19 Jun 2013  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

Da Jane gik i strejke

Indland
05. okt. 2012 - 08:23 Opdateret:  05. okt. 2012 - 19:59
Sosu-oprør i Aarhus:

Da Jane gik i strejke

pn
Det var meget hårdt, men også sjovt og spændende at være i strejke for første gang i sit liv, fortæller social- og sundhedsassistent Jane Agerbæk.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Sosu-arbejdere fra 11 aarhusianske plejecentre nedlagde arbejdet og fik fjernet planlagte nedskæringer på ældreområdet. En af dem var Jane Agerbæk.

Ældrepleje
ur@arbejderen.dk
Strejkens forløb
  • En gruppe ansatte i plejeboligerne Ceres Huset nedlægger arbejdet den 6. september med krav om flere hænder. Efter en dags strejke bliver de lovet forhandlinger med ledelsen.
  • Da ledelsen ikke leverer tilfredsstillende løsninger, går de i strejke igen den 17. september. Kollegaer fra andre plejecentre går med. I alt 11 ud af cirka 47 plejecentre i Aarhus er berørt af strejken, som varer en uge.
  • Under strejken bliver der lavet budgetforlig i Aarhus. Planlagte nedskæringer på plejecentrene på 30 millioner kroner bliver droppet. De ansatte går i arbejde igen 24. september efter et møde med rådmand Thomas Medom (SF), hvor han lover at se på deres kritik. Der skal være et nyt møde i december.

Jane Agerbæk har for første gang i sit liv været i strejke. I løbet af september nedlagde hun arbejdet hele to gange.

- Det har været meget hårdt, men også fantastisk. Vi jo fik noget ud af det. Kommunen droppede de planlagte nedskæringer i plejeboligerne på 30 millioner til næste år, siger Jane Agerbæk til Arbejderen. 

Hun har siden 1. janaur sidste år arbejdet som social- og sundhedsassistent i plejeboligerne Ceres Huset i Aarhus. Det var her, den første strejke startede den 6. september.

- Dengang vidste vi ikke noget om de planlagte nedskæringer i 2013. Men vi havde simpelthen fået nok. Vi havde alt for meget at lave. Hen over vinteren var fire ud af de i alt 24 ansatte på de tre øverste etager af Ceres Huset langtidssygemeldte med stress. Og 1. september blev der så fyret tre. En kollega spurgte, hvordan ledelsen ville undgå, at flere fik stress. Vores teamleder sagde bare, at hun forventede, at vi kunne holde til det, ellers skulle vi nok finde noget andet at lave, fortæller Jane Agerbæk.

Den besked var medvirkende til, at et flertal af de ansatte på de tre øverste etager af Ceres Huset gik i strejke. Deres krav var flere hænder, så de kan sikre en værdig pleje af de ældre.

 

Vi har ikke tid til at tage en snak, hvis en beboer sidder og græder på gangen.

- Det går jo ud over beboerne, at vi har så travlt. Det betyder, at vi tit ikke har tid til at få dem i bad. De får lige en klud i ansigtet og under armene, mens de sidder på sengekanten, fordi der ikke er tid til at få dem ud i badeværelsen, forklarer Jane Agerbæk.

- Vi har heller ikke tid til at tage en snak, hvis en beboer sidder og græder på gangen. Man er nødt til at lade som om, man ikke ser det, fordi der er andet, som er vigtigere. Det samme når vi skal made en beboer, indimellem er vi nødt til lige at hjælpe en anden på toilettet. Det er simpelthen ikke værdigt, tilføjer hun.

De ansatte i Ceres Huset har længe været utilfredse med, at ledelsen talte ansatte i løntilskud, i praktik, i samfundstjeneste og elever med, når den samlede bemanding skulle gøres op. 

- Så kunne det se vældig flot ud, selvom vi var nede på fire faste til at tage os af 36 beboere, konstaterer Jane Agerbæk.

Hun understreger, at det ikke er en kritik af de ansatte på særlige vilkår, men at det jo også kræver ressourcer at tage sig af disse mennesker og få dem indraget i arbejdet.

Der er en blandet beboersammensætning i Ceres Huset med demente, alkoholikere, psykisk syge og helt almindelige ældre. 

Mere kontrol

Inden arbejdsnedlæggelsen i starten af september havde de ansatte uden held forsøgt at råbe ledelsen op i månedsvis. Efter en dags strejke i starten af september var ledelsen parat til dialog.

De ansatte gik i arbejde og fik en god snak med ledelsen. Deres krav var flere hænder og mindre kontrol. De fik en ekstra sygeplejerske og en såkaldt ledetrådsagent fra kommunen, som skal hjælpe de ansatte med at arbejde efter kommunens ledetråde for ældreplejen.

