22 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, let regn, 5 °C

7000 kroner for at få familien samlet

Ny lov vedtages i dag

7000 kroner for at få familien samlet

Der indføres gebyr på ansøgning om familiesammenføring og permanent opholdstilladelse. Men det er i strid med retslige principper, mener eksperter.

Nu skal det koste penge at søge om permanent opholdstilladelse og familiesammenføring.
FOTO: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
1 af 1

I dag vedtager Folketinget en række nye stramninger på udlændinge- og asylområdet.

Der har været meget medieomtale og offentlig debat om de lovændringer, der giver mulighed for at beslaglægge flygtninges værdigenstande og udskyder retten til familiesammenføring i tre år.

Penge skal ikke afgøre, om du får den retsstilling, du er berettiget til.
Claus Juul, Amnesty

Andre af stramningerne i lovforslaget har der ikke været samme fokus på.

Det gælder for eksempel de nye gebyrer, der skal betales ved ansøgning om familiesammenføring eller permanent opholdstilladelse.

Det kommer fremover til at koste 7000 kroner at søge om at få børn eller ægtefælle til landet, mens gebyret for ansøgning om permanent ophold bliver på 3700 kroner.

Ikke normal procedure

Regeringen argumenterer med, at ansøgerne bare betaler, det det koster at behandle ansøgningerne. Men det er ikke normalt, at man i Danmark, betaler så store beløb for at ansøge om noget, mener Amnesty International. 

– Der er ikke andre steder i den offentlige sagsbehandling, hvor vi går ind og regner på, hvad det koster at behandle sagen, siger chefjurist i Amnesty International, Claus Juul til Arbejderen.

– Hvis gamle fru Olsen søger om hjemmehjælp, skal man så trække i hendes folkepension for det, det har kostet at behandle hendes sag? Det gør vi jo ikke, tilføjer han.

Claus Juul mener, at opkrævning af gebyrer kan have konsekvenser for retssikkerheden og retten til familieliv.

– Det er strid med nogle væsentlige principper i et retssamfund. Det skal ikke være et spørgsmål om, hvorvidt du har penge, der afgør, om du får den retsstilling, du er berettiget til, siger Claus Juul.

– Det er i strid med retten til familieliv at lægger juridiske hindringer i vejen, som eksempel treårs-reglen og krav om betaling, som udelukker mange mennesker fra at søge, mener han.

Flygtninge er undtaget

Regeringen har måtte undtage flygtninge fra kravet om gebyr ved ansøgning om familiesammenføring. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at et sådant krav kunne være i strid med internationale konventioner.

– Det er nok den vigtigste juridiske pointe, fordi der heri ligger en erkendelse fra regeringen af, at gebyrkrav kan være så indgribende, at de reelt forhindrer familiesammenføring, og dermed er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor ved Aarhus Universitet.

I første omgang vil det derfor være indvandrere og danskere med en udenlandsk ægtefælle, der bliver ramt af det nye gebyrkrav på familiesammenføring.

Regeringen har også planer om, at personer, der søger familiesammenføring, fremover selv skal betale, hvad rejsen til Danmark koster. Det vil også ramme flygtninge, men er ikke en del af det lovforslag, der vedtages i dag.

Der er demonstration mod de nye stramninger på Nytorv i København klokken 16 i dag.

26. jan. 2016 - 07:05   26. jan. 2016 - 07:10

Udlændingelov

kkp@arbejderen.dk
Det vedtages i dag
  1. Retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse udskydes fra et til tre år.
  2. Politiet skal kunne beslaglægge flygtninges ejendele, hvis de har en værdi på over 10.000 kroner og ikke har særlig affektionsværdi.
  3. Kvoteflygtninge skal udvælges efter, hvem det er lettest at integrere.
  4. Der indføres gebyr ved ansøgning om familiesammenføring eller permanent opholdstilladelse. Flygtninge er undtaget for kravet af hensyn til overholdelse af konventionerne.
  5. Kontante ydelser til asylansøgere nedsættes med 10 procent.
  6. Det bliver sværere at få permanent opholdstilladelse.
  7. Det bliver lettere at inddrage opholdstilladelser.
  8. Asylansøgere kan ikke længere bo i selvstændige boliger udenfor asylcentrene.


Kilde: Lovforslag 87