14 Dec 2017  

KBH: Overskyet, tåge, 2 °C

Dansk politi har fortsat adgang til Europol-register

Aftale med Europol træder i kraft

Dansk politi har fortsat adgang til Europol-register

Den 3. november trådte Europol-aftalens bestemmelser om dansk politis søgeadgang i Europols databaser i kraft. Rigspolitiet slår fast, at politiet har adgang til de samme informationer, og sidder på det samme kontor i København som hidtil.

Dansk politi har fortsat adgang til samtlige data i Europols database.
FOTO: Rigspolitiet
1 af 1

Den 3. november trådte Europol-aftalens bestemmelser om dansk politis søgeadgang i Europols databaser i kraft. 

Overskriften er vildledende. Dansk politis adgang til Europols registre stopper ikke.
Lave Knud Broch, Folkebevægelsen

I den anledning skrev DR en artikel med overskriften "Nu klapper Europols registre i for dansk politi".

Men dansk politi har fortsat adgang til Europols registre. Det bekræfter både Rigspolitiet og en EU-ekspert overfor Arbejderen.

Vildledende

Folkebevægelsen mod EU mener, at overskriften er misvisende og organisationen har sendt en klage afsted til DR og opfordret mediestationen til at leve en ny artikel, der sagligt fortæller, at dansk politi forsat kan hente informationer i Europol.

– Overskriften er vildledende. Dansk politis adgang til Europols registre stopper ikke. Vi har en aftale med Europol om, at dansk politi fortsat har adgang til alle oplysninger Europols databaser. Der kommer endda til at sidde danske betjente i Haag og i København med direkte søgeadgang. Det er ikke et problem på nogen måde, siger kampagnekoordinator i Folkebevægelsen mod EU, Lave Knud Broch, til Arbejderen.

Ifølge DR mærker "politiet konsekvenserne af, at et flertal af vælgerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet". Og DR konkluderer også med hjælp fra Rigspolitiet, at den "lidt kringlede vej til informationerne i Europol kommer til at koste tid". Men det mener Folkebevægelsen er vildledende.

Fremover vil der være op til otte dansktalende betjente, ansat af Europol, så Danmark fortsat har adgang til oplysninger fra Europol 24 timer i døgnet, hver dag, hele året. Betjentene vil sidde både i Danmark og i Europols hovedkvarter i Haag.

Samme adgang som før

Det er det særlige Nationale Efterforskningscenter (NEC) hos Rigspolitiet, der hidtil har haft adgang til Europols registre. Chefen for NEC, Michael Kjeldgaard, ønsker ikke at stille op til et interview, men bekræfter i en mail til Arbejderen, at "dansk politi har adgang til de samme registre som før".

Rigspolitet understreger, at DR's overskrift 'Nu klapper Europols registre i for Danmark', "må stå for DRs egen regning". Rigspolitiet bekræfter også overfor Arbejderen, at den eneste forskel i forholdt til at søge informationer er, at tidligere var den danske betjent med adgang til Europol ansat af Rigspolitiet - fremover er han ansat af Europol. Uanset hvad så har det krævet en opringning fra betjenten på gaden.

Fremover skifter betjenten i Rigspolitiet blot sit danske politiskilt ud med et Europolskilt, og så fortsætter han ellers sit arbejde ved det samme skrivebord, sammen med de samme kollegaer. 

EU-ekspert og lektor i International Straffeproces ved Syddansk Universitet, Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, bekræfter, at Danmark fortsat har fuld adgang til data i Europols databaser.

– Det har hidtil været danske betjente, der foretager søgninger i Europols registre. Det vil det også være fremover. Betjentene får bare orlov fra dansk politi, og bliver i stedet ansat af Europol. Når de tager telefonen fremover, siger de ikke længere "Rigspolitiet, hvad kan vi hjælpe med?", men i stedet "Europol, hvad kan vi hjælpe med", siger han til Arbejderen.

