27 May 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 25 °C

Dignity kræver dansk undersøgelse af Irak-krigen

Efter Chilcot-rapport

Dignity kræver dansk undersøgelse af Irak-krigen

Flere menneskeretsorganisationer samt oppositionen kræver, at Irak-kommissionen bliver genåbnet, efter at den britiske rapport om Irak-krigen er blevet offentliggjort.

Blev danske soldater sendt i krig i Irak på forkert grundlag? Det antyder den britiske rapport om Irak-krigen.
FOTO: Forsvarsgalleriet.dk
1 af 1

Den britiske kulegravning af Irak-krigen understreger behovet for, at vi også herhjemme får en grundig undersøgelse af Irak-krigen.

Det mener tre danske menneskeretsorganisationer, efter at den britiske Irak-kommission onsdag offentliggjorde den såkaldte Chilcot-rapport, der kortlægger den britiske krigsdeltagelse - og den politiske og juridiske proces, der gik forud.

Det er i alles interesse, at vi lærer af de fejl, der blev begået forud for og under Irak-krigen.
Thomas Giolla-Møller, Dignity

Den 2000 sider lange rapport har været syv år under vejs. Rapporten er udarbejdet af Iraq Inquiry-komiteen under ledelse af Sir John Chilcot. Komiteens medlemmer har afhørt 150 vidner og haft adgang til 150.000 dokumenter.

– Rapporten kommer med en voldsom kritik af en af Danmarks nære allierede under Irak-krigen. Danmark var med hele vejen i Irak-krigen. Derfor må vi gå ud fra, at mange af de kritikpunkter, som den britiske rapport rejser, også vil gælde Danmark, siger pressechef hos Dansk Institut Mod Tortur (Dignity), Thomas Giolla-Møller, til Arbejderen.

Vi skal lære af fejl

Den britiske rapport kritiserer blandt andet den tidligere britiske regering for at invadere Irak, før man havde afsøgt alle muligheder for en fredelig løsning på konflikten. Ligeledes kritiseres, at oplysningerne om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben blev præsenteret med en sikkerhed, der ikke havde hold i virkeligheden. Og at den britiske efterretningstjenesten ikke havde bevis for, at Saddam Hussein havde kemiske og biologiske våben.

– Det understreger behovet for, at vi får en lignende undersøgelse herhjemme, der kortlægger det juridiske og politiske grundlag for krigen, herunder om krigen var i overensstemmelse med folkeretten. Samt undersøger, om der under krigen og besættelsen skete ting, der var i strid med krigens love, siger Thomas Giolla-Møller, og uddyber:

– En undersøgelse er ikke kun vigtig i forhold til historien. Den er også vigtig, fordi Danmark stadig deltager i krige rundt om i verden. Derfor er det i alles interesse, at vi lærer af de fejl, der blev begået forud for og under Irak-krigen. Det er kun naturligt at evaluere noget så kontroversielt som at gå i krig.

En ny meningsmåling, som Analyseinstituttet A&B Analyse har foretaget for Dignity, viser stor folkelig utilfredshed med regeringens beslutning om at nedlægge Irak- og Afghanistan-kommissionen. Hele 42 procent af de adspurgte er helt eller delvist utilfredse med regeringens beslutning om at lukke kommissionen. Kun hver fjerde er helt eller delvis tilfreds med beslutningen om at lukke ned for undersøgelsen.

Også Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder kræver, at regeringen nu genåbner Irak-kommissionen.

Ny regering - ny undersøgelse

Hvis oppositionen kommer til magten efter et nyt folketingsvalg, er der flertal for at genoprette den danske Irak- og Aghanistankommission, som den nuværende Venstre-regering nedlagde. Både Socialdemokraterne, SF, De Radikale, Alternativet og Enhedslisten ønsker at genoprette kommissionen.

Indtil da lover Enhedslisten at afdække så meget af krigen som muligt ved at indkalde til samråd og genrejse de flere hundrede spørgsmål, der aldrig er kommet svar på.

Udover Storbritannien har også USA, Norge, Australien og Holland undersøgt deres deltagelse i Irak-krigen.

06. jul. 2016 - 15:40   07. jul. 2016 - 16:17

Irak-krig

ml@arbejderen.dk
Chilcots rapport

Sir John Chilcot fremlagde den 6. juli 2016 rapporten om Storbritanniens deltagelse i invasionen og besættelsen af Irak. Herunder forløbet op til premierminister Tony Blairs anbefaling om at deltage i krigen i marts 2003.

Ropportes vigtigste konklusioner:

  • Tony Blair underminerede FN's Sikkerhedsråd ved ikke at støtte en fredelig afvæbning af Irak.

  • Tony Blairs argumenter for at gå i krig var "baseret på fejlbehæftede efterretninger og vurderinger".

  • Oplysningerne om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben blev præsenteret med en "sikkerhed, der ikke kunne retfærdiggøres".

  • Tony Blairs hævdede, at der var reel trussel for at terrorister kunne få fat i masseødelæggelsesvåben, selvom han var blevet advaret om, at en invasion kunne øge terrortruslen.

Chilcom-kommisionen blev nedsat af Blairs efterfølger, premierminister Gordon Brown i 2009.

>> Læs uddrag af rapporten her