26 Aug 2016  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

Dansk krigsskib skal jagte flygtninge

NATO-mission skal bevogte EU's ydre grænse

Dansk krigsskib skal jagte flygtninge

Krigsskibe fra NATO skal bakke op om EU's grænseenhed Frontex, der bevogter EU's ydre grænser. Formålet er at opsamle flygtninge, der er på vej til Grækenland fra Tyrkiet, og sende dem retur. Amnesty advarer om konsekvenserne.

Det bliver sværere for flygtninge at krydse Det Ægæiske Hav, når NATO indsætter krigsskibe, der skal sende flygtninge tilbage til Tyrkiet.
FOTO: Aris Messinis/AFP/Scanpix
1 af 1

Til september sætter det danske krigsskib Absalon kurs mod Det Ægæiske Hav mellem Grækenland og Tyrkiet for at opsamle flygtninge. Formålet er imidlertid ikke at hjælpe flygtningene sikkert over havet, men at sende dem retur til Tyrkiet.

Det danske krigsskib skal være en del af den NATO-operation, som NATO's forsvarsministre vedtog den 11. februar.

Formålet er at bakke op om EU's grænseenhed Frontex, der bevogter EU's ydre grænser, ved at opsamle flygtninge, der er på vej til Grækenland fra Tyrkiet og sende dem tilbage til Tyrkiet.

NATO's styrker må på ingen måde blive endnu en barriere mellem flygtninge og den internationale beskyttelse de har ret til.
Iverna McGowan, Amnesty

48 timer efter beslutningen var vedtaget, sendte NATO fire krigsskibe afsted til Det Ægæiske Hav. De næste par dage øver krigsskibene sammen med tyrkisk militær i at overvåge havet og samle flygtninge op af gummibåde. På mandag den 7. marts starter NATO-missionen officielt.

NGO'er advarer

Operationen vækker bekymring hos Amnesty International.

– NATO's styrker må på ingen måde blive endnu en barriere mellem flygtninge og den internationale beskyttelse, de har ret til, siger Amnestys EU-chef, Iverna McGowan.

Også hjælpeorganisationen Pro Asyl advarer mod NATO-missionen.

– Beslutningen om at sende de flygtninge, man redder i Det Ægæiske Hav, tilbage til Tyrkiet, betyder dødsstøddet til asylretten. Planen er en klar overtrædelse af international ret og en ulovlig push-back aktion. Flygtninge, der er blevet reddet, har ret til at få deres anmodning om beskyttelse prøvet i EU, siger Karl Kopp fra Pro Asyl til online-mediet EurActiv.

>> LÆS OGSÅ: Europarådet kritiserer EU's håndtering af flygtninge

Risikerer at blive sendt tilbage til krig

Tyrkiet huser 2,5 millioner syriske flygtninge. I december offentliggjorde Amnesty International en rapport om Tyrkiets behandling af de mange flygtninge i landet.

Ifølge rapporten har de tyrkiske myndigheder siden september tilbageholdt flygtninge på vej til EU og anbragt dem i afsidesliggende detentionscentre afskåret fra kontakt til omverdenen. Flere flygtninge fortæller, at de er blevet lænket i dagevis, udsat for tæsk og med tvang sendt tilbage til Syrien og Irak, som de er flygtet fra.

Amnestys rapport "Europe's Gatekeeper – unlawful detention and detention of refugees from Turkey" bygger på interviews med mere end 50 flygtninge og research foretaget i oktober, november og december 2015.

Amnesty konkluderer, at ved at engagere Tyrkiet som dørmand til flygtningekrisen, risikerer EU at blåstemple alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

Alene i år er 100.000 asylansøgere - langt de fleste fra Syrien - flygtet fra Tyrkiet til Grækenland via det Ægæiske Hav, vurderer flygtningeorganisationen The International Organisation of Migration.

Det er EU's grænseenhed Frontex, der bevogter EU's ydre grænser. Også Danmark bidrager til Frontex' mission i området. I januar var der udsendt 20 danske politifik til de græske øer. De danske betjente tager fingeraftryk og fotos af flygtninge, registrerer flygtningene og afhører dem for at kortlægge deres flugtruter, oplyser Rigspolitiet til Arbejderen.

01. mar. 2016 - 07:30   01. mar. 2016 - 07:40

Flygtninge

ml@arbejderen.dk