Stadig flere danskere må flere år i træk nøjes med at have 293 kroner om dagen til at betale husleje, mad og alle andre udgifter.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af langvarigt fattige danskere er vokset med 80 procent fra 2002 til 2010.
Stadig flere danskere må flere år i træk nøjes med at have 293 kroner om dagen til at betale husleje, mad og alle andre udgifter.
I 2002 levede 35.000 danskere, der ikke var studerende, i fattigdom i tre år eller mere. Det tal var i 2010 vokset til 62.000 danskere. Heraf var de 16.000 børn.
- Desværre er gruppen af fattige vokset op gennem nullerne. Det særligt bekymrende er, at flere børn lever i fattigdom i tre år eller mere, for tre år er meget lang tid i et børneliv, siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Kristeligt Dagblad.






