18 Jun 2013  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Danske firmaer jagter profit i Libyen

Indland
06. okt. 2012 - 14:35 Opdateret:  06. okt. 2012 - 14:45
I krigens kølvand:

Danske firmaer jagter profit i Libyen

Rune Dyrholm / Flyvertaktisk Kommando
Efter at have fløjet 600 missioner, og kastet over 900 bomber over Libyen vendte de danske F-16 bombefly i november sidste år hjem til Danmark. Nu tager danske firmaer afsted for at tjene penge på genopbygningen af landet.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Danske firmaer håber på at få del i Libyens genopbygnings-milliarder og tjene penge på at udruste politi og militær, drive privathospitaler og sætte olieproduktionen i vejret.

Krig i Libyen
ml@arbejderen.dk
Industri i Libyen

I juli 2012 producerede Libyen 1,5 millioner tønder olie om dagen. Dermed er olieproduktionen oppe i samme gear som før krigen. Og den store oliehavn i Ras Lanuf er netop genåbnet. Indenfor de næste tre-fem år forventes produktionen at være oppe på tre millioner tønder om dagen, oplyser Dansk Industri. Herudover har Libyen en formue på 1060 milliarder kroner, der blandt andet skal gå til at genopbygge landet.

Dansk Industri har udvalgt seks hovedprioriteter, hvor man satser på dansk eksport til Libyen:
  1. Olie og gas
  2. Sundhed
  3. Byggeri og infrastruktur
  4. Drikke- og spildevandsforsyning
  5. Fødevarer
  6. Sikkerhed

I næste måned tager en række danske firmaer - med handelsminister Pia Olsen Dyhr i spidsen - på eksportfremstød i Libyen.

Erhvervslivet har store forventninger til besøget.

- Vi håber da på, at tage derfra med ordrer i baglommen. Gadaffis regime har forsømt det private erhvervsliv. Stort set al produktion har været statsejet, så der har ikke været incitament for privat erhvervsliv og udenlandske investeringer. Det bliver der nu rettet op på, efter at Gadaffi er væk, siger Jens Holst-Nielsen, markedschef i Dansk Industri til Arbejderen.

Der er masser af penge til genopbygning i Libyen:

I juli 2012 producerede Libyen 1,5 millioner tønder olie om dagen. Herudover har Libyen en formue på 1060 milliarder kroner, der blandt andet skal gå til at genopbygge landet.

I år åbnede Danmark et repræsentations- og støttekontor i Tripoli, Libyen, hvor man nøje overvåger genopbygningen af landet, og hjælper danske firmaer med at få del i de lukrative ordrer. Kontorets officielle mål er blandt andet at "fremme muligt erhvervssamarbejde med Libyen.”

Der er allerede en del udenlandske oliefirmaer i Libyen. Og den libyske regering har planer om at investere 30 milliarder dollar i nuværende og nye oliefelter indenfor de næste ti år, lyder de gyldne forudsigelser i invitationen til de danske virksomheder. 

- Når det gælder olieindustrien kan danske virksomheder få del i ordrer indenfor rådgivning, teknologi og isenkram, fortæller Jens Holst-Nielsen.

Herudover skal der investeres milliarder i genopbygning og udvikling af Libyens transportsystem og el- og telenetværk. De danske firmaer kan også byde ind med udstyr, teknologi og træning til det libyske politi, militær og grænsekontrol. Og indenfor sundhedssystemet er der "store muligheder" for privathospitaler, forudser Dansk Industri.

På DI's hjemmeside kan man læse at "timingen er god for forretninger i Libyen, efter den nye regering er kommet på plads i efteråret 2012, men man skal allerede nu være aktiv for at få de rigtige kontakter på plads, til når økonomien for alvor får vokseværk inden for kort tid".

Der er sat tre dage af til eksportfremstødet. Der er blandt andet afsat en hel dag til et libysk-dansk "Business Forum", hvor firmaer og embedsfolk fra begge lande kan netværke.

