroen og en fælles EU-hær. Men det er jo netop mere af det, som mange vælgere siger nej til.
Søren Søndergaard, Enhedslisten

– Det er naturligt, at de tilbageværende lande reflekterer over briternes beslutning om at forlade EU. Hvor skal vi fokusere EU's kræfter? Hvordan kan vi forbedre EU's måde at arbejde på? Det er klogt at reflektere og udvise selvransagelse. Det her er ikke kun et britisk fænomen. Når et stort og vigtigt medlemsland som Storbritannien beslutter at forlade EU, skylder vi os selv og hinanden at stoppe op, lød fra statsministeren.

Mere overvågning og marked

På Europaudvalgsmødet understregede han, at han ikke mener ikke at tiden er til "nye, store luftige visioner eller integrationstiltag".

Men Lars Løkke Rasmussen gjorde det samtidig klart, at han bakker op om mere EU indenfor tre områder:

– EU bør koncentrere sig om tre ting: Håndtering af migrationsudfordringen, fælles sikkerhed og om at få EU tilbage på vækstsporet. Vi skal styrke kontrollen ved EU's ydre grænser. Vi skal sende migranter tilbage, der ikke har krav på beskyttelse, og stille krav til de lande, vi samarbejder med. 

– Et andet viftigt tema er vores fælles sikkerhed. Vi har fået terrortruslen tæt ind på livet. Hvis vi skal den trussel til livs, kræver det et stærkere samarbejde mellem politi og efterretningstjeneste. Det kræver nye instrumenter, som gør det muligt at registrere og tilbageholde potentielle terrorister. Det kræver bedre mulighed for at registrere rejsende ved EU's ydre og indre grænser, sagde han.

Statsministeren mener, at den øgede vækst i EU skal skabes ved at udvikle Det Indre Marked. Der skal oprettes et EU-marked for energi. Og endelig skal der indgåes flere frihandelsaftaler

Mere EU-militær?

Op til det uformelle topmøde har Tyskland og Frankrig luftet ideer om både en fælles økonomisk EU-regering for euroen og om at styrke EU's militær. Tanken om mere EU-militær blev gentaget, da EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker onsdag holdt sin tale om Unionens tilstand.

– Vi skal arbejde mod at få en fælles militærstyrke, lød det fra Jean-Claude Juncker.

Enhedslistens undrer sig over visionerne om mere EU. 

– Mange af disse forslag handler om en yderligere centralisering af EU, hvad enten det er i form af en fælles EU-hær eller en økonomisk regering for euroen. Men det er jo netop mere af det, som mange vælgere siger nej til, siger Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard.

Den danske udenrigsminister Kristian Jensen har da også været hurtig til at skyde Junckers ideer om mere EU-militær ned.

– Jeg har en anden analyse af, hvor udfordringerne for EU er. Udfordringen er at levere konkrete løsninger i forhold til europæernes hverdag, siger Kristian Jensen til Berlingske.

Til debatten om EU's fremtid hører også danskernes nej til til EU's overnationale rets- og politisamarbejde. Her vil statsministeren tage spørgsmålet om Danmarks fortsatte deltagelse i Europol op.

– Vi skal overtale Kommissionen til, at vi gerne fortsat vil være en del af Europol, sagde Lars Løkke Rasmussen på samrådet i tirsdags. 

16. sep. 2016 - 08:46   01. nov. 2016 - 13:46

EU-topmøde

ml@arbejderen.dk
Resultatet af Brexit
  • Folkeafstemningen fandt sted den 23. juni 2016. 
  • 46,5 millioner britiske vælgere kunne deltage i folkeafstemningen.
  • 72,2 procent af de stemmeberettigede deltog.
  • 51,9 stemte for at forlade EU – det svarer til 17.410.742 stemmer
  • 48,1 stemte for at blive i EU – 16.141.241 stemmer.
  • 26.033 stemmer blev afvist.
  • I England og Wales stemte et flertal for at forlade EU.
  • I Nordirland og Skotland stemte flertallet for at blive i EU.

Kilde: BBC