22 Jul 2017  

KBH: Overskyet, 17 °C

Dansk krigsgrundlag smuldrer i Syrien

Fremgang for syrisk hær

Dansk krigsgrundlag smuldrer i Syrien

Den danske regering har hidtil begrundet sin militære tilstedeværelse i Syrien med, at den syriske regering ikke har kontrol med sin grænse mod Irak. Men for første gang siden 2015 er syriske regeringstropper nu helt fremme ved landets grænse mod Irak.

Den danske udenrigsminister Anders Samuelsen møder sin amerikanske kollega Rex Tillerson. Danmark står last og brast med USA.
FOTO: Udenrigsministeriet
Syrisk militær inspicerer et område, der netop er blevet erobret fra Islamisk Stat (IS). I sidste måned har de syriske styrker ikke kun mødt modstand fra IS, men også fra koalitionen, der flere gange har bombet den syriske hær.
FOTO: SANA/Scanpix
FOTO: George Ourfalian/AFP/Scanpix

Den danske regerings grundlag for krigen i Syrien smuldrer i takt med, at de syriske regeringstropper indtager flere og flere områder og opnår kontrol med mere af landet.

Der er noget fornuftsstridigt i den danske regerings og USA's argument om, at Syrien mangler vilje eller evnen til at bekæmpe IS, samtidig med at koalitionen selv angriber de syriske styrker.
Jaques Hartmann, folkeretsekspert

Den danske regering har hidtil begrundet sin militære tilstedeværelse i Syrien med, at den syriske regering ikke har kontrol med sin grænse mod Irak. Derfor må Danmark, USA og resten af koalitionen være militært til stede i Syrien for at forhindre angreb fra Islamisk Stat (IS) i Syrien ind i Irak, lyder regeringens logik bag krigen.

Men for første gang siden 2015 er syriske regeringstropper og prosyriske styrker nu helt fremme ved landets grænse mod Irak.

Beslutningen om at gå ind i krigen i Irak og Syrien med både kampfly og soldater blev truffet i april sidste år af et flertal i Folketinget bestående af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale.

De danske kampfly blev trukket hjem i december sidste år. I dag består den danske militære indsats af omkring 60 specialsoldater, 20 officerer, der er en del af koalitionens hovedkvarter, samt en radar med 30 teknikere, der overvåger luftrummet over Irak og Syrien og understøtter koalitionens luftangreb i Syrien og Irak. 

De danske specialstyrker har mandat til at operere op til 100 kilometer fra den irakiske grænse og ind i Syrien. Dette mandat blev givet på baggrund af et møde i Udenrigspolitisk Nævn i januar i år.

Koalition angriber syriens hær

Den syriske kamp for at opnå kontrol med sin grænse til Irak, og dermed stoppe Islamisk Stats angreb fra Syrien og ind i Irak, har mødt modstand fra den USA-ledede koalition, som Damark er en central del af. De seneste uger har koalitionens kampfly flere gange angrebet de syriske styrker.

Det er ikke lovligt, at USA og koalitionen angriber de syriske styrker. 
Jaques Hartmann, folkeretsekspert

I sidste måned bombede USA-koalitionen syriske tanks, artilleri og antiluftskyts og dræbte et ukendt antal syriske og prosyriske soldater. Få dage efter skød den USA-ledede koalition et syrisk kampfly ned, der var i gang med at angribe IS-stillinger.

– Der er noget fornuftsstridigt i den danske regerings og USA's argument om, at Syrien mangler vilje eller evne til at bekæmpe IS, samtidig med at koalitionen selv angriber de syriske styrker, som netop skulle bekæmpe IS, siger folkeretsekspert Jaques Hartmann til Arbejderen.

Han er lektor på Dundee University, hvor han underviser i folkeret. Herudover gæsteforelæser han på en række universiteter, og har en Ph.d. i folkeret fra Cambridge University. Han har desuden været juridisk rådgiver for en række lande, blandt andet foran den Internationale Domstol i Haag.

