15 Dec 2017  

KBH: Overskyet, dis, 1 °C

Ekstremisme-stempel har store konsekvenser for indsatte

Kortlægger fængsler

Ekstremisme-stempel har store konsekvenser for indsatte

Regeringens nye stramme, såkaldte antiradikaliseringstiltag i fængslerne risikerer at have den stik modsatte effekt. Indsatte i landets fængsler risikerer at blive radikaliseret, advarer Institut for Menneskerettigheder

Indsatte, der bliver stemplet som "ekstreme", risikerer at blive overført til lukkede fængsler og få afslag på udgang og prøveløsladelse.
FOTO: Nicolai Perjesi/Fængselsforbundet
1 af 1

Det har store konsekvenser for de indsatte i landets fængsler at blive indberettet for ekstremisme. Det dokumenterer Institut for Menneskerettigheder (IMR) i en kortlægning af regeringens indsats mod ekstremisme i fængslerne.

 Der er risiko for at de indsatte bliver yderligere radikaliseret, fordi de får en dårligere behandling.
Peter Vedel Kessing

De indsatte kan for eksempel blive overført til lukkede fængsler eller få afslag på udgang og prøveløsladelse. Og de indsatte har ikke mulighed for at forsvare sig. 

>> Læs IMR's rapport: Forebyggelse af radikalisering i fængslerne

Efter terrorangrebet i Danmark i 2015 gennemførte regeringen en række tiltag mod "radikalisering" og "ekstremisme" i de danske fængsler. De nye retningslinjer betyder, at indsatte skal indberettes til Kriminalforsorgen og Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvis en enkelt fængselsbetjent vurderer, at en indsat viser tegn på ekstremisme. 

– Tidligere var der en dialog ude i fængslet om indberetningen. Her vurderede fagfolk, om det var seriøst og nødvendigt at indberette. Flere øjne vurderede den indsatte – især fængselsfolk, der kendte den indsatte fra dagligdagen, forklarer seniorforsker hos IMR, Peter Vedel Kessing, til Arbejderen.

Kriminalforsorgen har fra februar 2015 til april 2017 modtaget 348 bekymringsindberetninger, som alle er videresendt til PET. Institut for Menneskerettigheder har læst læst 259 af disse indberetninger og interviewet 22 indsatte og fængselsbetjente.

>> LÆS OGSÅ: Rodløshed og marginalisering radikaliserer unge

Systemet radikaliserer

De indsatte fortæller eksempelvis om, at de er blevet flyttet fra et åbent til et lukket fængsel efter en indberetning, hvilket også bekræftes af flere fængselsbetjente.

Indberetninger har også ført til, at prøveløsladelser ikke er sket til tiden, eller at der er givet afslag. 

– Når en indsat søger om udgang eller prøveløsladelse, er det som udgangspunkt ikke længere det enkelte fængsel eller Direktoratet for Kriminalforsorgen, der tager den beslutning. Med de nye regler er det PET, der beslutter, om en indberettet indsat skal have udgang eller prøveløsladelse, fortæller Peter Vedel Kessing.

I et tilfælde havde Kriminalforsorgen indstillet en indsat til prøveløsladelse. Dagen før prøveløsladelsen fik den indsatte at vide, at han havde fået afslag.

Den form for uvished "kan skabe store frustrationer", og samtidig bliver den indsatte begrænset i sin mulighed for at klage over afgørelsen, skriver IMR i sin rapport.

En sagsbehandler beskriver, hvordan indberettede "mister modet og har måske ikke lyst til at samarbejde, som de (ellers) kunne have".

En anden ansat i Kriminalforsorgen beskriver, at "flere indberettede ... har en oplevelse af at blive uretfærdigt behandlet og af, at de får påhæftet radikaliseringsprædikatet, alene fordi de er muslimer og er af anden etnisk herkomst end dansk".

Videre beskriver den ansatte, at "hvis en person føler sig udenfor og stigmatiseret, vil denne søge andre fællesskaber" og "vi går nogle af radikalisatorernes ærinde, for de vil selvfølgelig sidde og sige: ’Se myndighederne vil dig heller ikke. Kom over til os, vi skal nok hjælpe dig'."

>> LÆS OGSÅ: Overvågning kan fremme ekstremisme

Ingen retssikkerhed

Hvis bare en enkelt fængselsbetjent er bekymret for en indsat, skal der ske indberetning. IMR konkluderer i sin rapport, at der er usikkerhed om, hvem som skal indberettes.

– Den brede definition kan have medvirket til, at fængselsbetjente, særligt lige efter terrorangrebet i Danmark, har været i tvivl om begreberne ekstremisme og radikalisering. Det har ført til en overindberetning af indsatte. Derudover kan den brede definition bevirke, at der er større risiko for, at de indsattes ret til privatliv og religionsfrihed bliver krænket uden grund, siger Peter Vedel Kessing.

Flere indberetninger er sket, fordi der under ransagninger af celler er fundet bøger eller pjecer, grafitti, breve eller andre ytringer, der kritiserer eksempelvis den danske krigsindsats. Ytringer som myndighederne måske kan finde "ekstreme" - men som er fuldt lovlige, understreger IMR.

En indberetning er eksempelvis sket, efter at en indsat er "fundet i besiddelse af en T-shirt med følgende tekst på arabisk: Jeg støtter modstandsbevægelsen i Gaza, al Aqsa bevægelsen". 

En anden indsat er blevet indberettet, fordi "der er i forbindelse med nedpakning af indsattes stue, blevet taget billeder af hans opslagstavle, som fremstår 'meget muslimsk'."

– Der er risiko for at de indsatte bliver yderligere radikaliseret, fordi de får en dårligere behandling, og ikke har de samme retssikkerhedsmæssige garantier som alle andre borgere i det her samfund, advarer Peter Vedel Kessing.

01. dec. 2017 - 10:52   02. dec. 2017 - 11:41

Fængsel

ml@arbejderen.dk
Ekstremisme-stempel i fængsler

Efter terrorangrebet i Danmark i 2015 gennemførte regeringen en række tiltag mod "radikalisering" og "ekstremisme" i de danske fængsler.

Et af tiltagene var at skærpe fængselsbetjentenes pligt til at indberettte adfærd hos de indsatte, der kan tyde på radikalisering.

Efter det nye skærpede system skal de indsatte indberettes til Kriminalforsorgen og til PET. Og PET skal høres, hvis den indsatte vil ansøge om udgang og prøveløsladelse. Og kommunen skal underettes, når indsatte bliver løsladt.

Institut for Menneskerettigheder har gået de nye regler efter i sømmene, og konkluderer at:

  • Definitionen af ekstremisme og radikalisering er bred og omfattende
  • Der er usikkerhed om, hvem der skal indberettes
  • Indberetning sker ofte uden basale retsgarantier for den indsatte
  • Der er risiko for brud på de indberettede indsattes ret til privatliv, religionsfrihed og ligebehandling
  • Der er tegn på overrapportering