15 Dec 2017  

KBH: Overskyet, dis, 1 °C

Dansk produktivitet i topform

Danmark halter ikke bagefter

Dansk produktivitet i topform

I årevis har økonomer og politikere påstået, at danske arbejderes produktivitet halter bagefter i forhold til udlandet. Nu stikker en ny analyse endnu en solid pæl igennem påstanden.

Danskernes produktivitet halter ikke bagefter, sådan som regeringen prøver at give indtryk af. Den er helt i top i forhold til de lande, vi handler med.
FOTO: PN
1 af 1

Væksten i Danmarks nationalindkomst per arbejdstime har over en længere årrække været på niveau med væksten i de lande, vi normalt sammenligner os med, såsom Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og USA.

Danskernes reelle værdiskabelse per arbejdstime sætter os foran lande som Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Sverige.

Det viser en dugfrisk analyse, foretaget af tænketanken Kraka i samarbejde med analysefirmaet Deloitte.

Danmark ligger altså pænt i feltet, hvad angår danske arbejderes timeproduktivitet. Danskernes reelle værdiskabelse per arbejdstime sætter os foran lande som Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Sverige. Hvis man ser på produktivitetstigningerne år for år, følger Danmark også med disse lande. I EU er det kun Holland og Belgien, der ligger højere.

– Det er interessant at se på Holland og Belgiens høje placering på produktivitetsbarometeret, da Danmark har alle forudsætninger for at nå samme høje niveau. Med vores agilitet (omstillingsparathed, red.) og lille størrelse har vi netop fundamentet for at nå en højere produktivitet på den lange bane. Men det kræver en bevidst og dedikeret indsats på tværs af samfundet, siger Peter Mogensen, direktør for Kraka.

Femteplads

Faktisk ligger Danmark på en femteplads blandt de industrialiserede lande i OECD, når det gælder værdiskabelse per arbejdstime, kunne tænketanken CEPOS bekræfte – efter at Danmarks Statistik i november sidste år fik revideret nationalregnskabet. Det førte til en kraftig opjustering af tallene for den danske timeproduktivitet.

Trods de nye tal har regeringen fortsat påstået, at det stadig står sløjt til med danskernes produktivitet. En påstand, der bliver brugt til at begrunde nye nedskæringer på overførselsindkomster og nye skattelettelser, som set i regeringens skattesænkningsudspil "Jobreform II".

Det er reformer, der angiveligt skal få flere i arbejde. Men flere i arbejde har intet at gøre med timeproduktiviteten, forklarer Jens Hauch, vicedirektør i Kraka.

– Det, at der kommer flere i arbejde, ændrer ikke på værdiskabelsen per arbejdstime.  For at timeproduktiviteten kan stige, er det nødvendigt med nye og smartere arbejdsmetoder og teknologisk udvikling, samt uddannelse af arbejdsstyrken, sigerJens Hauch til Arbejderen.

De nye tal ændrer dog ikke ved, at stigningen i dansk produktivitet de seneste årtier har været aftagende, understreger han.

– Men det er et fænomen, der har ramt hele den vestlige økonomi, forklarer Jens Hauch.

Ifølge CEPOS' analyse af de nye tal for nationalregnskabet ligger vi foran både USA og Holland i værdiskabelse per arbejdstime. Kraka/Deloittes analyse sætter dog de to lande foran Danmark. Det er uklart, hvorfor de to tænketanke kommer frem til denne forskel.

Mere profit, mindre løn

Analysen afslører også en voksende kløft mellem værdiskabelsen per arbejdstime og timelønnen for danske arbejdere. I procent har værdiskabelse og timeløn fulgtes ad fra 1970 indtil krisen slog igennem i 2008, med et produktivitetsfald til følge. Men i absolutte tal er det en anden snak.

I 1970 skabte danske ansatte i gennemsnit for 26,2 dollar værdi per arbejdstime, men gennemsnitslønnen var kun på 13,4 dollar. Forskellen på timeløn og timeproduktivitet var altså på 12,8 dollar.  Renset for inflation er disse tal i dag (2016) på henholdsvis 67,4 dollar i timeproduktion, og 35 dollar i timeløn. Kløften mellem værdiskabelse per arbejdstime og timelønnen er altså siden 1970 vokset fra omkring knap 13 dollar i 1970 til 32,5 dollar i dag

Det understøtter en beregning, LO tidligere har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Den viser, at danske arbejderes lønandel af værdiskabelsen i Danmark på seks år er faldet fra 66 til 53 procent. I samme periode voksede danske virksomheders samlede overskud med mere end to tredjedele.

Forbedret bytteforhold

Med til at øge værdien af danskernes produktivitet er et forbedret bytteforhold. Det begreb dækker over, at prisudviklingen for danske eksportvarer, herunder ikke mindst fødevarer, der udgør en stor del af dansk eksport, er større end prisudviklingen for de varer, Danmark importerer.

Deloittes/Krakas analyse forsøger at påvise, at det forbedrede bytteforhold ikke skyldes forbedret kvalitet af danske eksportvarer og dermed den højere pris for dem. Det sker ved at påpege, at Danmark i stor stil importerer IT-hardware, herunder mobiltelefoner, og her er der internationalt sket store kvalitetsforbedringer gennem de senere år – meget mere end for eksempel inden for fødevareproduktion, som udgør en stor del af dansk eksport.

Hvis man tager mobiltelefoner, er det ganske rigtigt, at de stiger i kvalitet. Til gengæld er de netop på grund af en kraftig produktivitetsstigning i branchen faldet i pris. Ifølge www.statista.com er den globale gennemsnitspris på en smartphone faldet fra 440 dollar i 2010 til 283 dollar i 2016 - et prisfald på næsten 36 procent.

Årsagen er, at mængden af det arbejde, der globalt set er nødvendig for at producere mobiltelefoner, er faldet. Dermed falder deres bytteværdi, altså den værdi, de har i forhold til andre varer, tilsvarende. Og på sigt er der en klar sammenhæng mellem bytteværdi og pris. Og dermed også på Danmarks bytteforhold i forhold til eksport- og importvarer.

30. nov. 2017 - 07:00   30. nov. 2017 - 07:10

Analyse

he@arbejderen.dk
Produktivitet i topform

Timeproduktiviteten i Danmark sammenlignet med udvalgte lande i udvalgte år, US-dollar per arbejdstime:

  • Danmark: 1999: 56,54 - 2006: 62,61 - 2011: 63,84 - 2016: 67,02   

  • Sverige: 1999: 51,45 - 2006: 63,47 - 2011: 63,50 - 2016: 66,97

  • Tyskland: 1999: 52,64 - 2006: 59,10 - 2011: 61,25 - 2016: 63,71

  • Holland: 1999: 65,78 - 2006: 74,04 - 2011: 74,95 - 2016: 77,27

  • USA: 1999: 53,42 - 2006: 62,71 - 2011: 67,63 - 2016: 68,94

Kilde: "Danmarks produktivitet, værdiskabelse og nationalindkomst per arbejdstime". Analyse, Deloitte/Kraka, november 2017