21 Jul 2017  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

99 klager over Danmark i FN

Flygtningenævnet underkendes gang på gang

99 klager over Danmark i FN

Afviste og udvisningstruede asylansøgere klager til FN som aldrig før over afgørelser fra Flygtningenævnet. Siden 2011 er antallet af indbragte klagesager steget med næsten 900 procent - fra fire til 35.

FN's komitéer er sidste udvej for desperate flygtninge, der er truet af udvisning eller ikke kan få asyl. Der bliver især klaget over Flygtningenævnets afslag på asyl.
FOTO: Bax Lindhardt/Scanpix
1 af 1

I øjeblikket ligger der ikke færre end 99 klager over Flygtningenævnets afgørelser hos FN's Menneskerettighedskomité. Det fremgår af en oversigt fra nævnet, som Arbejderen er i besiddelse af. 

Det seneste år er der sket en voldsom stigning i antallet af sager. I 2011 blev der indbragt fire sager til FN's Menneskerettighedskomité, i 2015 var det steget til 35 og altså nu hele 99 sager.

De mange sager er udtryk for, at den danske lovgivning er blevet strammet, og at der er et politisk pres på Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.
Niels-Erik Hansen, advokat

– De mange sager er udtryk for, at den danske lovgivning er blevet strammet, og der er et politisk pres på Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet for at minimere antallet af flygtninge i Danmark, siger advokat Niels-Erik Hansen til Arbejderen.

Fejlvurderet situationen

Han har specialiseret sig i sager om menneskerettigheder med særlig vægt på asylsager. De sidste seks år har han haft cirka 20 sager med flygtninge fra blandt andet Syrien og Eritrea, der fik afslag på asyl af Flygtningenævnet. Men efter kritik fra FN's Menneskerettighedskomité og FN's Torturkomité har Flygtningenævnet taget deres sag op igen, og de har fået lov til at blive.

– De mange sager er også udtryk for, at de danske myndigheder har fejlvurderet situationens alvor i lande som Eritrea og Syrien, og forsøger at udsende flygtninge til disse lande. Her var der adskillige sager fra 2010 og 2011, hvor FN tog klagerne under behandling, og bad de danske myndigheder standse udsendelserne til disse to lande. Efterfølgende har det vist sig at være meget klogt, for nu er al udvisning til disse lande blevet stoppet, forklarer Niels-Erik Hansen.

I Danmark er det Flygtningenævnet, der behandler klager over asylafgørelser fra Udlændingestyrelsen. Nævnets afgørelser er endelige, og kan ikke ankes til domstolene. Det gør det ekstra vigtigt, at nævnets afgørelser er uangribelige. Men det er de altså langt fra altid, viser de mange klager, som flytningene får medhold i hos FN. På Flygtningenævnets hjemmeside kan man læse, at nævnets afgørelser igen og igen bliver kritiseret af FN.

I alt verserer der 136 sager ved forskellige FN-komitéer (Menneskerettighedskomité, Torturkomité, Børnekomité og Komité om kvindediskrimination) over afgørelser truffet af Flygtningenævnet. Herudover er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i gang med at behandle fire klager over Flygtningenævnets afgørelser.

Vil forhindre klagesager

At myndighederne begår fejl kan ikke undgås, mener Niels-Erik Hansen:

– Men i stedet for at ændre praksis og blive glade for, at vi advokater og FN-systemet finder fejl, som har alvorlige konsekvenser for flygtningene, har myndighederne reageret ved at gøre det sværere for flygtningene at få deres sager for FN.

Den 1. april trådte nemlig en ny lov i kraft, der gør det sværere for en asylansøger at få offentlig retshjælp, hvis han/hun vil  klage over en afgørelse til FN.

– Formålet med loven er at få færre sager mod Danmark i FN. Det står direkte i bemærkningerne til loven. Hvis vi aldrig fik ret i vores klager, kunne jeg forstå det. Men problemet er, at vi ofte får ret. Måske for ofte. Derfor vil regeringen og myndighederne nu forsøge at lægge lå på de mange klagesager, lyder det beklagende fra Niels-Erik Hansen.

På grund af sommerferie er det ikke lykkedes at få en kommentar fra Flygningenævnet.

14. jul. 2016 - 07:30   14. jul. 2016 - 07:40

Flygtninge

ml@arbejderen.dk