23 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, lette byger, 10 °C

Arbejdere er i undertal blandt kandidater til byråd

Politisk skævhed

Arbejdere er i undertal blandt kandidater til byråd

Kandidaterne fra arbejderklassen taler ofte i et sprog, som almindelige mennesker kan forstå. og det er især arbejderklassens fortjeneste, at der er blevet sat en trygheds- og omsorgsdagsorden de senere år, påpeger valgforsker.

Arbejdere med en faglært eller ufaglært baggrund har en helt anden tilgang til politiske problemstillinger som eksempelvis førtidspension.
FOTO: PN
1 af 1

Der bliver færre og færre arbejdere i landets byråd og i Folketinget. 

I øjeblikket sidder der 2444 medlemmer i landets byråd. Heraf har kun 728 en erhvervsfaglig uddannelse og kun 262 har folkeskolen som eneste uddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik.

Hvis du selv eller dine kollegaer har mærket det her på egen krop, så har du altså en anden bevisthed om det, end hvis du kun har læst et notat.
Lars Olsen, forfatter

Det ser ikke meget bedre ud i Folketinget. Her har under hver femte – 18,4 procent – arbejdet som faglærte eller ufaglærte. Mens mere end 100 folketingsmedlemmer har titler som cand. polit., cand. jur., cand.theol. eller er i gang med at tage en akademisk uddannelse. 

Ser man på de op mod 10.000 opstillede kandidater ved det kommende kommunalvalg, er der intet, der tyder på, at den skæve fordeling vil ændre sig.

Hos Liberal Alliance, De Radikale, SF, Socialdemokratiet, De Konstervative, Enhedslisten og Alternativet udgør faglærte eller ufaglærte under halvdelen af de opstillede. Det viser en opgørelse, som 3F har foretaget.

Kun hos DF, Venstre og Kommunisterne er mere end halvdelen af de opstillede faglærte eller ufaglærte.

>> LÆS OGSÅ: Fagforbund i valgkamp

Baggrund betyder noget

Politikernes baggrund betyder noget for, hvilke problemer, der bliver taget op, og hvad der bliver vedtaget. Det mener journalist og forfatter, Lars Olsen, der i årevis har beskæftiget sig med den skæve sammensætning i Folketinget og i kommunerne og blandt andet har skrevet "Klassesamfundet 2.0" og "Eliternes triumf", der beskriver den ulige fordeling af den politiske magt mellem de forskellige grupper i samfundet.

– De folkevalgtes baggrund har helt klart en betydning i det daglige politiske arbejde. Meget politik består i at prioritere, hvad der er vigtigt. Politikere med baggrund i arbejderklassen har en anden bevidsthed om problemerne med de seneste reformer af førtidspension og sygedagpenge og kravet om, at at folk skal arbejde længere tid, samt hvordan folk bliver kastebold i de kommunale, sociale systemer, siger han og tilføjer:

– Hvis du selv eller dine kollegaer har mærket det her på egen krop, så har du altså en anden bevisthed om det, end hvis du kun har læst et notat, som embedsmændene i forvaltningen har lavet.

– Politikere med arbejderklassebaggrund har også en helt anden bevidsthed i forhold til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og undgå social dumping, når kommunen udliciterer opgaver, siger Lars Olsen til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Stem på et medlem

Lektor Johannes Andersen, som forsker i demokrati, valg og politisk kommunikation på Aalborg Universitet, mener også, at politikere med rod i arbejderklassen er bedre til at sætte fingere på de dagligdags udfordringer for folk på gulvet.

– Det er især arbejderklassens fortjeneste, at der er blevet sat en trygheds- og omsorgsdagsorden de senere år. Kandidaterne fra arbejderklassen taler ofte i et sprog, som almindelige mennesker kan forstå. De er en del af det samme samfund, som helt almindelige mennesker på gulvet. Det betyder, at de kan italesætte problemer som konsekvenserne af det stadigt mere "fleksible arbejdsmarked" med en masse midlertidige småjobs og utryghed i ansættelsen. Og de kan italesætte problemerne med ensformigt arbejde, sygdom og nedslidning. Det er jo problemstillinger, der ikke fylder så meget i middel- og overklassens univers, forklarer Johannes Andersen til Arbejderen.

Kender konsekvenserne

En af de arbejderkandidater, du kan stemme på ved både kommunal- og regionsvalget i Midtjylland, er Per Nielsen. Han stiller op for Kommunisterne på liste R.

I sin valgvideo lægger Per Nielsen vægt på, at han er buschauffør, og at der er brug for flere arbejdere i by- og regionsråd.

>> LÆS OGSÅ: Vi skal bryde rammerne

– Sygeplejersker, buschauffører og alle andre arbejdere ved, hvordan det er at arbejde under lovgivning, som andre har vedtaget. Derfor vil det være naturligt for os at tænke: "Det, vi er ved at gennemføre, har konsekvenser for en lang række mennesker" i stedet for at tænke "Det her er vi nødt til at vedtage for at få budgettet til at hænge sammen". Derfor er det vigtigt at vælge folk med erfaringer fra arbejdspladserne ind. Fordi vi tager udgangspunkt i, hvad det er for et samfund vi vil have. I dag tager alt for mange politikere udgangspunkt i et regnearksiger Per Nielsen til Arbejderen.

13. nov. 2017 - 12:09   13. nov. 2017 - 14:40

KV17

ml@arbejderen.dk
Arbejdere i byråd
  • I øjeblikket sidder der 2444 medlemmer i landets byråd. Heraf har kun 728 en erhvervsfaglig uddannelse og kun 262 har folkeskolen som eneste uddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik.
  • Ser man på de op mod 10.000 opstillede kandidater ved det kommende kommunalvalg, er der intet, der tyder på, at den skæve fordeling vil ændre sig. Hos Liberal Alliance, De Radikale, SF, Socialdemokratiet, De Konstervative, Enhedslisten og Alternativet udgør faglærte eller ufaglærte under halvdelen af de opstillede. Det viser en opgørelse, som 3F har foretaget. Kun hos DF, Venstre og Kommunisterne er mere end halvdelen af opstillede faglærte eller ufaglærte.