- Vi strejkede for flere hænder og mindre kontrol. Vi fik ikke flere hænder, men mere kontrol, kommer det tørt fra Jane Agerbæk. 

- Vi har i forvejen to sygeplejersker i Ceres Huset. De gør deres arbejde udemærket. Vi kan ikke se, hvad vi skal bruge en mere til. Det pissede os også af, at ledelsen sagde, at den nye sygeplejerske skulle være rollemodel for os andre. Vi ved jo godt, hvad der er behov for, vi har bare ikke tid til at lave det.

Da ledelsen ikke ville høre, greb de ansatte igen til strejkevåbnet den 17. september. Hurtigt bredte strejken sig til i alt 11 plejecentre i kommunen. De strejkende samlede på et halvt døgn 1800 underskrifter ind imod de planlagte nedskæringer i ældreplejen, de arrangerede demonstration foran rådhuset, havde kontakt til rådmand, kommunalpolitikere og sundhedsministeren, som besøgte Aarhus. 

Masser af støtte

Protesterne gav pote. Under strejken blev der lavet budgetforlig, hvor nedskæringerne på plejecentrene var taget ud. Derefter holdt rådmand Thomas Medom (SF) møde med de strejkende.

- Han lyttede til os og lovede at se på vores kritikpunkter, siger Jane Agerbæk. 

Efter mødet blev arbejdet genoptaget.

Mange af de strejkende har været udsat for trusler om tjenstlige samtaler og fyring. Det fik Thomas Medom også sat en stopper for. Der er nu aftalt et nyt møde mellem rådmanden og de ansatte til december.

- Vi var ret stolte af os selv. Vi fik noget ud af strejken. Vi har godt nok ikke fået flere hænder, men der kommer ikke flere besparelser. Strejken har givet et sammenhold, som er ubeskriveligt, men der er også en lille frustration, over at vi ikke kan mærke forandring i hverdagen endnu. Men der er alligevel kommet mere fokus på, at vi ikke er så mange fastansatte. Det er blevet lettere at få en vikar efter strejken, konstaterer Jane Agerbæk.

Hun fortæller, at sosu-arbejderne gennem hele strejken oplevede en fantastisk opbakning fra beboere, pårørende, kollegaer, som ikke havde mod på at gå i strejke selv, og andre aarhusianere. 

 

Nyeste: Indland

Indland
19. jun. 2013 - 08:43
Færre penge til velfærd næste årEnhedslisten og HK Kommunal kritiserer aftalen om kommunernes økonomi for næste år. Den betyder fortsatte nedskæringer og færre job, forudser de.
19. junFærre penge til velfærd næste år
Indland
19. jun. 2013 - 05:30
Nils Vest 70 årFilminstruktør Nils Vest fylder 70 år den 19. juni.
19. junNils Vest 70 år
Indland
18. jun. 2013 - 15:30
Midlertidig stilling i stedet for seniorjobMens alle andre kommuner slås med forpligtelsen til at tilbyde langtidsarbejdsløse et seniorjob, så holder Mariagerfjord Kommune status quo. Syv personer er for tiden i seniorjob.
18. junMidlertidig stilling i stedet for sen...
Indland
18. jun. 2013 - 10:49
Ny kvinde i spidsen for Mellemfolkeligt Samvirke En af Danmarks største udviklingsorganisationer får seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Helle Munk Ravnborg, som ny frontfigur i kampen mod fattigdom.
18. junNy kvinde i spidsen for Mellemfolkeli...
Indland
17. jun. 2013 - 17:01
Den anden frontKRIG ER FRED, lyder et slogan fra George Orwells dystopiske roman "1984". Ligeså anakronistisk er det, når Forsvaret sælger sine krige under paroler om fred og demokrati. Som en ny front for såkaldte "PSYOPS" vendes propagandaen ikke mod fjenden men mod befolkningen. Den yderste konsekvens er katstrofer som operation Green Desert.
17. junDen anden front
Indland
16. jun. 2013 - 07:34
Det er på tide, at jeg betaler min prisDa den øverstbefalende for de danske styrker i Irak, John Dalby, får overtalt efterretningsofficer Anders Kærgaard til at tie om videoen, der viser civile irakere blive mishandlet, går der noget i stykker inde i ham. For at få fred i sjælen offentliggør Kærgaard sidste år videoen. Men han betaler en høj pris.
16. junDet er på tide, at jeg betaler min pr...
Indland
14. jun. 2013 - 16:37
Trine Mach er klar til nye opgaverI denne weekend får Mellemfolkeligt Samvirke en ny formand. Trine Pertou Mach går af efter seks travle år som formand for en af Danmarks største og ældste ngo'er.
14. junTrine Mach er klar til nye opgaver