17 Sep 2014  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

- Anerkendelse er mere end en flagdag

Veteraner savner støtte

- Anerkendelse er mere end en flagdag

I dag hylder det officielle Danmark veteraner og udsendte soldater. Men anerkendelse er mere end en flagdag, siger de veteraner, der i dag er ramt af post traumatisk stress. De vil hellere have arbejdsskadeerstatning og sammenhængende hjælp i kommunerne.

Igen i år vil danske udsendte soldater blive hyldet af dronningen, militæret og politikerne. En af dem, der ikke kan deltage i festlighederne, er veteranen Christian Ring. Hans posttraumatiske stress betyder, at han ikke kan klare togturen til København.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I dag bliver danske udsendte soldater og veteraner hædret på den femte officielle flagdag for Danmarks udsendte. I byer over hele landet bliver de udsendte hyldet og de faldne og sårede soldater mindet.

Samtidig sidder flere hjemvendte krigsveteraner tilbage med posttraumatisk stress (PTSD) og en følelese af, at de ikke får hjælp nok til at komme ovenpå igen.

Siden dansk militær for alvor begyndte at sende soldater i krig udenfor Danmarks grænser - i det tidligere Jugoslavien i starten af 1990'erne - har cirka 26.000 danskere været udsendt.  Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) får hver sjette veteran større eller mindre psykiske mén efter at have været sendt i krig.

Anerkendel-se handler ikke om en enkelt årlig flagdag med faner og medaljer - men om årets 364 andre dage.
Benjamin Yeh, veteran

I anledning af flagdagen står to veteraner nu frem med en række krav til politikerne: Veteraner med PTSD skal have lettere ved at få deres psykiske lidelser anerkendt som en arbejdsskade. De skal have en gennemgående kontaktperson i kommunen, så de kan nøjes med at fortælle deres krigshistorier til en enkelt person. Og de pårørende skal have lettere ved at kunne få psykologhjælp.

- Den nationale flagdag er et flot glansbillede udadtil. Men der er også en bagside af de flotte medaljer, som veteraner har på i dag, siger Christian Ring til Arbejderen.

Han var Kroatien i 1994. Da han vendte hjem slog hans liv en kolbøtte: Han blev skilt og levede på gaden et års tid. I dag har han posttraumatisk stress (PTSD). Christian Ring skal ikke selv til flagdag. Hans PTSD gør ham ude af stand til at køre to timer i tog med mange mennesker til det officielle veteranarrangement i København.

Veterankoordinator

Christian Ring bliver bakket op af en anden krigsveteran, Benjamin Yeh, der var udstationeret seks måneder i Bosnien i 1998-99. Han var sund og rask, da han tog af sted. I dag hører han til den store gruppe veteraner, som må tage nervemedicin for at komme igennem hverdagen.

- Politikerne er ved at gøre klar til at sende flere unge ud i en ny krig i Syrien. Vi ved, at mange af dem vil komme psykiske skadede hjem. De økonomisk tyndslidte kommuner skal ikke stå alene med ansvaret for veteranerne. Det er staten, der har sendt os ud. Derfor har staten også et ansvar for at sikre ressourcer til at de skadede veteraner kan blive så hele mennesker igen som det er muligt. Det kræver en indsats hele vejen rundt med bolig, psykologhjælp og job. Og det koster penge, siger Benjamin Yeh.

Han er skuffet over, at der stadig findes en tolvmånedersregel, der rammer krigsveteranernes pårørende:

- Hvis et barn eller en hustru til en veteran beder om psykologhjælp tolv måneder efter de har set deres elskede bryde sammen, kan de ikke få økonomisk støtte til psykologhjælp. Det er er stort problem. Alle erfaringer viser, at der kan gå flere år, før du erkender at du har brug for at snakke det her igennem med en professionel.

Den nationale flagdag er et flot glansbillede udadtil. Men der er også en bagside af de flotte medaljer, som veteraner har på i dag.
Christian Ring, veteran

Benjamin Yeh ønsker, at kommuner med veteraner sikrer, at der der oprettes særlige veteranenheder med sagsbehandlere, der kender veteranerne og deres problemer. 