- Libyske embedsmænd og libysk erhvervsliv er meget opmærksomme på, at det var danske F-16-fly, der bidrog til et frit Libyen. Det kommer os til gode nu, forklarer Jens Holst-Nielsen.

Handelsminister Pia Olsen Dyhr, der står i spidsen for handelsdelegationen, ser et "stort eksportpotentiale" i Libyen.

- Det var en rigtig beslutning, at Danmark deltog i beskyttelsen af civilbefolkningen i Libyen mod deres egen diktator. Og det forpligter os også til at bidrage aktivt til genopbygningen af landet. Det vil da være fint, hvis danske virksomheder kan vinde nogle af kontrakterne i forbindelse med genopbygning af infrastruktur, fødevarerforsyning og farmaceutiske produkter, samt på sundheds-, miljø- og vandområdet, skriver ministeren i en mail til Arbejderen.

Og ministeren er da også klar med en hjælpende hånd til danske virksomheder, der vil på eksporteventyr til Libyen: Udenrigsministeriet har nemlig oprettet en Arabisk Investeringsfond, der står klar med risikovillige lån til danske firmaer, der vil investere i Libyen.

Det er Udenrigsministeriet i samarbejde med Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Den danske repræsentation i Libyen og Erhvervenes Eksportfremme, der arrangerer eksportfremstødet. Der er foreløbig tilmeldt ti danske virksomheder til eksportfremstødet.

Nyeste: Indland

Indland
18. jun. 2013 - 15:30
Midlertidig stilling i stedet for seniorjobMens alle andre kommuner slås med forpligtelsen til at tilbyde langtidsarbejdsløse et seniorjob, så holder Mariagerfjord Kommune status quo. Syv personer er for tiden i seniorjob.
18. junMidlertidig stilling i stedet for sen...
Indland
18. jun. 2013 - 10:49
Ny kvinde i spidsen for Mellemfolkeligt Samvirke En af Danmarks største udviklingsorganisationer får seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Helle Munk Ravnborg, som ny frontfigur i kampen mod fattigdom.
18. junNy kvinde i spidsen for Mellemfolkeli...
Indland
17. jun. 2013 - 17:01
Den anden frontKRIG ER FRED, lyder et slogan fra George Orwells dystopiske roman "1984". Ligeså anakronistisk er det, når Forsvaret sælger sine krige under paroler om fred og demokrati. Som en ny front for såkaldte "PSYOPS" vendes propagandaen ikke mod fjenden men mod befolkningen. Den yderste konsekvens er katstrofer som operation Green Desert.
17. junDen anden front
Indland
16. jun. 2013 - 07:34
Det er på tide, at jeg betaler min prisDa den øverstbefalende for de danske styrker i Irak, John Dalby, får overtalt efterretningsofficer Anders Kærgaard til at tie om videoen, der viser civile irakere blive mishandlet, går der noget i stykker inde i ham. For at få fred i sjælen offentliggør Kærgaard sidste år videoen. Men han betaler en høj pris.
16. junDet er på tide, at jeg betaler min pr...
Indland
14. jun. 2013 - 16:37
Trine Mach er klar til nye opgaverI denne weekend får Mellemfolkeligt Samvirke en ny formand. Trine Pertou Mach går af efter seks travle år som formand for en af Danmarks største og ældste ngo'er.
14. junTrine Mach er klar til nye opgaver
Indland
13. jun. 2013 - 15:35
Råder regering til private fængslerRegeringens Råd for Offentlig-Privat Samarbejde anbefaler politikerne at privatisere en stor del af fængselsvæsenet.
13. junRåder regering til private fængsler
Indland
13. jun. 2013 - 14:59
Regeringen vinder vælgereRegeringspartierne står i ny måling til at gå syv mandater frem i forhold til den sidste måling for fjorten dage siden.
13. junRegeringen vinder vælgere