20 Jun 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Alle danskere betaler 4320 kroner til militæret

Helt i top

Alle danskere betaler 4320 kroner til militæret

Med 4320 kroner per indbygger til militæret ligger Danmark helt i top blandt de europæiske NATO-lande. I gennemsnit betalte landene sidste år 2960 kroner per indbygger.

Der er ikke udsigt til, at danskerne fremover skal betale mindre til militæret. Det nye forsvarsforlig betyder nemlig, at militærbudgettet øges.
FOTO: Peter Timo Staggemeier/Flyvevåbnets Fototjeneste
1 af 1

Hver eneste borger i Danmark – voksen som barn – betalte sidste år 4320 kroner til dansk militær. Det fremgår af NATO's seneste årsrapport, der blev fremlagt i sidste uge.

Det er tåbeligt at have et mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på militær. Der er slet ikke brug for oprustning.
Helge Ratzer, Århus mod Krig og Terror

Heri opgør NATO, hvor meget indbyggerne i de enkelte NATO-lande betaler til deres nationale militær. Tallene viser, at danskerne ligger i top, og bidraget er stigende. I 2014 betalte hver indbygger 4000 kroner, som i 2017 var steget til 4320 kroner.

Dermed ligger Danmark langt over gennemsnittet i de europæiske NATO-lande, som sidste år var på 2960 kroner per indbygger til militæret.

Blandt de europæiske NATO-lande er Danmark kun overgået af Norge, Storbritannien og Estland. USA er det NATO-land, der bruger suverænt mest på militæret målt per indbygger, nemlig 11.400 kroner.

Militærbudget øges

Der er ikke udsigt til, at danskerne fremover skal betale mindre til militæret. Det nye forsvarsforlig, som regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale og Socialdemokratiet indgik i januar, betyder nemlig, at militærbudgettet øges. Målet er, at komme tættere på NATO's målsætning om, at medlemslandene årligt skal bruge to procent af bruttonationalproduktet på militæret.

Det nye forsvarsforlig afsætter 12,8 milliarder kroner ekstra til militæret frem mod år 2023, hvor det danske militærbudget vil være på næsten 27 milliarder kroner – mod i dag knap 22 milliarder kroner årligt.

Talsperson for Århus mod Krig og Terror, Helge Ratzer, mener ikke, at Danmark og resten af Europa har nogen interesser i oprustning og trusler om at bruge atomvåben.

– Det er tåbeligt at have et mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på militær. Der er slet ikke brug for oprustning. Og samtidig med at der bliver brugt flere penge på militæret, bliver der sparet på den offentlige velfærd. Skoler udsultes, og der er udsigt til en storkonflikt, fordi offentligt ansatte skal holde igen med lønnen, siger han til Arbejderen.

Han mener, at politikerne kun tænker sikkerhedspolitik som oprustning. 

– Sikkerhedspolitik handler om at sikre, at folk kan leve der, hvor de er. Der er brug for massive investeringer i FN's verdensmål. I at skabe økonomisk udvikling, så mennesker kan komme ud af fattigdom og investere i grøn omstilling, så vi kan løse klimakrisen, understreger han.

Oprustning mod øst

Danmark er også med helt fremme, når det gælder om at bakke op om NATO's oprustning mod øst.

I januar sendte Danmark fire kampfly til Litauen, og 200 soldater er i Estland som del af NATO's oprustning i Baltikum mod Rusland.

Samtidig overtog Danmark kommandoen over NATO's stående flådestyrke i Nordatlanten.  Danmark bidrager med krigsskibene Niels Juel og Esbern Snare samt 150 soldater. Krigsskibene skal primært operere i Østersøen og den østlige del af Atlanterhavet.

28. mar. 2018 - 10:51   28. mar. 2018 - 16:04

Militær

ml@arbejderen.dk
Forsvarsforlig 2018 - 2023
  • Regeringen har sammen med Radikale, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået et nyt forsvarsforlig for perioden 2018 til 2023. Aftalen blev offentliggjort den 28. januar 2018.

  • Med aftalen tilføres dansk militær 12,8 milliarder kroner over de kommende seks år. Det årlige forsvarsbudget øges fra i dag 22 milliarder kroner til næsten 27 milliarder i 2023. Det er den største militære oprustning i 30 år.

  • Danmarks bidrag til NATO styrkes væsentligt. Der oprettes en brigade på 4000 soldater, der er svært bevæbnet med kampvogne, artilleri og droner. Den nye brigade skal kunne indsættes i NATO-operationer overalt i verden. 

  • Der skal hvért år uddannes 500 ekstra værnepligtige, der skal udgøre fødekæden for den nye brigade.

  • Der bliver afsat 285 millioner ekstra kroner til at uddanne 50 procent flere jægersoldater frem mod år 2023.

  • De danske fregatter bliver udstyret med missiler, så de kan indgå i NATO's missilskjold.

  • Der oprettes en let infanteribataljon på 500 mand til at gribe ind nationalt og med få timers varsel støtte politets opgaver. Herudover skal også specialstyrker og værnepligtige fra den Kongelige Livgade stilles til rådighed for politiet. Og militæret oprettet en helikopterenhed på "meget højt beredskab" til politiets antiterrorberedskab.

  • Der købes 27 nye kampfly i perioden 2018 til 2026.