21 Jun 2018  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Almene lejere organiserer sig mod ghettoaftaler

Vil sprede oplysning over hele landet

Almene lejere organiserer sig mod ghettoaftaler

Beboerne i en række boligselskaber i Storkøbenhavn er i fuld gang med at organisere oplysning om konsekvenserne af ghettoaftalen. Også i andre byer ulmer vreden.

Da regeringen fremlagde sin ghettoplan i Mjølnerparken blev den mødt med spontane protester. Nu er planen blevet omsat til en politisk aftale – og nu organiserer beboerne sig flere steder og blæser til kamp mod aftalen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Beboerne i de almene boligselskaber begynder nu at organisere sig for at protestere mod den ghettoaftale, som regeringen har aftalt med S, SF og DF.

Målet er at mobilisere beboerne i de almene boliger overalt i landet mod ghettoaftalen.
Fatma Tounsi, Retfærdig Boligpolitik

Foreløbig har mere end 500 beboere har tilsluttet sig initiativet Retfærdig Boligpolitik, der har oprettet Facebook-gruppen Almen modstand – Forsvar beboerdemokratiet.

Planlægger protester i dag

Torsdag i sidste uge var der indkaldt til stormøde i København, hvor omkring 30 beboere fra almene boligselskaber i Høje Taastrup, Lundtoftegade, Tingbjerg, Mjølnerparken, Grønne Trekant, Nordvest og Brønshøj deltog.

– Første skridt er at oplyse om ghettoaftalen. Aftalen er et angreb på beboerdemokratiet og hele den almene boligsektor, fordi den lægger op til at privatisere store dele af boligerne. Vi skal have udarbejdet materiale, som vi kan sprede lokalt, fortæller Fatma Tounsi, der er med i den nyvalgte koordinationsgruppe, til Arbejderen.

– Målet er at mobilisere beboerne i de almene boliger overalt i landet mod ghettoaftalen. Vi arbejder henimod et landsdækkende stormøde til juni og håber, at folk vil organisere sig lokalt, så vi kan få protesterne bredt ud. 

Initiativgruppen har kontakt til beboere i Odense, Kolding og Aarhus, der også vil være aktive mod aftalen.

Kan godt forstå beboerne

De kommende uger holder en række almene boligselskaber repræsentantskabsmøder. Og ghettoaftalen vil blive en vigtig del af debatten, lyder meldingen fra de boligselskaber, Arbejderen har talt med.

– Aftalen sætter beboerdemokratiet under pres, siger Keld Laursen, som godt kan forstå, at beboerne organiserer sig.

Han er administrerende direktør i Brabrand Boligforening, der administrerer tre boligafdelinger (Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven) på regeringens såkaldte ghettoliste.

– Politikerne fjerner beslutningskompetencen fra det lokale afdelingsbestyrelse. Man fjerner grundlaget for det lokale demokrati, fordi man fjerner muligheden for, at de lokale beboere kan træffe vigtige beslutninger om eksempelvis udviklingsplanen. Det er den plan, der træffer vigtige beslutninger om eksempelvis nedrivning og renovering og viser vejen frem, når det gælder udviklingen af området og projekter, der skal skabe beskæftigelse, uddannelse, integration og sociale tiltag, 

– Beboerdemokratiet skaber ejerskab og legitimitet til beslutningerne om fremtiden for det område, vi bor i og er en del af. Derfor skal den slags vigtige beslutninger ikke bare tages henover hovedet på beboerne af en kommune eller en minister, mener Keld Laursen.

Vi er i gang

Også i Svendborg er beboerne bekymrede.

– Alle bør have den samme adgang til gode og billige boliger. Det er uretfærdigt, at ghettoaftalen lægger op til, at folk på eksempelvis kontanthjælp, sygedagpenge og integrationsydelse – nogle af de mennesker, der har det sværest i vores samfund – ikke skal adgang til de samme billige boliger, som alle andre har adgang til, siger Anne Jørgensen, SAB Svendborgs formand for organisationsbestyrelsen, til Arbejderen.

– Politikerne vil gerne blande beboersammensætningen og gøre op med "parallelsamfund". Men ude i boligforeningerne er vi faktisk i fuld gang med at føres vores boligsociale planer ud i livet. Det er et langt og sejt træk. Men det virker, lyder det fra Svendborg.

24. maj. 2018 - 07:00   24. maj. 2018 - 07:10

Ghettoaftale

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale på boligområdet

Regeringen, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er i maj 2018 blevet enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de 16 hårdeste ghettoområder skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye private ejerboligere eller private udlejningsboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.