- Anerkendelse handler ikke om en enkelt årlig flagdag med faner og medaljer - men om årets 364 andre dage. Det er her, vi kan redde liv. Vi oplever, at soldaterne er helt i opløsning, når de kommer hjem, men de får ikke den hjælp, de har brug for ude i de hårdt økonomisk trængte kommuner. Veteranerne bliver svigtet og bliver kastet rundt i systemet. Politikerne må tage stilling til, om de bare vil ære veteranerne med en årlig flagdag eller de i dagligdagen vil sikre os den hjælp, vi har brug for, siger Benjamin Yeh.

Christian Ring understreger også ønsket om en sammenhængende indsats og en veterankoordinator i kommunerne.

- Det kræver en særlig viden at have med PTSD-ramte veteraner at gøre. I dag skal veteranerne fortælle deres historie igen og igen til måske op til fem forskellige socialrådgivere. Det kan være med til at re-traumatisere soldaterne. Det er ikke sjovt at skulle fortælle et fremmed menneske om de ulykker, du har været udsat for. Når du skal fortælle og genopleve historierne igen og igen, risikerer du at få det endnu dårligere, advarer Christian Ring.

PTSD som arbejdsskade

Advokat Mads Pramming har i årevis kæmpet imod Arbejdsskadestyrelsen for at få veteranernes PTSD anerkendt som arbejdsskade. Arbejdet betød tidligere i år, at Folketinget afskaffede den såkaldte seksmånedersregel, som betød, at udsendte soldater ikke kunne få erstatning, hvis de ikke inden et halvt år efter deres hjemkomst havde fået en lægeerklæring på, at de var ramt af PTSD.

Men der er stadig ikke ændret ved et helt grundlæggende problem: Veteranerne skal fortsat bevise, at de har fået PTSD i tjenesten, fordi de har været udsat for livsfare. 

- Det er urimeligt, at kræve at en psykisk syg veteran skal dokumentere, hver eneste episode hvor han har været udsat for noget farligt. Der bør være omvendt bevisbyrde. Myndighederne bør tage veteranens forklaring for gode varer: Hvis en soldat har været i krig, set sine kammerater dø og båret skudsikker vest - ja så er der nok noget om snakken, siger Mads Pramming.

I cirka én tredjedel af de 69 arbejdsskadesager, som Mads Pramming fører for veteraner mod Arbejdsskadestyrelsen er der givet afslag med den begrundelse at veteranerne - ifølge styrelsen - ikke kan bevise, at de har været i livsfare.

Rundt omkring i landet skal en række borgmestre og folketingspolitikere tale på flagdagen. I eftermiddag holder forsvarsministeren tale ved en mindegudstjenesten i København. Herefter taler statsministeren ved paraden på Slotspladsen. Og i Rebild skal det socialdemokratiske medlem af Forsvarsudvalget Bjarne Laustsen tale.

- Jeg synes det er godt at der kommer forslag til hvordan man kan forbedre veteranpolitikken, men de politiske forhandlinger bør foregå i forsvarsforligskredsen, siger han i en kommentar til veteranernes ønsker.

 

05. sep. 2013 - 07:30   05. sep. 2013 - 07:30

Flagdag

ml@arbejderen.dk
Krigen på hjemmefronten
  • Flagdagen for Danmarks udsendte blev indført i 2009. Siden da har militær, politikere, soldater og pårørende hvért år æret tidligere og nuværende udsendte soldater med en flagdag den 5. september.
  • Sidste år blev der afholdt flagdag i 32 byer. I år bliver soldater og veteraner hyldet i 43 byer.
  • Flagdagen er bare en af de måder, det officielle Danmark og private foreninger de seneste år har søgt at skabe opbakning til krigene på hjemmefronten.
  • Der afholdes også hjemkomstparader i de danske kassernebyer, og der bliver solgt gule støttesløjfer, der skal vise, at danskerne støtter de danske soldater i krig og de hjemvendte sårede.
  • I 2011 blev et monument for de danske soldater på internationale missioner indviet på Kastellet i København.
 
Krigens konsekvenser

De danske kamptropper er trukket ud af Afghanistan, og Danmark har for første gang i 12 år ikke længere kamptropper i krig noget sted i verden.

Et stort flertal i Folketinget erklærer sig nu parat til at sende soldaterne i krig i Syrien og andre lande.

Men hvilke konsekvenser har det haft at være en krigsførende nation?

Gennem en række interviews og baggrundsartikler ser vi på, hvordan krigsdeltagelsen har ændret vores samfund – juridisk, politisk og socialt.

>> LÆS FLERE ARTIKLER HER