Jaques Hartmann mener, at det er svært for Syrien at leve op til sit folkeretlige ansvar og sikre, at landet ikke bliver brugt som base for angreb ind i Irak, hvis USA forhindrer dem i at udøve kontrol over deres eget territorium.

– Det er ikke lovligt, at USA og koalitionen angriber de syriske styrker. Og desuden er det svært at forene det oprindelige grundlag for magtanvendelse i Syrien - nemlig kollektivt selvforsvar - med angrebene på de prosyriske styrker.

Ulovlig zone

Den USA-ledede koalition har oprettet en såkaldt "de-confliction zone" på syrisk territorium i grænseområdet mellem Syrien og Irak. I den selvbestaltede zone har USA etableret en militærbase, som bliver brugt til at beskytte og træne syriske oprørsstyrker.

Det er ikke lovligt for et land at oprette "de-confliction zone" i et andet land uden dette lands samtykke eller en resolution fra FN's sikkerhedsråd.
Jaques Hartmann, folkeretsekspert

– Det er ikke lovligt for et land at oprette "de-confliction zone" i et andet land uden dette lands samtykke eller en resolution fra FN's sikkerhedsråd. Det undergraver folkeretten, at USA har oprettet en base i Al Tanf. Etableringen af baser - som USA's base i At Tanf - på en anden statst territorium er ikke forenelig med retten til selvforsvar og krænker dette lands territorielle suverænitet, siger Jaques Hartmann.

På trods af at USA's såkaldte "de-confliction zone" strider mod folkeretten, så er dansk militær klar til at hjælpe USA og resten af koalitionen med at håndhæve besættelseszonen, som koalitionen har oprettet på syrisk territorium, oplyser dansk militær:

"Skulle opgaverne direkte eller indirekte støtte håndhævelsen af den såkaldte "de-confliction zone", vil det blive vurderet fra gang til gang, om det er inden for det danske mandat og den danske bemyndigelse", skriver Forsvarskommandoen i en mail til Arbejderen.

Undergraver folkeretten

Den USA-ledede koalition, inklusive Danmark, har hverken mandat fra FN's Sikkerhedsråd eller fra den syriske regering til at være militært til stede i Syrien.

Derfor er Danmarks, USA's og resten af koalitionens militære intervention i Syrien med til at undergrave folkeretten, mener Jaques Hartmann.

Der er ingen tvivl om, at Syrien har viljen til at bekæmpe IS. Og med Rusland i ryggen er det svært at acceptere argumentet om, at de mangler evnen.
Jaques Hartmann, folkeretsekspert

– Syrien har anmodet Rusland om hjælp, og Rusland kan derfor anvende væbnet magt i Syrien. Men Syrien har ikke anmodet USA eller Danmark om hjælp. Det betyder, at USA og de andre lande, som indgår i alliancen mod ISIL, ikke kan bruge det samme juridisk argument for magtanvendelse i Irak og Syrien. Derfor har Danmark, USA og resten af koalitionen indtil videre begrundet deres ret til at gribe militært ind i Syrien med USA's kontroversielle doktrin om "unwilling and unable", forklarer Jaques Hartmann.

Doktrinen åbner op for, at en stat kan bruge væbnet magt i selvforsvar på en anden stats territorium, hvor der er fare for et væbnet angreb, som udspringer fra denne stat, og territorialstaten enden mangler viljen eller evnen til selv at standse angrebet.

– Kun få lande støtter denne doktrin. Problemet med doktrinen er, at det alene bliver op til et enkelt land at bestemme, om brugen af væbnet magt er lovlig eller ej. Doktrinen undergraver derfor FN's kollektive sikkerhedssystem og overflødiggør den rolle, som oprindeligt var tiltænkt FN's sikkerhedsråd, forklarer Jaques Hartmann.

– Det epokegørende ved oprettelsen af FN var, at staterne opgav deres ret til selv at bestemme, hvornår de kunne anvende væbnet magt. Da FN blev oprettet, blev denne ret overdraget til FN's Sikkerhedsråd, og staterne kunne kun bruge væbnet magt i selvforsvar eller med godkendelse af FN's Sikkerhedsråd. USA's nye doktrin åbner op for misbrug og kan bruges som skalkeskjul for ureguleret magtanvendelse. 

