21 Nov 2017  

KBH: Overskyet, 1 °C

Det gavner sårbare unge at tale om mental sundhed

Succesfuldt projekt afsluttet

Det gavner sårbare unge at tale om mental sundhed

Et succesfuldt satspuljeprojekt, som skulle få flere unge til at gennemfører en ungdomsuddannelse, har givet vigtige erfaringer i arbejdet med sårbare unge på landets erhvervs- og produktionskoler. Nu er det lukket ned.

Undervisning i mental sundhed har gjort lidelser som angst, selvskade og depression lettere for unge at snakke om.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Det gavner unge på erhvervs- og produktionsskolerne at tale om mental sundhed og psykiske vanskeligheder.

Det viser et afsluttet satspuljeprojektet "Mental sundhed og unge", som er gennemført i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Psykiatrifonden og 12 erhvervs- eller produktionsskoler.

Min skole ville gerne have, at jeg fortsætter efter projektet. Men der er jo ikke flere penge til det, og vi er udsat for mange besparelser.
Ditte Gram Bastholm, underviser

En rapporten fra Oxford Research, som har evalueret projektet, viser, at de lærere, som har været med i projektet, føler sig bedre rustet til at spotte elever, der mistrives, og bedre til at støtte disse efter projektets afslutning.

"Det har vist sig, at både kommunale projektledere, skoleledere og undervisere samt elever har oplevet projektet som meningsfyldt og relevant", hedder det i evalueringsrapportens indledning.

Projektet indgik i bestræbelsen på, at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Undersøgelser har vist, at mentale helbredsproblemer udgør det største sundhedsproblem for børn og unge mellem 1 og 24 år, og de unge på erhvervs- og produktionsskolerne regnes som en særlig sårbar gruppe. 21 procent af eleverne trives så dårligt, at de risikerer at udvikle angst, depression eller stressbelastede sygdomme. 

– Det handler altså ikke nødvendigvis om, at den faglige undervisning på skolen er for svær, og at eleverne derfor dropper ud, men måske i større grad om, at at det, der rører sig omkring den unge på uddannelsesinstitutionen, siger Kathrine Pedersen, som er leder af projektet.

Trivsel og sundhed i centrum

Projektet blev udarbejdet i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Psykiatrifonden og løb af stablen fra august 2014 til december 2016.

Eleverne fik særligt udvalgte spørgsmål om deres trivsel og lærerne fik redskaber, så de bedre kunne tale med eleverne om udvalgte psykiske problemstillinger.

Det centrale i projektet var bestemte  undervisningsforløb i temaerne mental sundhed, angst og depression. Med i pakken var endvidere anvisninger fra det kommunale system på, hvor der var hjælp at hente, hvis man opdagede problemer hos eleverne, som krævede hjælp.

Lærerne oplevede projektet som aftabuiserende og det gav et bedre læringsmiljø. Også eleverne meldte positivt tilbage. Ikke mindre end 73 procent af eleverne oplevede undervisningen som relevant og omkring 59 procent mente, at den havde skabt større reflektion i forhold til egne problemer og øget viden om egne handlekompetencer.

Og så er det slut...

Pengene til projektet "Mental sundhed og unge" kom fra satspuljen, som finansieres ved, at der hvert år tages penge fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne, som derfor stiger 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling på arbejdsmarkedet.

Projektet er nu afsluttet, og det vil formentlig ikke blive videreført. Pengene fra satspuljen er brugt, og kun hvis man på de enkelte erhvervs- og produktionsskoler skulle vælge at prioritere elementer fra projektet, i en tid hvor skolerne er ramt af omfattende nedskæringer, vil det blive ført videre.

– Min skole ville gerne have, at jeg fortsætter efter projektet, og jeg ville gerne selv. Men der er jo ikke flere penge til det, og vi er udsat for mange besparelser. Viljen er der, men der er nogle uklare ting omkring økonomi i det. Desværre, siger underviser Ditte Gram Bastholm til Uddannelsesbladet.

20. okt. 2017 - 12:44   20. okt. 2017 - 19:06

Satspulje

bs@arbejderen.dk