23 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, 8 °C

Erhvervsuddannelser udsultes af regeringens nedskæringer

Gamle maskiner og lærerfri undervisning

Erhvervsuddannelser udsultes af regeringens nedskæringer

Siden 2016 har regeringen skrællet to procent af erhvervsskolernes budgetter. Samtidig betyder færre elever færre penge i kassen. Konsekvenserne er lærerfri undervisning og nedslidte maskiner.

På smedeuddannelsen i Køge har skolen ikke en eneste computerstyret maskine eller svejserobot. Og den nyeste fræser er fra 1976.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

I et værksted på EUC Køge står den 20-årige smedelærling, Magnus Mørk Christensen, og knokler for at blive færdig. Han er ved at lægge sidste hånd på sin svendeprøve - et tegnebord - som han skal være færdig med på tirsdag.

Skolen har lige måtte opsige 14 lærere med virkning per 1. januar. Så vi oplever en del lærerfri undervisning i øjeblikket.
Maja Mørk, 
murerlærling på CELF

– Normalt skal der være ro omkring dem, der er til svendeprøve. Men os fem smedelærlinge, der er til svendeprøve i øjeblikket, må dele værksted og værktøj med 18 elever på grundforløbet. Det giver uro og problemer, fordi vi må vente på værktøjet. Jeg har endda været ude for, at at stykke værktøj blev ødelagt, og så måtte jeg vente på, at nyt blev bestilt hjem, fortæller Magnus Mørk Christensen til Arbejderen.

Hans svendeprøve er kronen på værket. Det er her han skal vise, hvad han har lært på skolen og afslutte hele forløbet.

Nyeste fræser er fra 1976

For den unge smedelærling er uroen omkring svendeprøven blot det seneste eksempel på et skoleforløb, der i årevis har været ramt af direkte nedskæringer eller kun lige har kunnet beholde skindet på næsen og ikke haft råd til at investere i nye undervisningsmaterialer.

– Den nyeste fræser, vi har, er fra 1976. Vi har ikke en eneste computerstyret maskine eller svejserobot. På en måde er det selvfølgelig rart at lære håndværket fra bunden, og der er også en vis faglig stolthed ved, at vi er i stand til at arbejde på de gamle maskine. Men det duer ikke, at vi ikke også bliver undervist i de nye maskiner og den nye teknologi, som stort set alle virksomheder har investeret i. 

– Vores matematik og dansk er blevet lagt sammen med murerere, tømrere og elektrikere. Det betyder, at vi ikke længere har matematik og dansk med faglig relevans for vores fag, nemlig smedene, siger Magnus Mørk Christensen.

I alt findes der 107 forskellige slags erhvervsuddannelser fordelt på 89 erhervsskoler i Danmark. Men skolerne er hårdt ramt af nedskæringer. I 2021 har de 1,2 milliarder kroner mindre at gøre godt med set i forhold til 2016, hvor der blev indført en årlig besparelse  – såkaldt omprioriteringsbidrag – på to procent. Ser man over hele perioden – fra 2016 til 2021 – har erhervsskolerne mistet i alt 4,2 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Erhvervsskoler skal spare igen, igen

Næste år vil regeringen derudover afskaffe den såkaldte kvalitetspulje på 150 millioner kroner, som regeringen blev presset til at indføre sidste år for at tage toppen af besparelserne på erhvervsuddanelserne.

Lærerfri undervisning

Samtidig mærker erhvervsskolerne også konsekvenserne erhervsskolereformen fra 2015. Reformen indførte karakterkrav, som gjorde det sværere at komme ind på en erhvervsuddannelse. Det kan mærkes på skolerne, som har fået færre elever. 

På Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (CELF) har man mistet 700-800 elever – det svarer til næsten hver fjerde elev. Det har gjort et stort indhug i CELF's økonomi, fordi en stor del af skolens økonomi består af et tilskud på elev. 

– Skolen har lige måtte opsige 14 lærere med virkning per 1. januar. Så vi oplever en del lærerfri undervisning i øjeblikket. I forvejen har vi haft undervisning, hvor vi er tre hold om at dele een lærer. Lærerfri undervisning er et problem. Især på grundforløbet, hvor du har brug for råd og vejledning fra en lærer. Hvis ikke din første sten ligger ordentligt, er du nødt til at rive det hele ned igen, fortæller den 19-årige murerlærling på CELF,  Maja Mørk, til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Nedskæringer forringer uddannelser

– Det er frustrerende. For du vil gerne lære noget og gøre dit arbejde så godt som muligt. Og du har ofte kun nogle få uger på skolen. Risikoen er at du ikke består dine prøver. Og så skal du op igen, lyder det fra den unge murerlærling.

05. okt. 2017 - 07:30   05. okt. 2017 - 07:40

Finanslov 2018

ml@arbejderen.dk
Finanslov 2018 og uddannelserne

Regeringen lægger i sit udkast til finanslov for 2018 op til en række besparelser på uddannelserne. Det sker blandt andet ved at fastholde det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent, som blev indført i 2015.

I alt skæres mere end én milliard af uddannelserne i 2018 sammenlignet med 2017.

  • Erhvervsuddannelserne skal spare 400 millioner kroner
  • De gymnasiale uddannelser skal spare 250 millioner kroner
  • Universiteterne skal spare 500 millioner kroner

Ifølge Uddannelsesalliancen vil der i 2021 være 14,7 milliarder kroner mindre at gøre godt med i uddannelsessektoren set i forhold til 2015, hvor kravet om de årlige to-procent besparelser blev indført.