Folkeretseksperten er ikke enig i, at Syrien ikke gør nok for at bekæmpe IS.

– Der er ingen tvivl om, at Syrien har viljen til at bekæmpe IS. Og med Rusland i ryggen er det svært at acceptere argumentet om, at de mangler evnen. Hvis et land som Syrien, med et af verdens stærkeste militærmagter i ryggen, ikke har "evnen" til at bekæmpe ISIL, så er der stort set ingen begrænsninger for, hvor doktrinen kan anvendes. Det, man altid skal huske, er, at doktrinen ikke kun lovliggør USA's og Danmarks handlinger i Syrien. Doktrinen kan anvendes af alle lande over hele verden, og hvis Syrien sætter den nedre grænse for, hvornår doktrinen kan anvendes, så kan man være bekymret for, hvor meget der er tilbage af magtanvendelsesforbuddet i FN-pagten. Hertil kommer, at USA tilsyneladende selv er med til at hæmme Syriens evne til at bekæmpe ISIL, når de angriber pro-syriske grupper på syrisk territorium, siger Jaques Hartmann.

Tavse ministre og ordførere

Arbejderen har forgæves forsøgt at få udenrigsminister Anders Samuelsens svar på, hvordan koalitionens angreb på syriske og prosyriske tropper stemmer overens med regeringens argumentation om, at den danske militære tilstedeværelse i Syrien skyldes, at Syrien ikke selv er i stand til at tage vare på sine grænser og forhindre IS-angreb fra Syrien og ind i Irak.

Udenrigsministeren ønsker ikke at stille op til et interview. Ministeriet ønsker heller ikke at svare konkret på Arbejderens spørgsmål på mail. 

Arbejderen har også forgæves forsøgt at få udenrigsministerens svar på, om den danske regering bakker op om koalitionens angreb på de syriske styrker og den såkaldte "de-confliction zone", som USA har oprettet og håndhæver i det sydlige Syrien.

Men udenrigsministeren ønsker ikke at stille op til et interview. Ministeriet ønsker heller ikke at svare konkret på Arbejderens spørgsmål på mail. I stedet for at svare henviser ministeriet til koalitionens pressemeddelelser om angrebene på de syriske styrker.

Heller ikke i Forsvarsministeriet vil man kommentere på koalitionens angreb mod de syriske styrker.

Forsvarsministeriet oplyser dog, at den danske radar, der er indsat i krigen i Syrien, "bistår koalitionen med koordination og adskillelse af flytrafik i luftrummet over Irak og Syrien". Ministeriet afviser at svare på, om den danske radar har bistået amerikanske fly i deres angreb på syriske regeringsstyrker.

Forsvarsministeriet afviser også at svare på, hvordan koalitionens bombeangreb mod prosyriske og syriske enheder harmonerer med det danske beslutningsgrundlag, der slår fast, at det officielle formål med den danske militære tilstedeværelse i Syrien alene er at bekæmpe at IS.

Tavst militær

Dansk militær ønsker "af hensyn til operationssikkerhed og af hensyn til vores koalitionspartnere" ikke at svare på, om Danmark bidraget til USA's seneste operationer i grænseområdet mellem Irak og Syrien.

Dansk militær ønsker "af hensyn til operationssikkerhed og af hensyn til vores koalitionspartnere" heller ikke at svare på, hvor mange gange de danske specialstyrker har foretaget operationer og bidraget til operationer i Syrien. Samt hvordan.

Arbejderen har også forgæves forsøgt at få en udtalelse fra udenrigsordførerne fra Venstre, Socialdemokraterne og Liberal Alliance. 

"Kan ikke hjælpe. Holder ferie", lyder den korte tilbagemelding fra Socialdemokratiets udenrigsordfører Nick Hækkerup. Venstres udenrigsordfører Peter Juel Jensen oplyser på sin mail, at "Jeg er i et af de lande, hvor det ikke er sikkert at bruge IT - har derfor lukket både computer og telefon".

