14 Dec 2017  

KBH: Overskyet, 3 °C

CETA-aftale træder i kraft

Forventet efterbevilling

CETA-aftale træder i kraft

På trods af, at alle de nationale parlamenter i EU endnu ikke har godkendt handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, CETA, træder den i kraft i morgen.

50 organisationer, partier og fagforeninger afholdt sidste år demonstration mod CETA-aftalen. Alligevel vedtog et flertal i Folketinget aftalen, der nu træder i kraft.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I morgen torsdag træder 90 procent af handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, den såkaldte CETA-aftale, midlertidigt i kraft.

Det er EU's ministerråd, der har besluttet, at aftalen skal træde midlertidigt i kraft på forventet efterbevilling fra de nationale parlamenter.

Ifølge det danske CETA-netværk, er CETA-aftalen den mest liberalistiske handelsaftale på serviceområdet, EU har underskrevet.

Aftralens bestemmelser om investeringsbeskyttelsen – herunder også den kontroversielle særdomstol for udenlandske investorer – træder dog ikke i kraft, før alle lande har ratificeret CETA-aftalen. Til gengæld træder en række andre krav i den 1600 sider lange aftale i kraft. 

Ifølge det danske CETA-netværk, der består af en række fagforeninger og ngo'er, er CETA-aftalen den mest liberalistiske handelsaftale på serviceområdet, EU har underskrevet.

CETA er den første EU-handelsaftale med en såkaldt negativliste, som betyder, at alle offentlige tjenesteydelser (for eksempel sundhed og uddannelse) som udgangspunkt skal liberaliseres, medmindre de enkelte regeringer udtrykkeligt har undtaget dem. Blandt andre Sverige og Finland har undtaget uddannelse og sundhed fra aftalen, og har forbeholdt sig retten til at vedtage hvad som helst inden for de to områder. Danmark har ikke taget tilsvarende forbehold.

CETA-aftalen indeholder også en såkaldt "stand still"-klausul, der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.

CETA åbner samtidig op for ens regler på områder som fødevarer, kemi, arbejdsmiljø. Embedsfolk fra EU og Canada skal sikre, at nationale krav til sundhed og miljør, der besværliggør handel, bliver afskaffet eller harmoniseret.

Ifølge det danske CETA-netværk åbner det en ladeport for dårligere regler i fremtiden, især på områder, hvor de canadiske regler er ringere end de europæiske Og det er tilfældet på alle de nævnte områder.

Et flertal i Folketinget besluttede i juni, at slutte Danmark til CETA-aftalen. Kun Enhedslisten, SF og Alternativet stemte imod.

20. sep. 2017 - 08:00   20. sep. 2017 - 08:10

CETA

ml@arbejderen.dk
Fakta om CETA
  • CETA står for Comprehensive Economic and Trade Agreement.
  • Det er en omfattende handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada. Dele af aftalen kan træde foreløbigt i kraft allerede i 2017.
  • CETA er den første EU-handelsaftale med en såkaldt negativliste, som betyder, at alle tjenesteydelser som udgangspunkt er omfattet af et krav om liberalisering, medmindre de enkelte regeringer udtrykkeligt har undtaget dem. 
  • CETA-aftalen indeholder også en såkaldt "stand still"-klausul, der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.
  • CETA indfører en såkaldt investordomstol, der åbner op for, at et privat firma fra Canada eller EU kan sagsøge nationalstater og kræve erstatning, hvis regeringer indfører eksempelvis en mere restriktiv miljø-, sundheds- eller arbejdsmiljølovgivning, som påvirker firmaets fremtidige profit.
  • Det samme kan alle private firmaer fra lande udenfor EU og Canada, hvis de har et datterselskab i Canada.
  • >> Læs alle Arbejderens artikler om CETA