– I dagligdagen gør det ikke den store forskel. Særaftalen med Europol sikrer, at man i det daglige, operative arbejde fortsat kan tjekke eksempelvis en mistænkelig kassevogn i Europols registre. Derfor er det forkert at sige, at nu slukker strømmen fuldstændigt til Europols registre, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

DR fastholder overskrift

DR fastholder dog sin overskrift. På spørgsmålet om overskriften ikke er misvisende, lyder svaret blandt andet fra Anja Westphal fra DR Nyheder, at "... dansk politi kan ikke selv søge længere – det skal gå via Europolansatte".

På spørgsmålet om hvad der er den praktiske betydning af, at dansk politis søgninger fremover foretages af en dansk betjent, der er ansat af Europol – i forhold til tidligere, hvor søgningerne blev foretaget af en dansk betjent ansat af Rigspolitiet, lyder svaret fra DR:

"Det er op til politiet at svare på".

I sidste måned afleverede justitsministeren en redegørelse til Folketinget om Dansk politis situation i forhold til Europol. Ifølge redegørelsen vurderer Rigspolitiet, at "… aftalen med Europol på en række væsentlige områder er operativt tilfredsstillende for dansk politi".

20. nov. 2017 - 12:34   20. nov. 2017 - 14:34

Europol

ml@arbejderen.dk
Aftalen om Danmark og Europol
  • Dansk politi får fortsat adgang til alle oplysninger i Europols database Europol Information System (EIS) døgnet rundt
  • Danmark kan uden videre indhente oplysninger fra EIS-registret, uden at vi – som Norge – skal komme med et formål og en begrundelse
  • Danmark kan fortsat udstationere politifolk i Europol, såkaldte forbindelsesofficerer. Og Europol forpligter sig til at udstationere forbindelsesofficerer i Danmark
  • De dansktalende politifolk, som skal søge i Europols registre, skal ikke længere være ansat af Rigspolitiet men af Europol, men lønnen betales af Danmark. Betjentene kan sidde i Europols hovedkvarter i Haag eller hos Rigspolitiet i København
  • Danmark får fremover observatørstatus i Europols bestyrelse – uden stemmeret men med taleret
  • Danmark får fortsat adgang til Europols strategiske analyser og rapporter fra Europols registre
  • Danmark må ikke melde sig ud af Schengen-samarbejdet, som håndhæver EU's ydre grænser. Schengen-samarbejdet registrerer alle asylansøgere med fingeraftryk
  • Hvert år skal der gøre status over dansk politis forhold til Europol og overveje, om aftalen skal ændres
  • Aftalen betyder, at Danmark ikke længere er medlem af Europol, når politisamarbejdet bliver overstatsligt den 1. maj 2017, og Europol-forordningen, der gør Europol overstatsligt, gælder ikke for Danmark. I stedet har Danmark fået en mellemstatslig aftale med Europol om et "operationelt og strategisk samarbejde"
  • Men aftalen er heller ikke mere mellemstatslig end det fortsat er EU-domstolen, der har det sidste ord. Aftalen slår fast, at det er op til EU-domstolen at fortolke, om Danmark overholder aftalen, herunder også tage stilling i sager hvor der er tvivl om udlevering af personoplysninger mellem Danmark og Europol. Danmark får ikke lov til at deltage i den parlamentariske kontrol af Europol
  • Aftalen åbner op for en vidtgående udveksling af dybt personfølsomme oplysninger. Der står direkte i aftalen, at Europol og Danmark kan udveksle oplysninger om "... race eller etnisk oprindelse, politiske holdninger eller religiøs eller filosofisk overbevisning eller medlemsskab af en fagforening, genetiske data eller data om en persons sundhed eller sexliv", hvis det er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe kriminalitet.
  • Samtlige EU-lande kan få adgang til de oplysninger, som Danmark videregiver til Europol. Det betyder, at lande som Rumænien, Bulgarien og andre korruptionsplagede lande, kan få oplysninger om danske statsborgere
  • Oplysningerne kan også videresendes til lande udenfor EU og til "internationale organisationer", hvis Danmark giver sit samtykke