20 Jun 2013  

KBH: Spredte skyer, let regn, 16 °C

Borgere til kamp mod skifergas

Indland
16. okt. 2012 - 18:43 Opdateret:  16. okt. 2012 - 18:45

Borgere til kamp mod skifergas

Sofus Comer
Sidste mandag fyldte 47 lokale borgere en dagligstue i Hjallerup for at stifte en lokalforening mod skifergas. Dagen efter fik Aalborg en lignende forening.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Lokale protestgrupper mod skifergas skyder op flere steder - især i Nordjylland, hvor den første prøveboring er planlagt.

Klima
ml@arbejderen.dk
Skifergas i Danmark
  • I Danmark er jagten på skifergas så småt ved at gå i gang.
     
  • Skifergas er en type naturgas, som ligger i gaslommer inde i skifersten dybt nede i undergrunden - i cirka 4000 meters dybde.
     
  • Det franske olieselskab Total E&P fik i 2010 i samarbejde med Nordsøfonden tildelt to licenser til efterforske skifergas på land i Danmark. Efterforskningen forventes at løbe frem til 2016.
     
  • For at udvinde skifergassen bores der lodret ned til skiferlaget gennem grundvandslaget, hvorefter der bores vandret hen. Herefter sprøjtes en blanding af vand, sand og kemikalier ned i borehullet under højt tryk. Det høje tryk får klippen til at sprække, så det er muligt at udvinde naturgassen.
     
  • Der bruges 8-30 millioner liter vand til processen. Ved hvert hul kan processen gentages op til 18 gange - hver gang med det samme enorme vandforbrug.
     
  • Kemikalieblandingen indeholder ifølge netværket "Skifergas nej tak" flere forskellige kemikalier, hvoraf en række er giftige, allergifremkaldende og kræftfremkaldende.

Borgerne i Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Hjallerup gør klar til at kæmpe imod planerne om at bore efter skifergas i Nordjylland.

De er vrede over, at det store franske olieselskab Total og Nordsøfonden - uden politisk debat og uden at de miljømæssige konsekvenser er blevet kortlagt - har fået tilladelse til at prøvebore efter skifergas.

Byrådet i Frederikshavn Kommune, hvor skifergas-boringen skal foregå, kan stadig nå at sige fra overfor planerne. I december vil først plan- og miljøudvalget og til sidst byrådet gennemgå den lokale ansøgning om at søge efter skifergas fra Total og Nordsøfonden.

- Derfor har vi igangsat en underskriftsindsamling, så folk kan vise at de er imod skifergas. Underskrifterne skal overrækkes til politikerne i Frederikshavn Kommune, så de ikke er i tvivl om, at borgerne mener at de skal sige nej til skifergas, fortæller Aage Olsen til Arbejderen.

Han kommer lige fra et møde med 47 lokale borgere fra en række nordjyske byer i en fyldt dagligstue i et lille hjem i Hjallerup.

Få dage efter mødtes 25 borgere i Aalborg. De blev også hurtigt enige om at starte en lokalgruppe mod skifergas.

De lokale frygter, at deres drikkevand vil blive forurenet. Der er risiko for at skifergassen kan trænge ud i grundvandet eller at de kemikalier, som bliver til at udvinde skifergassen vil forurene grundvandet. Desuden medfører udvindingen af skifergas så store udslip af metan, at det samlede udslip af drivhusgasser ved forbrænding af skifergas er højere end ved forbrænding af kul.

Der findes også lokalgrupper mod skifergas i København og Odense.

I Odense bliver der samlet underskifter ind og delt løbesedler ud på lørdag.

Erfaringerne fra USA, der har boret efter skifergas i ti år, viser at der er sket forurening af grundvandet flere steder. Nu har flere områder i USA forbudt skifergas-boringer.

Frankrig, Bulgarien og Tyskland har stoppet samtlige sine skifergas-projekter for at blive klogere på konsekvenserne for miljøet.

Læs mere på www.skifergasnejtak.dk

Nyeste: Indland

Indland
19. jun. 2013 - 08:43
Færre penge til velfærd næste årEnhedslisten og HK Kommunal kritiserer aftalen om kommunernes økonomi for næste år. Den betyder fortsatte nedskæringer og færre job, forudser de.
19. junFærre penge til velfærd næste år
Indland
19. jun. 2013 - 05:30
Nils Vest 70 årFilminstruktør Nils Vest fylder 70 år den 19. juni.
19. junNils Vest 70 år
Indland
18. jun. 2013 - 15:30
Midlertidig stilling i stedet for seniorjobMens alle andre kommuner slås med forpligtelsen til at tilbyde langtidsarbejdsløse et seniorjob, så holder Mariagerfjord Kommune status quo. Syv personer er for tiden i seniorjob.
18. junMidlertidig stilling i stedet for sen...
Indland
18. jun. 2013 - 10:49
Ny kvinde i spidsen for Mellemfolkeligt Samvirke En af Danmarks største udviklingsorganisationer får seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Helle Munk Ravnborg, som ny frontfigur i kampen mod fattigdom.
18. junNy kvinde i spidsen for Mellemfolkeli...
Indland
17. jun. 2013 - 17:01
Den anden frontKRIG ER FRED, lyder et slogan fra George Orwells dystopiske roman "1984". Ligeså anakronistisk er det, når Forsvaret sælger sine krige under paroler om fred og demokrati. Som en ny front for såkaldte "PSYOPS" vendes propagandaen ikke mod fjenden men mod befolkningen. Den yderste konsekvens er katstrofer som operation Green Desert.
17. junDen anden front
Indland
16. jun. 2013 - 07:34
Det er på tide, at jeg betaler min prisDa den øverstbefalende for de danske styrker i Irak, John Dalby, får overtalt efterretningsofficer Anders Kærgaard til at tie om videoen, der viser civile irakere blive mishandlet, går der noget i stykker inde i ham. For at få fred i sjælen offentliggør Kærgaard sidste år videoen. Men han betaler en høj pris.
16. junDet er på tide, at jeg betaler min pr...
Indland
14. jun. 2013 - 16:37
Trine Mach er klar til nye opgaverI denne weekend får Mellemfolkeligt Samvirke en ny formand. Trine Pertou Mach går af efter seks travle år som formand for en af Danmarks største og ældste ngo'er.
14. junTrine Mach er klar til nye opgaver