De danske domstole er slet ikke egnede til at tage stilling til politiske sager om terrorisme.

Sådan lyder reaktionen fra juraprofessor Vagn Greve efter at Københavns Politi i går arresterede otte personer og sigtede dem for at have indsamlet og videreformidlet penge til den kurdiske oprørsbevægelse, PKK.

- Domstolene kommer på en svær opgave, hvis de skal tage stilling til anklagemyndighedens påstand om at de otte støtter en terrorbevægelse. Danske domstole er kun gode til at forholde til klare love og paragraffer. De er ikke egnede til at tage stilling til et så politisk inficeret spørgsmål, om PKK er en terrorbevægelse eller ej, siger Vagn Greve, som slet ikke mener, at politikerne burde have givet domstolene den opgave.

- Domstolenes redskaber er at kigge på eksempelvis vilkårene for at ytre sig og menneskeretssituationen i enkelte lande og kigge på de metoder, som en oprørsbevægelse bruger. Men selvom en oprørsbevægelse fører væbnet kamp er det jo ikke i sig selv et problem. Det så vi jo under 2. verdenskrig, hvor vi anså den danske modstandsbevægelses kamp mod nazisternes besættelse som en legitim væbnet kamp. Det er altså ikke nok alene at se på, hvilke metoder en bevægelse bruger. Det er i sidste ende en politisk vurdering om en oprørsbevægelse som eksempelvis PKK er en terrorbevægelse eller en befrielsesbevægelse.

- De danske myndigheder har aldrig lavet en liste over bevægelser, som det - ifølge dansk lov og dansk retspraksis - er forbudt at samle ind til.

Der findes kun EU's og USA's terrorlister. Men disse lister er blevet til under højst uklare, lukkede omstændigheder. Det ville være retssikkerhedsmæssigt meget mere betryggende, hvis det er danske myndigheder, der står bag sådan en liste.

- Retstilstanden er meget uklar på det her område. Borgerne har ingen mulighed for at få klar besked om, hvilke bevægelser det ifølge dansk lov er ulovligt at samle penge ind til. De mennesker, der har indsamlet penge til PKK gør det jo, fordi de vurderer at PKK er frihedskæmpere og ikke terrorister.