Målet er at fjerne Assad

Koalitionens angreb på de syriske regeringsstyrker er kontroversielt. I regeringens officielle beslutningsgrundlag om at gribe militært ind i Syrien står der ikke et ord om, at formålet med den danske krigsindsats er at bekæmpe Assad-regimet.

 I forhold til Syrien er vores målsætning, at vi skal have fjernet Assad, som er en af de værste diktatorer, der er i verden i øjeblikket.
Kristian Jensen, udenrigsminister

Men da Folketinget i april sidste år vedtog beslutningsgrundlaget og sendte Danmark i krig i Syrien, løftede den daværende udenrigsminister, Kristian Jensen sløret for, at krigsindsatsen ikke kun handler om at fjerne IS - men også Syriens folkevalgte leder, præsident Assad.

– I forhold til Syrien er vores målsætning, at vi skal have fjernet Assad, som er en af de værste diktatorer, der er i verden i øjeblikket, slog udenrigsminister Kristian Jensen fast, da Folketinget førstebehandlede hans forslag om at sende danske bombefly og jægersoldater til Irak og Syrien, lød det fra Kristian Jensen.

Og da Folketinget vedtog beslutningsgrundlaget, gentog den daværende udenrigsminister:

– Vi har som mål i Syrien, at ISIL skal fjernes – og det kræver militær kraft – og at Assad skal væk, så det syriske folk frit kan vælge deres egen leder. Det arbejder vi på i et militært spor i forhold til ISIL og et militært spor i forhold til Assad.

Opfordrer FN til at stoppe angreb

Den syriske regering opfordrer FN til at lægge pres på USA og koalitionen for at stoppe angrebene mod den syriske regeringshær og dets allierede i kampen mod IS.

Koalitionens seneste agressioner afslører tydeligt, at alliancens virkelige mål ikke stemmer overens med alliancens erklærede mål om at bekæmpe terrorisme.
Den syriske regering i brev til FN

Syriens Udenrigsministerium og Syriens ambassadør i FN og chefforhandler i fredsprocessen, Bashar al-Jaafari, slår fast at koalitionens angreb mod de syriske tropper er i åbentlys modstrid med FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Syrien, folkeretten og international ret. Syrien opfordrer FN til at sikre det syriske territoriums suverænitet og det syriske folks enhed og stoppe angrebene mod Syriens hær, som bekæmper terrorisme.

Syrien kalder  i sit brev til FN's generalsekretær og formanden for FN's sikkerhedsråd, koalitionens angreb på de syriske styrker for "en trussel mod sikkerheden og stabiliteten i Syrien" og konstaterer, at "koalitionens seneste agressioner tydeligt afslører, at alliancens virkelige mål ikke stemmer overens med alliancens erklærede mål om at bekæmpe terrorisme. Alliancens egentlige dagsorden er at underminere den syriske hær og dens kamp mod terror".

07. jul. 2017 - 15:11   08. jul. 2017 - 18:55

Danmark i krig

ml@arbejderen.dk
Danmark i krig i Syrien og Irak
  • Den 19. april 2016 vedtog Folketinget et beslutningsforslag fra udenrigsminister Kristian Jensen om "udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien".

  • Regeringen vil styrke det danske bidrag i seks måneder med syv F-16 kampfly (heraf tre i reserve) og 110 personer (teknikere, logistikere m.fl.) samt et C-130J transportfly og 60 personer. Hertil kommer specialoperationsstyrker på op til 60 personer som udsendes uden hjemtagelsesdato.

  • I forvejen har Danmark 170 mand i Irak og en radar, der overvåger luftrummet i Irak og det østlige Syrien.

  • Samtlige danske militære bidrag skal kunne indsættes i både Irak og Syrien. Det vil være første gang, Danmark kaster bomber i Syrien.

  • Den militære intervention sker uden et FN-mandat, og uden at den syriske regering har godkendt, at Danmark sender bomber og soldater til Syrien.

  • Forslaget bliver bakket op af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale og Konservative. Enhedslisten, SF og Alternativet er imod.

  • Læs alle artikler om emnet på Arbejderens temaside.

  • Foto: Morten Hausborg/HOK